Konflikter, der truer verdensfreden

Af:

Tænketanken International Crisis Group (ICG) beskrev ved indgangen til 2018 de 10 konflikter, som præger Verden mest. Tænketanken peger desuden på tre globale trends, som sætter rammen for international politik.

Simon Halskov, Rød+Grøn

De globale trends, der ifølge ICG præger Verden mest, omhandler alle USA. Som det første nævner tænketanken, at USA, anført af Donald Trump, har neddroslet landets internationale engagement. Samtidig er der sket en øget militarisering af udenrigspolitikken på bekostning af diplomatiet (Trump nævnes specifikt som årsag). Endelig er der blevet mindre globalt samarbejde, bl.a. har USA forladt FN’s klimaaftale.

Store og små raketmænd

Ved årsskiftet vurderede ICG, at konflikten mellem USA og Nordkorea var den mest kritiske i Verden. Nordkoreas leder Kim Jong-un (eller “Little Rockeman”, som Trump lidet diplomatisk kaldte ham) pralede med at have atomvåben, der snart kunne ramme USA. Trump svarede igen med at ville “fuldstændig ødelægge Nordkorea”, hvis ikke landet holdt op med at true. Siden har Nordkorea taget en række diplomatiske skridt, og de stridende landes overhoveder har mødtes og opblødt retorikken betragteligt. I juni blev de enige om, at Nordkorea skal afskaffe sine atomvåben – men ikke hvornår og hvordan.

Ni andre brændpunkter

Iran. Mens Islamisk Stat svækkes, kan Irans indflydelse vokse i Syrien, Irak, Yemen og Libanon. Det plager Saudi-Arabien og ikke mindst USA og Trump, som ved FN’s generalforsamling i september opfordrede alle lande til at isolere Iran. “Irans leder spreder død, kaos og ødelæggelse”, lød det fra Trump, der varslede flere sanktioner mod landet.

Myanmar. Myanmars regering har begået etnisk udrensning af rohingyaerne, der er overvejende muslimske. Det presser nabolandet Bangladesh, da mere end 655.000 rohingyaer er flygtet til landet.

Yemen. Det lille land på den arabiske halvø er plaget af borgerkrig, hungersnød og kolera. Otte millioner har udsigt til hungersnød, mens en million mennesker er ramt af kolera, og tre millioner er internt fordrevne.

Afghanistan. Siden 2001 har Afghanistan været ramt af krig, og USA lægger op til en øget militær tilstedeværelse. Taleban kontrollerer i dag mere af Afghanistan end nogensinde siden 2001.

Syrien. Krigen i Syrien har snart varet syv år og har ifølge FN kostet ca. 400.000 syrere livet. Med hjælp fra Rusland og Iran har præsident Assad fået kontrol over det østlige Syrien, men konflikten kan eskalere andre steder i landet.

Sahel. Det afrikanske område, der bl.a. rummer Eritrea, Etiopien og Mali, lider under voldsom fattigdom, sult og fejlernæring. Ekstremisme og politisk ustabilitet forringer adgangen til ressourcer.

DR Congo. I august 2016 udbrød en voldelig konflikt i Kasai-regionen og de østlige regioner af DR Congo. Konflikten bunder i spændinger mellem den nationale regering og den lokale milits Kamuina Nsapu. Over en million mennesker er sendt på flugt.

Ukraine og Rusland. I Østukraine har pro-russiske separatistgrupper været i kamp med regeringen siden 2014. Landet er delt i en vestlig pro-europæisk del og en pro-russisk del i øst, og over 10.000 mennesker er blevet dræbt.

Venezuela. Som konsekvens af bl.a. faldende oliepriser er landet røget ud i en voldsom økonomisk og humanitær krise. Inflationen raser, manglen på fødevarer er enorm og millioner af venezuelanere er flygtet ud af landet.