Lejelov eller junglelov?

Af:

Selvom vi principielt har en national lejelovgivning, varierer forholdene for private lejere enormt fra landsdel til landsdel og fra bolig til bolig. Derfor er der brug for støtte til lejerbevægelsen.

Bjarne Overmark, advokat

I Danmark findes der ca. 450.000 private udlejningsboliger, som alle er underlagt en detaljeret og sindrig lejelovgivning med omfattende tilhørende retspraksis fra huslejenævn og boligretter.

Lejelovgivningen er generelt en beskyttelseslovgivning, der giver den svage part i forholdet – nemlig lejeren – et vist værn mod alt for høj husleje, mangel på vedligeholdelse, ublu varmeregnskaber, usaglig opsigelse, kæmpestore fraflytterregninger mv.

Liberalisering truer lejeloven

Lejelovgivningen har imidlertid været under pres fra skiftende regeringer, som bid for bid er i gang med at liberalisere hele området, så privat udleje alene bliver styret af markedskræfterne. Indtil videre har lejerbevægelsen gjort modstand lokalt og nationalt, det sidste hovedsagligt via Lejernes Landsorganisation og Danmarks Lejerforeninger.

Hvis lejelovgivningen skal gøre en forskel, forudsætter det, at den bliver løbende håndhævet af aktive lejere, via beboerrepræsentanter i de enkelte ejendomme og via hårdt arbejdende – oftest frivillige – sagsbehandlere i de lokale lejerforeninger. Det er desværre en kendsgerning, at udlejerne via huslejenævn og boligretter skal tvinges til at respektere lejelovene. Resultatet er, at selvom vi i princippet har en national og ensartet lovgivning for privat udleje, så ser huslejen for ellers ensartede lejemål helt forskellig ud afhængig af geografisk placering. F.eks. koster en kvadratmeter omtrent dobbelt så meget i månedlig privat leje, hvis man bor i Aarhus sammenlignet med i Randers. Her har jungleloven, altså markedskræfter og efterspørgsel, fået lov at trumfe lejeloven.

Bliv aktiv i lejerbevægelsen!

For mig er det, som medlem af Enhedslisten, helt naturligt at være aktiv i lejerbevægelsen. Som parti bestræber vi os generelt på at beskytte af samfundets svageste, og hertil hører de besiddelsesløse lejere. Vi skal sørge for, at de er sikret lejelovens minimum af rettigheder i praksis. At flytte magt og mammon fra udlejerne til lejerne kræver en vedvarende indsats, og derfor har lejerbevægelsen brug for så mange aktive som muligt lokalt såvel som nationalt.

Samtidig er der et stort politisk potentiale i at prioritere lejernes kår, for lejerne udgør langt den største gruppe blandt sofavælgerne til kommunale og nationale valg. I min egen by, Randers, er det siden 1994 lykkedes for Randers Lejerforenings lokalpolitiske arm “Beboerlisten” at være repræsenteret i Randers Byråd, aktuelt med hele tre personer. Et tilsvarende uopdyrket politisk land er der alle andre steder, hvis medlemmer af Enhedslisten laver det grundlæggende og nødvendige fodarbejde i de lokale lejerforeninger. Det er bare med at komme i gang – og så er du beskæftiget resten af dit liv!

Bjarne Overmark er advokat med speciale i lejeret, sider i hovedbestyrelsen i Danmarks Lejerforeninger og er medlem af Enhedslistens boligpolitiske udvalg.