For seks år siden var Enhedslisten med i et af de største forlig i vores partis levetid. Energiforliget i 2012 var langt fra perfekt, men det var med til at udstikke en grøn energipolitik, som, på trods af mere eller mindre sorte regeringer lige siden, har holdt os på en relativt grøn sti, når det kommer til vores energipolitik. Nu begynder forhandlingerne om et nyt energiforlig.
Jon Burgwald, Rød+Grøn
Vores energipolitik er en hjørnesten i den danske indsats for at bremse klimaforandringerne. En række lande i EU modarbejder de målsætninger, der er brug for, hvis vi skal holde de globale temperaturstigninger under de kritiske to grader. Derfor er det heller ikke nok, hvis vi, som regeringen ønsker, bare lever op til EU’s fastsatte målsætninger. Vi må vise, at Danmark tør sigte højere.
Blå blok hænger i bremsen
Danmark har historisk vist, at vi kan være en inspirationskilde for andre lande i forhold til en grøn omstilling. Med kraftvarmeværker, vindmøller og pumper viste vi vejen for, hvordan vi kan komme den sorte energi til livs på en måde, som ikke ødelægger vores velfærdssamfund –tværtimod. Den grønne omstilling i 90’erne skabte grønne, gode job til mange mennesker, samtidig med at vi reducerede mængden af kul, som ofte blev udvundet under forfærdelige forhold i oprindelseslandene.
Og det er vigtigt at huske. Selvom vi ikke længere er helt i front i den grønne udvikling, har Danmark stadig et kæmpe potentiale til at gå forrest og vise, at man kan kombinere en grøn dagsorden med et stærkt, socialt samfund. De er ikke hinandens modsætninger, tværtimod er de på mange måder hinandens forudsætninger.
Regeringen har i skrivende stund kun meldt en enkel målsætning ud, nemlig at 50 procent af Danmarks energiforbrug i 2030 skal komme fra vedvarende energikilder. Det er langt fra nok! Vi skal have flere og mere ambitiøse mål. Der skal fut på den grønne omstilling, og vi skal sikre, at den ikke sker hen over hovedet på den almindelige borger. Derfor skal kullene ud af Danmark inden for de næste syv år, mens vi skal turde sætte et mål på 60 procent vedvarende energi i 2030. Et mål, som er reelt ambitiøst og presser os til at tænke og agere grønnere. Men det skal også ske på en måde, hvor vi øger muligheden for lokalt ejerskab og engagement i udbygningen af den vedvarende energi, så det ikke kun er multinationale selskaber, der sætter sig på energiproduktionen.
Ud med biomassen
Den vedvarende energi står over for en rivende udvikling, hvor alle internationale energiscenarier (med undtagelse af Greenpeaces) har undervurderet udbygningen af vedvarende energi. Men alle former for vedvarende energi er ikke lige gode – eller for den sags skyld lige vedvarende.
Danmark importerer store mængder resttræ fra udlandet, som bruges som biomasse i de store, centrale kraftvarmeværker. CO2-regnskabet er, særligt på den korte bane, særdeles tvivlsomt og der kan ofte stilles spørgsmålstegn ved, hvor bæredygtigt naturen bliver behandlet i de områder, hvor træet kommer fra. I 2012 besluttede forligsparterne derfor også, at man skulle indfase en afgift på biomasse. Det ignorerede de fleste andre forligsparter desværre efterfølgende.
Hvis vi skal begrænse biomassen i Danmark, er det vigtigt, at vi allerede nu begynder at investere i teknologier som geotermi, som så stille og roligt kan tage over. Og det er kun rimeligt, at vi finansierer det gennem en afgift på biomassen.
Enhedslisten har altid haft høje ambitioner, også på miljøets vegne, og derfor vil vi kæmpe hårdt for det bedst mulige forlig. Desværre forhandler vi på et tidspunkt, hvor den grønne dagsorden har svære kår, og hvor den regering, som leder forhandlingerne, mener, at alle grønne tiltag skal være så billige som muligt. Vi vil dog love, at vi kæmper alt hvad vi kan for, at Danmark får den grønne energi tilbage i højsædet!