Paradoks: nedskæringer pga. inflation, så hvorfor skattenedsættelser?

Af: Per Bregengaard, Politisk Økonomisk Udvalg

Af  SVM-regeringen forklarer, at risikoen for efterspørgsels-inflation gør, at staten ikke vil kompensere kommunernes påførte øgede udgifter til det specialiserede socialområde m.m. Det betyder voldsomme nedskæringer på bl.a. skoler og ældreområdet.

Men det er ikke flere penge og dermed øget efterspørgsel ude i samfundet, der skaber den inflation, som har plaget os i de seneste par år. Det er megaprofitter som hos energiselskaberne, Mærsk og Arla. Og så er regeringens logik mærkværdig: Regeringen letter ejendomsskatterne og topskatten. Det øger de skattelettedes efterspørgsel. – Hvor blev inflationsspøgelset af?

Konklusion? – Blå Blok lever i bedste velgående. Socialdemokratiet er blot gået fra associeret status til fuldgyldigt medlem.