Hvis en ny økonomisk krise udløses, bliver det Enhedslistens opgave at holde regeringen fast på, at regningen denne gang skal sendes til de rige.
Anders Hadberg, finanspolitisk sekretær
Vi kan meget vel stå over for en ny økonomisk nedtur. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan den vil ramme dansk økonomi og måske mere påtrængende: Vil den socialdemokratiske regering svinge til højre eller venstre, når det sker?
Uanset hvordan det økonomiske tilbageslag rammer Danmark, er Enhedslistens opgave imidlertid klar: Regeringen skal holdes fast på sine valgløfter og forståelsespapiret. Mangler der penge, skal regningen sendes til de rige.
Dansk økonomi er afhængig af udlandet
Siden handelskrigen mellem USA og Kina brød ud for mere end et år siden, er den internationale handel gået tilbage. Det har især ramt fremstillingsindustrien. Afsætningen af varer falder, og investeringerne står næsten stille, fordi virksomhederne tøver med at igangsætte store investeringer i nyt produktionsapparat. Den store usikkerhed om, hvordan handelskrigen videre vil udvikle sig, samt hvad et hårdt Brexit betyder, forstærker tendensen. Nogle taler ligefrem om en global recession i fremstillingsindustrien.
Indtil videre ser det ud til, at dansk eksport fortsat er i fremgang. I sammenligning med nabolandene klarer dansk eksport sig overraskende godt. Flere iagttagere forklarer successen med, at en stor del af de danske eksportvarer består af medicin og maskiner (særligt vindmøller), som ikke på kort sigt afhænger af konjunkturerne. Efterspørgslen på medicin og omstilling af energiproduktionen stiger strukturelt, og den påvirkes derfor ikke i samme grad af udsving i efterspørgslen.
På mellemlang sigt vil en forværring af den internationale økonomiske konjunktur dog også slå igennem i dansk økonomi. Ikke bare i fremstillingsindustrien, men også i serviceerhvervene. Det gælder selvsagt de virksomheder, der leverer input til fremstillingsindustrien, men også de indenlandsk rettede serviceerhverv. Med andre ord vil en egentlig nedgang i den globale økonomi før eller siden bevirke et økonomisk tilbageslag i Danmark.
Hvad gør regeringen, når riget fattes penge?
I en situation, hvor ledigheden for alvor stiger og beskæftigelsen falder, vil skatteindtægterne tilsvarende falde og udgifterne til overførsler stige. Det sætter statens finanser under pres.
En stor del af de finanspolitiske planer, som den socialdemokratiske regering indtil videre har fremlagt, viser, at regeringen i høj grad regner med at kunne bruge det finanspolitiske råderum til at levere på velfærdsløfter og klimamål. Råderummet ser ud til at være beregnet på grundlag af et skønnet konjunkturforløb, hvor dansk økonomi ”lander blødt” efter den nuværende højkonjunktur. Det betyder, at væksten fra at være omkring 2 procent årligt langsomt aftager frem mod 2025 til omkring 1,2 procent årligt. Det ser derimod ikke ud til, at regeringen har taget højde for de økonomiske elementer, som kunne trække dansk økonomi ned i tempo på kort sigt: lav vækst i Tyskland, som er en afgørende handelspartner, handelskrigen mellem USA og Kina samt et hårdt Brexit, der truer allerede fra udgangen af oktober måned.
Hvis dansk økonomi bliver ramt af den globale afmatning og måske endda en egentlig recession, vil det beregnede finanspolitiske råderum blive markant mindre. Det betyder, at det vil kræve nye indtægter at finde penge til at indfri løfterne fra forståelsespapiret (juni 2019). Spørgsmålet er, om den socialdemokratiske regering vil gennemføre løfterne i en sådan situation – og hvor den i givet fald vil finde pengene til at løfte velfærden og klimapolitikken.
Sporene fra Thorning skræmmer
Den sidste socialdemokratiske regering, der blev ledet af Helle Thorning-Schmidt fra 2011 til 2015, valgte i stort omfang at finde penge til sin politik via asociale tiltag. Sænkelse af selskabsskatten blev for eksempel finansieret gennem lavere offentligt forbrug, det vil sige ringere velfærd. Skattelettelser til topskattebetalere blev blandt andet finansieret via lavere overførselsindkomster. Og mens erhvervslivet fik skatterabatter og lempelser i diverse ”vækstpakker”, gennemførte regeringen brutale arbejdsudbudsreformer for at presse syge og ledige til at tage et arbejde.
Den nuværende regering er valgt på et folkeligt mandat, der kræver velfærd og klima. Men skønner man ud fra Socialdemokratiets nyere historie, er det tydeligvis ikke givet, at regeringen vil tage et opgør med uligheden og gennemføre en solidarisk, omfordelende politik, når et økonomisk tilbageslag rammer Danmark. Snarere det modsatte.
Opgaven: Pres på for en solidarisk løsning
Hvis den økonomiske situation slår om, er det Enhedslistens opgave at presse på for at holde regeringen på det spor, der blev lagt ud med forståelsespapiret. Vi skal sikre, at vi kommer i mål med forståelsespapiret og gerne endnu videre.
Der skal findes yderligere finansiering, hvis ambitionerne skal holdes oppe, når det økonomiske råderum svinder ind. Enhedslisten skal i den situation være klar til at presse på for en ambitiøs finanspolitik, der håndterer krisen helt anderledes end for ti år siden. En finanspolitik, der investerer i grønne arbejdspladser og finansieres via skatteindgreb. På den måde kan vi sikre, at regningen ender det rigtige sted; at de rigeste danskere og virksomhederne kommer til at bidrage til en solidarisk løsning.