Overgreb kræves anerkendt og undskyldt

Det er i år 80 år siden, at dansk politi arresterede kommunisterne. Nu kræver efterkommerne en undskyldning.

Lole Møller, Rød+Grøn

Samtidig med Tysklands angreb på Sovjetunionen den 22. juni 1941 krævede den tyske besættelsesmagt 66 ledende kommunister anholdt i Danmark. Et nidkært og beredvilligt danske politi internerede 339. De blev indsat i fængsler og arresthuse landet over. Senere samledes de i Horserød– og Frøslevlejren og førtes derfra videre til tyske koncentrationslejre. Nogle kom aldrig hjem.

Det er Horserød-Stutthof Foreningen, der i samarbejde med historiker Albert Scherfig har taget initiativ til at samle efterkommerne, der nu kræver en undskyldning fra statsministeren og regeringen.

Giver det overhovedet mening at kræve en undskyldning så længe efter?

– En stat skal erkende sine fejl. Staten har begået et overgreb mod en række borgere, som fik voldsomme konsekvenser for såvel de internerede som deres familier, understreger Annette Mørk, der er formand for foreningen.

Ingen stemte imod
De, der kom hjem, var præget af fysiske og psykiske skader efter sult, straffearbejde og tortur.

– Det har påvirket familierne voldsomt. Efter at have læst desperate breve fra pårørende, er jeg ikke i tvivl om, at de har krav på oprejsning og retfærdighed. Det er tankevækkende, at ikke et eneste folketingsmedlem dengang stemte imod eller sagde fra, fremhæver Annette.

Henvendelsen til statsministeren er blevet oversendt til justitsministeren.

– Vi skriver til statsministeren, fordi det er hende, vi vil i kontakt med. Nick Hækkerup svarer, at han tilslutter sig noget Anders Fogh Rasmussen har sagt i Folketinget, som kan opfattes som en undskyldning. Vi mener, at efterkommerne skal inviteres til Horserødlejren, hvor statsministeren selv skal svare på vores brev og give en undskyldning for den ulovlige internering af flere hundrede landsmænd, siger Albert.

Kommunisterne blev ofret
Tilfangetagelsen af kommunisterne er et besættelsens uhyggelige kapitler. Især fordi det ikke er tyskerne, der har ansvaret, fremhæver Albert.

– Det var det danske politi, der i årevis havde registreret kommunisterne og deres familier, der udleverede navnelisterne til en fremmed besættelsesmagt. Det var dansk politi, der jagtede og anholdte flere hundrede kommunister. Det var et samlet dansk folketing, der vedtog kommunistloven, der med tilbagevirkende kraft legitimerede de ulovlige anholdelser. Og det var en dansk højesteret, der godkendte loven, fremhæver Albert.

Kommunisterne blev ofret, så resten af befolkningen kunne komme nænsomt gennem krigen.

– Jeg forstår godt, at det er ubehageligt for socialdemokraterne og de radikale at blive konfronteret med den del af deres historie. Men for kommunisterne og deres familier har det ikke være et glemt eller afsluttet kapitel, understreger Albert.

Grundlovens § 71

Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. 

Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven.