Nyt fra SUF: Jeg elsker Danmark, men jeg hader Danmark

Af:

Danmark er fremmedfjendsk, og det kan have store konsekvenser for fremtiden. Hvis Danmark ikke vil lukke sig om sig selv, skal vi sige fra nu.

Yannic Cyrus Bakhtari, SUF

Ghettoloven”. Nedrivning af almene boliger. Udskamning af unge mennesker med såkaldt ”ikke-vestlig baggrund”. Meget bureaukrati og stramme krav til at få dansk statsborgerskab. Udrejsecentre og udvisning af flygtninge til usikre og farlige områder. Racisme og udgrænsning. Vold og had mod minoriteter. Det er kun nogle af de problemer, udlændinge og andre minoriteter skal døje med det. Hvorfor egentlig? Burde statsborgerskab og nationalfølelse ikke være ligegyldigt for vores liv i fællesskab?

Nye kriterier for racisme
Racisme og diskrimination rækker fra de primitive former til de mere sofistikerede, som gemmer sig og sniger sig ind i sproget.

Selv højtuddannede reproducerer racisme og opfinder nye kriterier for den. I 2013 skrev Berlingske i artiklen ”Du er ikke racist alligevel” om et forskningsprojekt fra Henning Bech, professor i sociologi ved Københavns Universitet, og Mehmet Ümit Necef, lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet. Ifølge avisen konkluderede de begge, at forskningen på området har været farvet.

– Mange forskere registrerer en bekymring hos danskerne og fortolker den automatisk som racisme, citerer siger Necef.

Forskerne mener, at en far, der siger, at det »vender sig i ham« ved tanken om, at datteren fandt sammen med en mørk kæreste, eller en diskoteksejer, der afviser at lukke mandlige indvandrere ind på diskoteker, ikke er racistiske. Undskyld mig, hvis ikke det er racisme, hvad er det så?!

Skrækhistorier dominerer
Vi burde fokusere på kampen for et grønt og socialt retfærdigt Danmark for alle – uanset hudfarve, alder, køn, seksualitet og herkomst. I stedet dominerer hadprædikanter som Pia Kjærsgaard og Pernille Vermund med skrækhistorier om flygtninge, der tager vores job, eller udlændinge, der kun tager til Danmark for at udsuge det gode, danske hjerte.

Jeg flyttede til Danmark fra Tyskland som udvekslingsstuderende i 2018, fordi jeg gerne ville lære sproget endnu bedre. Selvom jeg elsker Danmark og har opbygget mig et nyt liv her, føler jeg mig ikke særligt velkommen. Ikke engang mit eget parti vil rykke sig offentligt fra den dominerende mening om, at man skal gøre sig fortjent til statsborgerskab fremfor at se det som en selvfølge at kunne deltage i det demokrati, man er en del af.

De fleste indvandrere og deres efterkommere er også en del af arbejderklassen. Det bør de såkaldte arbejderpartier huske. Hvis Danmark ikke vil isolere sig endnu mere, er vi nødt til at ændre vores syn på udlændinge.