Møde den 22.1. om social dumping i byggeriet

Rapport afslører migrantarbejderes dårlige vilkår på byggepladserne i Danmark.
Hvad skal vi gøre for at forbedre arbejdsvilkårene?
Og hvad skal vi gøre for, at de dårlige vilkår ikke bliver normen i fremtiden?

Af: Karsten Clausen, byggeplads montør og social dumping aktivist

Fagligt Landsudvalg

Læs om mødet i vores kalender https://vores.enhedslisten.dk/event/social-dumping-i-byggeriet/
Læs om Fagligt Landsudvalg på https://faglig.enhedslisten.dk/

Migrantarbejderes Arbejdsmiljø og Sikkerhed i Bygge- og anlægsbranchen. Overgård, Jespersen, Høgedahl m.fl. 2023, Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet. 192 s.

Forskere ved Aalborg Universitet har studeret forholdene for udenlandsk arbejdskraft i byggeriet, i den hidtil største undersøgelse af sin art. Rapporten Migrantarbejderes Arbejdsmiljø og Sikkerhed i Bygge- og anlægsbranchen handler om byggepladserne i Danmark. Lille hyggelige velordnede ordentlige gennem regulerede velfærds Danmark. Men hvor migrantarbejdere i den danske byggebranche har rystende dårlige forhold. De laver konsekvent det mest farlige, nedslidende og beskidte arbejde. Arbejdsulykker anmeldes sjældent, der mangler lønudbetaling, og der fortælles om trusler om vold og menneskehandel.

”Når rapporten bruger ordet ´menneskehandel´ om forhold i Danmark, er det helt klart, at der er brug for akut handling” siger FH Næstformand Flemming H. Grønsund.

Os der har vores hverdag i byggeriet, ved det godt. Jeg og mine kollegaer registrerer det hver eneste dag på byggepladsen. Hvordan der opereres efter 2 sæt regler. Hvordan sikkerhedsudstyr og værnemidler ikke er for alle. Hvordan arbejdsmiljøloven kun opretholdes hvis du kræver det. Og hvordan de udenlandske underentreprenører ikke deltager i sikkerhedsrunderinger eller vælger/udpeger arbejdsmiljørepræsentanter.

Vi ser med egne øjne hvordan løn, sikkerhed, arbejdsmiljø etc. generelt er dårligere, hvis du er udenlandsk.

De forfærdelige arbejdsvilkår skal ikke blive normen

Og så ser vi med gru hvordan det har en afsmittende effekt på hele branchen. Hvordan normer og adfærd om fælles samarbejde, logistik, faglighed med mere, er på spil. Hvordan det for eksempel kan være svært igen og igen at sige fra over for manglende rengøring på byggepladsen, når nu de fleste affinder sig med at ville arbejde i gips og kvartsstøv. Hvordan arbejdstilsynet uddeler straks påbud, uden nogen ændring til følge. Og meget mere.

Rapporten fra Aalborg Universitet afdækker gennem interviewes en underklasse. Arbejdsforhold som de fleste danskere finder uacceptable. Men hvad så, burde man vel spørge. Hvad er det i værktøjskassen, som reelt kan dæmme op for det, som vi også med et bredt udtryk kalder for social dumping i byggeriet?

Bygningsarbejdere i Listen har arrangeret et møde – her er links til at deltage online

”Bygningsarbejdere i Listen” er et nystiftet netværk af aktivistiske bygningshåndværkere i Enhedslisten. Og vi har arrangeret et møde (fysisk eller Zoom) d. 22. januar. Hvor vi vil fortælle om rapporten og hvad der kan gøres. Alle er hjertelig velkomne.

https://facebook.com/events/s/social-dumping-i-byggeriet/1421446251805699/

enhedslisten.zoom.us/j/89427969702?pwd=518kbrya3rO1hNbVy9C3yEP6reeTub.1

I min egen værktøjskasse ligger der et nytårsopråb. Nemlig at du og vores nærmeste starter med “ikke at være ligeglade”. At vi genfinder ordet solidaritet og erkender at fagbevægelsen og venstrefløjen kun har en fremtid, hvis den/vi formår at omfavne vores udenlandske kollegaer.

Opgaven de næste mange år for den del af Fagbevægelsen, hvis medlemmer opererer inden for byggeriet, er defineret af rapporten. Så enkelt kan det siges. Og derfor også en stor tak til dem som har skrevet den. Håber den bliver brugt til forandring.