Ny landbrugsreform skal demokratisere adgangen til jord

Mange landbrug står til at skifte ejer de næste ti år, og udenlandske kapitalfonde står på spring. Der er brug for en omfattende reform, som både kan sikre et bæredygtigt landbrug, demokratisk kontrol over jorden og fornyet liv til landområderne.

Rasmus Vestergaard Madsen, miljøordfører for Enhedslisten og økologisk landmand

De fleste danske landbrug er i dag så store, at kun bugnende kapitalfonde har råd til at opkøbe dem. Og de står på spring med pengepungen fremme, når halvdelen af de danske landmænd over de næste ti år går på pension.

Med den udsigt risikerer vi, at udenlandske investorer og kapitalfonde tager magten over vores natur, klimaet, fødevarerne, drikkevandet og livet i landdistrikterne. Og vi risikerer, at kapitalfondenes sætter deres enøjede fokus på profit over en hurtig grøn omstilling.

Med de kommende landbrugsforhandlinger har vi en unik chance for at gentænke landbrugssektoren og gennem en jordreform sikre, at jorden kommer på fællesskabets hænder, at vi når i mål med den grønne omstilling og genskaber livet på landet.

De usikre globale finansmarkeder og den lave rente gør landbruget til et interessant investeringsobjekt for kapitalfonde. Kinesiske, engelske, tyske og hollandske rigmænd nyder godt af, at skiftende regeringer gentagne gange har åbnet for godteposen og liberaliseret landbrugsloven. Kapitalfondene og udlændinge har allerede taget for sig af retterne og opkøbt et areal større end Bornholm.

Ambitiøs jordreform
De sidste liberaliseringer af landbrugsloven blev lavet på et bagtæppe af galoperende jordpriser og dårlige investeringer fra landmænd før finanskrisen. Her blev kapitalfondene udset til at redde landbruget. Længe havde det nemlig været svært at tiltrække kapital, da afkastet er højere på obligationer end på landbrugsdrift.

Skiftende regeringer har ønsket, at landbruget skulle ende som investeringsobjekt på lige fod med anden storindustri. Mens det samtidig er blevet stort set umuligt for unge landmænd at overtage et landbrug på grund af gårdenes størrelse, høje jordpriser og store kapitalkrav fra bankerne.

I forståelsespapiret er det aftalt mellem støttepartierne og regeringen, at regeringen skal tage initiativ til en jordreform. Det er samtidig aftalt, at der skal laves bindende reduktionsmål for landbrugets udledning af drivhusgasser, og at landbrugsstøtten skal bidrage til en mere bæredygtig produktion.

Her har en jordreform potentiale til at løse den alenlange række af problemer, som ligger i slipstrømmen af industrilandbruget. Problemerne her handler nemlig ikke kun om kapital og ejerskifte. Årtiers fokus på vækst, effektivisering og en overudnyttelse af naturressourcer har resulteret i, at jorden er udpint, at havene belastes af alt for mange næringsstoffer, at vores drikkevand bliver fyldt med pesticider, en massiv klimabelastning og alt for lidt plads til naturen.

Samtidig har landområderne oplevet en befolkningsflugt. Mange vil væk fra gyllestanken og politikernes konsekvente nedprioritering af landdistrikterne.

Et nyt grønt danmarkskort
De store jordreformer i 1800- og 1900-tallet blev formet af folkelige krav om ejerskab og mulighed for at skabe et godt liv for den brede befolkning på landet. I dag er det et stærkt folkeligt krav om at afværge klima- og biodiversitetskrisen. Det kalder på en bæredygtig jordreform.

Ejerskabet over de danske jorde minder nu uhyrligt meget om ejerskabet over jorden i den feudale middelalder. 0,6 procent af befolkningen ejer 60 procent af jorden. Og når vi kigger på et danmarkskort, så er der altovervejende marker med foder til den enorme animalske produktion, vi ser.

Tiden er inde. For i disse år er pensionsmodne landmænd klar til at sælge deres landbrug for at komme ud af erhvervet og ind i pensionisttilværelsen. Ofte er pensionen bundet i gården. Hvis vi ikke igen laver regler om, hvor meget jord, der må ejes – og af hvem – så er sandsynligheden for, at kapitalfonde opkøber hele Vendsyssel eller Fyn og omdanner det til en stor majsmark, ikke længere blot en teoretisk risiko, men et realistisk skrækscenarie.

Et første skridt i en jordreform er en genindførsel af tidligere regler i landbrugsloven om, at der er en grænse for, hvor stort et landbrug må være. Samtidig bør der oprettes en statslig jordbrugsfond, som tilbyder at overtage de pensionsmodne landmænds jord. Det bakker nu også De Radikale op om.

Brugsret over jorden
Hvis jorden i den statslige jordbrugerfond har stor naturværdi eller er lavbundsjorde, skal de tages ud af drift og gøres til naturområder på ny. Ligesom jorde i fonden også kan bruges til jordfordeling ved udtagning af natur- og lavbundsjorde hos andre landmænd.

De resterende jorde kan udstykkes til unge landmænd efter jordrenteprincippet, hvor landmanden ikke ejer jorden, men årligt betaler en afgift til staten for jordens værdi og får brugsret over jorden. Det vil give unge landmænd en chance for at få jord under neglene. Der skal selvfølgelig samtidig stilles krav om, at jorden dyrkes økologisk og på en bæredygtig måde, hvor der bindes kulstof i jorden og vandløb ikke forurenes.

I mange landsbyer vil det betyde, at der ikke længere vil være en store svinefabrikker, men at jorden kan fordeles på flere hænder. Det vil kunne lokke flere familier tilbage til frisk luft og åbne vidder. Det vil give mulighed for flere arbejdspladser i landbruget og for mere lokalforarbejdning af kvalitets fødevarer. Herved vil livet i landsbyerne igen kunne blive attraktivt, så der kan holdes liv i den lokale skole og købmand, og det vil samtidig sikre flere skattekroner i landkommunerne.

Med en ambitiøs jordreform kan vi demokratisere adgangen til jorden i Danmark. Vi kan skabe arbejdspladser, liv i landdistrikterne og i fællesskab afværge klima- og biodiversitetskrisen. Nu mangler vi blot den politiske vilje hos regeringen til at lave århundredets jordreform og skabe fremtidens grønne Danmark.