MORDBRANDEN
 PÅ SCANDINAVIAN STAR

NY UNDERSØGELSE PÅ VEJ?

Af Mikael Hertoft, Rød+Grøn

For snart 31 år siden brød Scandinavian Star i brand på vej fra Oslo til Frederikshavn. Kort efter midnat til den 7. april 1990 slog de første flammer op på passagerfærgen. 159 mennesker omkom i de påsatte brande. Den eller de skyldige er aldrig blevet fundet, og der var store problemer med politiets efterforskning. Men nu forhandler Folketinget om at iværksætte en ny undersøgelse af forløbet og politiets opklaringsarbejde.

Rød+Grøn har talt med Enhedslistens ’Scandinavian Star-ordfører’ Søren Søndergaard, som er initiativtager til en forespørgselsdebat, der vil finde sted i begyndelsen af det nye år.

Hvad er problemet med Scandinavian Star-efterforskningen?

– Vi står med en påsat brand, som ud- viklede sig til mordbrand på 159 mennesker, men de skyldige er aldrig blevet fundet.

Er det hundrede procent sikkert, at der var tale om en påsat brand?


– Ja. Faktisk var der mindst to påsatte brande. Den første var ret amatøragtig og blev hurtigt slukket af passagerer og besætning. Den anden opstod kort efter, og det var den, som dræbte de mange mennesker. Den tredje og fjerde brand indtraf, da skibet var bugseret ind til Lysekilde i Sverige, og forårsagede yderligere store materielle skader.

Du siger, at mordbranden aldrig blev undersøgt, men der er brugt tusindvis af arbejdstimer i Norge, Danmark og Sverige på en undersøgelse.

– Ja, men fra starten lavede man en uheldig opdeling af opklaringsarbejdet uden overordnet koordinering.

Norge skulle tage sig af brandårsagen, Sverige redningsarbejdet, og Danmark skulle undersøge ejer- og forsikringsforholdene og de ansvarlige for skibet, herunder sikkerheden om bord.

I Norge var der et stort pres for at finde en gerningsmand, og ret hurtigt udpegede norsk politi en dansk lastbilchauffør, der havde flere domme for ildspåsættelse. Han blev hverken formelt anklaget eller dømt, for han omkom selv i branden. Der var ingen tekniske beviser mod ham, og efterfølgende er det blevet klart, at politiets stempling af ham byggede på fejlagtige præmisser. Private efterforskere og efterladte kunne bl.a. påvise, at vidneudsagn var vendt på hovedet, hvis ikke direkte fabrikerede. I 2014 måtte norsk politi derfor trække anklagen tilbage. Men da havde man allerede spildt mange år.

Den danske undersøgelse koncentrerede sig hurtigt om, hvem der havde ansvaret for, at skibet kom ud at sejle til trods for, at det ikke var sejlklart. De skulle også undersøge ejerforholdene. Men få timer efter branden trådte skibsreder Henrik Johansen frem og erklærede, at han var skibets ejer. Hans selskab havde ikke noget kontor, men henviste til hans privatadresse på Frederiksberg. Derfor fik Frederiksberg Politi ansvaret for den danske undersøgelse. En politikreds, som aldrig tidligere havde undersøgt noget, der havde med skibe at gøre. Jo, måske hvis to robåde var kollideret på søen i Frederiksberg Have.

Men Henrik Johansen var faktisk skibsreder?

– Ja, han havde ejet Vognmandsruten på Storebælt og fremviste også en slags dokumentation for, at han havde købt Scandinavian Star. Men han betalte aldrig den aftalte købesum, og dansk politi undersøgte ikke ejerforholdet nærmere. I stedet kørte sagen ved Sø- og Handelsretten og baserede sig på ”Lov om Skibes Sikkerhed til Søs”. En lov, der intet har med mordbrand at gøre. Sagen endte i Højesteret, hvor skibsreder Henrik Johansen, kaptajn Hugo Larsen og direktør Ole B. Hansen fik denne lovs strengeste straf, nemlig seks måneders hæfte for manglende sikkerhed. Ole B. Hansen gemte sig i Spanien til straffen blev forældet og afsonede aldrig.

Hvad var motivet?

– Det var en del af købsaftalen med Henrik Johansen, at forsikringspengene ville gå til sælgeren, hvis Johansen ikke havde betalt på et eventuelt ulykkestidspunkt. Og det var netop, hvad der skete. Forsikringen blev udbetalt til selskabet SeaEscape, registreret i Bahamas. Skibet havde tidligere sejlet som et flydende kasino, der med udgangspunkt i Florida sejlede uden for USA’s søterritorium. Dér havde skibet været ramt af flere brande, som udløste forsikringssummer. Skibet var da også i de amerikanske myndigheders søgelys, og derfor var det måske ganske belejligt, at det blev afskibet til Skandinavien.

Det er også kommet frem, at skibet kort før branden blev solgt to gange med 18 minutters mellemrum. Her blev salgsprisen mere end fordoblet fra 10,3 til 21,7 millioner dollars! En tilsvarende fordobling skete med forsikringssummen, i øvrigt uden en besigtigelse af skibet.

Her er svigtet i efterforskningen ekstremt tydeligt. Hvis en kvinde dør i en mystisk ulykke kort efter, at hendes mand har tegnet hende en livsforsikring på 5 millioner kroner, så vil selv den mest utrænede kriminalbetjent undersøge det nærmere. For her er et muligt motiv. Det er ikke sikkert, at han har slået hende ihjel, men det skal selvfølgelig undersøges.

Hvordan kunne Henrik Johansen være ejeren, hvis han ikke fik forsikrings- pengene?


Ja, det er et rigtigt godt spørgsmål. Og dem er der mange af, som ikke er undersøgt. Man kan sikkert selv konstruere et scenarium, som får en masse ting til at falde på plads og giver svar på uafklarede spørgsmål. Men det er jo ikke noget, vi som privatpersoner eller politikere kan bevise. Det kræver en efterforskning, som politiet må foretage. For nylig måtte Justitsminister Nick Hækkerup i et svar til mig erkende, at politiet aldrig har foretaget den undersøgelse. Det må så ske nu.

Hvor længe har du beskæftiget dig med Scandinavian Star?


– For alvor siden 1997, hvor jeg var ordfører for Enhedslisten under en forespørgselsdebat i Folketinget. Sagen havde vakt stor opmærksomhed, og matrosen Tommy Dinesen fra SF havde gjort meget for at få den belyst. Men fra den dag havde jeg en følelse af, at noget var helt galt. Siden har jeg fulgt sagen tæt. Også i de mange år, hvor jeg ikke var medlem af Folketinget. Det har ikke været nogen udelt fornøjelse. Myndighederne har løjet, fordrejet og fortiet oplysninger i over tredive år. Skurken er ikke så meget den enkelte embedsmand, men man har bygget videre på de første undladelsessynder og så langsomt spundet sig ind et net af mere og mere absurde – og uholdbare – udlægninger.

Men nu er der en åbning?

– Ja. Enhedslisten har taget initiativ til en forespørgselsdebat, som har fået opbakning fra Socialdemokratiet, DF, Det Radikale Venstre, SF, Alternativet og Nye Borgerlige. Den gennemføres engang i det nye år. Samtidig har Justitsminister Nick Hækkerup åbnet en dør på klem for en ny undersøgelse. Det skal vi forhandle om de kommende måneder. For Enhedslisten er det helt afgørende, at det bliver en reel efterforskning, som foretages af politiet med ret til at afhøre vidner under strafansvar og til at være i kontakt med myndigheder i udlandet.

Jeg tror, der er kommet en ny generation af politikere, som ikke er syltet ind i sagen på samme måder som de gamle, så der er endelig en chance for at få den efterforskning, som aldrig har fundet sted – også selvom det selvfølgelig er blevet sværere efter så mange år.

Hvorfor er det vigtigt?

– For de tusinder af overlevende og efterladte pårørende til de 159 ofre er mordbranden på Scandinavian Star et åbent sår, som aldrig er helet. Men også for et retssamfund som det danske er det en skandale, at en forbrydelse af den størrelse aldrig er blevet undersøgt til bunds. Det må ske nu. Det er på høje tid.