Den amerikanskejede kemifabrik i vestjyske Harboøre gør stort set, hvad der passer den. Miljøstyrelsen har overladt alle miljøkontroller til fabrikken selv, til trods for at fabrikschefen er taget i at lyve gentagne gange
Billeder
Overalt på den 12 kilometer lange Harboøre Tange opsatte Lemvig kommune advarselsskilte i sommeren 2022, der forbød fiskeri og badning. Samtidig forbød man også jagt og fiskeri. Foto: Kjeld Hansen.
Svampemidlet Zignal produceres angiveligt af FMC Agricultural Solutions A/S i Haboøre. Som det fremgår af etiketten, er midlet baseret på giftstoffet fluazinam, der er en PFAS-forbindelse. Alligevel fastholder fabrikschefen, at der aldrig har været anvendt PFAS i deres produktion. Skærmbillede fra Middeldatabasen.
Som svar på en anmodning i efteråret 2023 om aktindsigt i produktsortimentet fra kemifabrikken FMC Agricultural Solutions (tidl. Cheminova) indrømmer Miljøstyrelsen, at man ikke ved, hvilke sprøjtegiftprodukter der fremstilles inde på fabrikken. Svaret lød: ”Miljøstyrelsen har ikke egentlige komplette lister over samtlige pesticider og hjælpestoffer, der produceres/anvendes på fabrikken.” Deraf følger ganske logisk, at miljømyndighederne hverken kan kontrollere, hvilke sprøjtegiftprodukter der markedsføres fra fabrikken eller hvilke giftstoffer, der udledes med fabrikkens spildevand. Det sidste volder dog ikke Miljøstyrelsen store problemer, fordi kontrollen er overladt til fabrikken selv.
Videre skriver Miljøstyrelsen i deres afslag på aktindsigten: ”Samtlige pesticider, der produceres på virksomheden fremgår af miljøgodkendelsen under afsnittene for de enkelte anlæg/områder.” Samtlige pesticider er nævnt i miljøgodkendelsen, hævdes det, men det kan kun betyde, at der rent faktisk må eksistere en liste over disse ’samtlige pesticider’. Hvordan skulle myndighederne ellers kunne hævde dette? Det gør de så heller ikke. Afsnittet rundes af med dette forbehold: ”I miljøgodkendelsen er der primært nævnt de stoffer, som miljømyndigheden har vurderet, det er relevant at regulere og kontrollere af hensyn til miljøbeskyttelsen”. Altså ’primært’ hvilket betyder ’stort set’ eller ’de fleste’ eller ’nogle’ – eller hvad?
Hvad er der i spildevandet?
Årsagen til at spørge efter en komplet liste over samtlige pesticider samt hjælpestoffer, der produceres og anvendes er det mix af PFAS-gifte, der blev konstateret i fabrikkens spildevand i sommeren 2022. Tre prøver af spildevandet fra Cheminovas biologiske rensningsanlæg afslørede i juni 2022 rekordhøje indhold af PFAS-forbindelser. Prøverne blev udtaget i dagene 4.- 12. juni, og de indeholdt PFAS-forbindelser i størrelsesordenen 1.200, 1.300 og 1.400 ng/liter.
Det var Miljøstyrelsen, der havde påbudt Cheminova at udtage prøverne og få dem analyseret på det anerkendte Eurofins-laboratorium, men overlod det til kemikaliefabrikken selv at stå for opsamlingen af vandprøverne fra virksomhedens spildevand. Reaktionen på de rekordhøje spildevandstal blev, at myndighederne forlangte yderligere prøver. Igen fik Cheminova lov til selv at udtage tre prøver. Det skete i dagene 25. august – 31. august, og resultaterne fra Eurofins forelå 27. september. Ganske overraskende var koncentrationen af PFAS-stofferne nu faldet til 80, 120 og 89 ng/l. Det var mindre end en tiendedel af niveauet i juni-prøverne, men stadig meget højere end miljøkvalitetsgrænseværdien på 0,13 ng/l for PFOS.
Siden da er der intet konkret foretaget i sagen, så FMC Cheminova udleder fortsat PFAS-forurenet spildevand til Vesterhavet i størrelsesordenen 1700-1900 kubikmeter i døgnet. Miljøstyrelsens kontorchef Morten Rickers Østergaard giver denne forklaring: ”FMC Cheminova har ikke fået påbud om at stoppe PFAS-udledningerne. Virksomheden har en gældende tilladelse til spildevandsudledning, der blev meddelt på et tidspunkt, hvor der ikke var fokus på PFAS-stoffer eller kendskab til stofferne i spildevandet. Miljøstyrelsen har igangsat arbejdet med revurdering af udledningstilladelsen og vil i den forbindelse inddrage den nye viden om spildevandets indhold af PFAS-stoffer og tage stilling til den fremadrettede regulering i forhold til vandmiljøet. FMC Cheminova har stillet sig positiv overfor Miljøstyrelsens kortlægning af PFAS/PFOS i virksomhedens spildevandsudledning.”
Fabrikschefen afviser alle anklager
Umiddelbart var der altså ingen forklaringer på PFAS-forureningen i spildevandet, heller ikke fra fabrikschef Jakob Kyllesbech. Han fastholdt hårdnakket i flere medier, at det ikke kunne være udledninger fra fabrikken. I et stort interview med Weekendavisen 25. november 2022 udtalte han (citat): »PFAS har vi aldrig brugt i vores produkter,« siger fabrikschef Jakob Kyllesbech. »Som i aldrig. Heller ikke da vi hed Cheminova.« – Hvorfor er det så målt i jeres spildevand? »Det er så det gode spørgsmål,« svarer han”. Den samme afvisning fremførte fabrikschefen i et interview med Jyllands-Posten 3. januar 2023.
Overhyppighed af kræfttilfælde
Uklarheden om hvilke gifte, der produceres og håndteres inde på kemifabrikken, og hvad der siver eller udledes af spildprodukter, er af stor betydning for lokalbefolkningen i Harboøre-Thyborøn. Den har haft kemikaliefabrikken Cheminova som nabo siden 1953, og beboerne er hårdt ramt af en overhyppighed af kræftsygdomme på 20% i sammenligning med to andre vestjyske fiskerisamfund uden industriforurening. Det fremgår af et omfattende videnskabeligt studie fra Københavns Universitet fra 2021. Forskerne nævner nyre- og blærekræft som de hyppigste tilfælde for både mænd og kvinder, og med mave- og lungekræft især hos mænd, mens endetarmskræft var hyppigst hos kvinder. Ifølge studiet peger netop disse kræftformer på industriel miljøforurening som årsag, men forskerne har ikke turde pege på ”potentielle specifikke forbindelser”. I december 2023 bevilgede hospitalsudvalget i Region Midt en første halv million kroner til at følge op på den første kræftundersøgelse, men der mangler stadig en halv million kroner for at komme i gang.
