Mange kommuner har problemer med at opnå målet om at blive klimaneutrale. For at nå dertil forudsættes det, at biomasse er klimaneutralt.
Der er sikkert mange kommuner, der nu arbejder med reviderede klimaplaner for at nå de mål, kommunerne har sat for CO2 reduktioner og klimaneutralitet. Flere kommuner (nok alle!) har problemer med at nå målene, hvis de tager ordet vedvarende alvorligt. I de fleste kommuner skyldes den hidtil beregnede CO2-reduktion en omlægning af varme- og den varmebaserede el-produktion fra fossile brændstoffer til biomasse. Så når Frederiksberg Kommune f.eks. siger, at CO2-udledningen fra kommunens geografiske områder er reduceret med 73 % fra 2005 til 2021, forudsætter det at biomasse opfattes som CO2-neutral. Ellers er CO2-udslippet i realiteten ikke faldet!
Hvis man erkender at biomassen ikke er klimaneutral, så vil kommunerne have svært ved at nå de klimamål, de satte op i forbindelse med DK-2020 projektet, og derfor kommer der øget fokus på andre reelt CO2-neutrale energikilder som vindmøller, solceller, geotermi, varmepumper mm. Desværre er lovgivningen i dag indrettet så den sætter barrierer op for en fornuftig kommunal planlægning for at opnå CO2-neutralitet. Det kræver krumspring og kommunalt ejede aktieselskaber.
Det var også ”løsningen” for Frederiksberg Kommune, der måtte erkende at det gik langsomt med at få reduceret kommunens CO2-udslip. Så en konservativ borgmester foreslog ved et års budgetforhandlinger, at kommunen købte 2 vindmøller og regnede dem med i kommunens grønne regnskab. Vi var ikke ovenud begejstrede for det forslag i den lokale Enhedsliste gruppe. Vi så hellere kommunen satte solceller op, gerne i samarbejde med solcelle-laug. Desuden mente vi ikke kapital var den begrænsende faktor for udbygningen af vindmøller, så at Frederiksberg købte nogen landmøller mente vi ikke bidrog på landsplan.
Men det er svært at stemme imod vindmøller, så kommunen købte, via sit 100 %-ejede forsyningsselskab, 2 møller i Næstved og lod være med at indgå en aftale med Næstved om, hvem CO2 besparelsen skulle tilfalde. Så det blev talt med af begge! Da det viste sig, at det var en god forretning købte forsyningsselskabet senere 4 møller ved Rødby.
Aktieselskabsformen giver problemer, men i første omgang var det en succes. Vindmøllerne tjente penge ind til firmaet, og da det ikke skal ”hvile i sig selv”, kunne overskuddet på et 2 cifret millionbeløb investeres i andet, f.eks. i en screening af byens hustage til opsætning af solceller.
Det, at forsyningen er udskilt som et aktieselskab, har gradvis reduceret kommunens indflydelse. Fra at have en bestyrelse, der var identisk med byrådets teknik og miljø-udvalg, er politikerne i dag i mindretal i bestyrelsen, og de andre medlemmer prioriterer i stigende grad snævre økonomiske interesser, og har også stillet spørgsmålstegn ved den politiske aftale omkring valg af formand.
Og så er der det med Frederiksbergs kommende klimaplan: Det er ret klart, at kommunen ikke kan modregne ”kompenserende” vindmølle-el, der regnes med 2 gange. Dernæst er der spørgsmålet om biomassen. Problemet er (for de andre), at hvis det ikke regnes med, vil det kræve store investeringer i andre tiltag og politikker, der begrænser CO2-udslippet for andre områder, f.eks. trafikken. På landsplan også fra landbruget. Men det, synes vi ikke, er et problem!