Den almene boligsektor kan bidrage til at løse udfordringerne på boligmarkedet. Selv er sektoren imidlertid udfordret af stigende grundpriser i byerne og mangel på efterspørgsel i provinsen.
Anders Hadberg, boligpolitisk sekretær
De danske medier interesserer sig mest for de udsatte dele af den almene boligsektor, men faktisk bor omkring en million danskere i almen bolig. Her er tale om en relativt billig boform, som beboerne har stor demokratisk indflydelse på, og som politikerne har gode muligheder for at styrke og øge antallet af. Derfor er den almene boligsektor en vej til at lette noget af presset på det danske boligmarked.
Forskellige udfordringer i by og på land
Den almene boligsektor er imidlertid selv under pres af de strukturelle forandringer, som demografi og erhvervsudvikling medfører (læs mere på side 14-15). I provinsen fører dette til mangel på boligefterspørgsel. Ifølge Landsbyggefonden står 2.000 almene boliger tomme på landsplan, primært i hårdt belastede kommuner på Lolland, i Sønder-, Midt- og Vestjylland. Faldende priser på ejerboliger og et lavt renteniveau betyder, at lønmodtagerfamilier vælger parcelhuse i stedet for. Hertil kommer affolkning.
De tomme boliger ligger boligafdelingerne til last med tomgangsleje, for når en almen bolig står tom, må afdelingens øvrige lejere bøde for det. Først ved træk på reserver og senere direkte ved en forhøjelse af huslejen. Hvis afdelingen til sidst må lukke uden at kunne indfri sin gæld, ender udgiften hos kommunen.
I de større byer oplever den almene sektor en anden form for pres. Stigende priser på byggegrunde gør det svært at opføre nye almene boliger inden for det såkaldte rammebeløb. Derfor var det en stor sejr, da det i finansloven for 2015 blev vedtaget, at kommunerne kunne reservere op til 25 procent af de byggegrunde, som ikke var udlagt til boligformål i lokalplaner, til opførelse af almene boliger. Beslutningen stækkede jordspekulanternes magt, og storentreprenører har frådende modarbejdet den og råbt “ekspropriation”. Måske derfor agter den nuværende regering at annullere beslutningen og dermed spænde ben for at bruge den almene sektor til at løse boligmanglen i de større byer. Især manglen på boliger, som er til at betale for almindelige lønmodtagere.
Centrale krav kan indfri det almene potentiale
Hvis den almene sektor skal være med til at løse udfordringerne på boligmarkedet, så vil det kræve en række tiltag.
I provinsen skal almene boligafdelinger have støtte til at tilpasse boligmassen til de lokale behov. Landsbyggefondens investeringsramme skal øges, så det bliver muligt at lave ombygninger og nedrivninger, uden at det går ud over renoveringer i andre dele af landet. Endelig skal de statsstøttede nedrivningspuljer, som er givet til ejerboliger, også gives til almene boligers omdannelse.
I byerne er hovedudfordringen at bringe priserne på byggegrunde ned på et rimeligt niveau og at reservere byggegrunde til almene boliger. Det betyder, at kommunerne skal kunne sælge grunde til almene boliger til en pris, som ligger under markedsprisen.
Endelig er der behov for at gøre op med tyveriet fra landsbyggefonden, som VK-regeringen indførte, og som SR-regeringen videreførte, hvor lejerne skal betale for de sociale indsatser i de udsatte boligområder, og hvor Landsbyggefonden skal refundere ydelsesstøtten til staten.