Regeringspartierne viste med deres finanslovsforslag, at de ikke kommer til at løse så meget som en eneste af tidens store kriser. Finanslovsforslaget viser at med S, V og M ved magten vil kriserne i velfærd, trivsel og sundhedsvæsen tværtimod blive værre, og Danmarks klimahandling vil fortsætte med at bestå af ambitioner. Ved at gå sammen dannede S, V og M en regering, som er uafhængig af de traditionelle støttepartier. Regeringen forklarer den konstruktion med, at en regering, som er uafhængig af støttepartier til højre og venstre for midten, bedre kan løse vor tids store kriser, og at denne nye regeringskonstruktion desuden vil kunne løse kriserne mere langsigtet.
Flere opgaver, færre penge
Betyder denne nye type regering og en erkendelse af krisernes omfang så, at vi kan se frem til, at regeringen tilgår sundhedsvæsenet, velfærden og klimaområdet anderledes end tidligere regeringer?
Krisen i sundhedsvæsenet og i velfærden, er skabt af mere end tyve års udmarvning, hvor øgede serviceudgifter ikke er blevet matchet af øget finansiering. Udmarvningen kan forklares med afsæt i den
praksis Venstre indførte i nullerne, hvor kommunerne ikke fik midler, der matchede udviklingen i
demografien. Det betød, at selvom flere ældre naturligvis skabte behov for flere midler og ansatte til at
passe dem, så måtte kommunerne klare opgaven med samme pose penge som året før. Det har lige
siden betydet, at velfærdsmedarbejdere for hvert budgetår skal løbe hurtigere og klare flere opgaver.
Som smør, der spredes tyndere og tyndere ud over stadigt mere brød.
Socialdemokratiet i samme spor som Venstre
Med opfindelsen af budgetloven og årlige effektiviseringskrav på et til to procent i både regioner og
kommuner, accelererede Venstre yderligere den udvikling i nullerne og 10’erne. Siden har Socialdemokratiet fortsat, ved f.eks. ikke at finansiere de eksplosivt stigende udgifter til det specialiserede socialområde. I samtlige af den socialdemokratiske et-parti-regerings økonomiaftaler med kommuner og regioner var både udgangspunkterne og resultaterne altid, at der skulle spares.
Klimanøl
Manglende klimahandling pionerede Venstre i nullerne, med den såkaldte grønne realisme og siden
med argumenter om, at Danmark er for lille til at gå forrest, og at klimahandling vil flytte arbejdspladser
ud af landet. Værst er den fortsatte anvendelse af myten om, at klimahandling flytter produktionen af
fødevarer til mindre grønne lande i Europa. Virkeligheden er, at Danmark har et af EU’s mindst grønne
landbrug. Det danske landbrug er endda mere klimabelastende end lande som Litauen og Slovakiet.
Socialdemokratiet er desværre blevet lige så uansvarlige på klimaområdet. Frank Jensens (og Lars
Løkkes) klima- og miljøskadende Lynetteholm og Dan Jørgensens hockeystav og Power To X er glimrende eksempler på, at Socialdemokratiet ikke tager ansvar for løsning af klimakrisen.
Kriserne forværres
For at lykkes med at vende kriserne i sundhedsvæsenet, i velfærden, og gøre klimanølen til
klimahandling, så er første skridt at stoppe den politiske adfærd, som har skabt og forværret kriserne.
Der er derfor behov for at udhulningen af velfærden stoppes, og at der reageres på klimakrisen nu, med
omfattende handling. Desværre har krisepartierne med finanslovsforslaget vist at de ikke har ændret sig, siden dengang de skabte og forværrede kriserne. Finanslovsforslaget giver 1 mia. til kommuner og regioner og 1 mia. til klimaet, men det er langt mindre end regeringen underfinansierede kommunerne og regionerne i forårets økonomiaftaler og langt mindre til klima end til klimaskadelige tiltag som udbygning af vejnettet, som der er sat et tocifret milliardbeløb af til.
De tre regeringspartier udviser dermed fuldstændig den samme politiske adfærd i dag, som dengang
de skabte og forværrede kriserne. Med S, V og M ved magten kan vi derfor se frem til svære besparelser i kommunerne, mindre velfærd og færre der søger ind på velfærdsuddannelserne. Klimakrisen vil også få lov at fortsætte med galopperende hastighed for regeringens krisepartier satser på at krisen klares af næste generation.