Virtuelt årsmøde med boligpolitik i fokus

Spredt over hele landet vedtog Enhedslistens delegerede bl.a. et nyt boligprogram. Årsmødet sluttede af med at vælge en række nye folk som spidskandidater og til hovedbestyrelsen.

Simon Halskov, Rød+Grøn

Blot et halvt år efter Enhedslistens seneste årsmøde (der blev udskudt pga. corona) stod den atter på venstrefløjens ”fætter-kusinefest” i pinsen.

Gruppeformand Peder Hvelplund indledte med en åbningstale, hvori han konstaterede, at Enhedslistens medlemmer står tæt sammen – trods den fysiske afstand under pandemien:

– Vi har et fællesskab, der binder os sammen. En fælles tro på, at vi kan skabe en bedre verden, med solidaritet, med humanisme, med lighed, økologisk balance, klimaansvarlighed, medmenneskelighed og en verden uden bomber og kanoner, slog han fast.

Politisk ordfører Mai Villadsen brugte en stor del af sin tale på at stille skarpt på den grønne omstilling.

– Kan I huske, hvordan klimadebatten var, da højrefløjen var ved magten? Altså dem, der mente, at de havde taget klimaet alvorligt, hvis de havde tjekket vejrudsigten? Dem som kaldte en kornmark for natur? Og som nærmest troede, at de havde løst klimakrisen ved at tage grønne slips på? Dem er vi heldigvis sluppet af med. Og det er godt for klimaet. Men selv om vi har fået klimalov og mange CO2-reduktioner, så er der rigtig lang vej igen, konstaterede hun og fortsatte:

– Vi skal have et helt klimaneutralt samfund. Hvor vi lever inden for klodens grænser. Med 100 procent økologisk landbrug, rent drikkevand, et hav uden plastik-forurening og masser af plads til naturen i alle afkroge af det her lille land.

Rotation og årsmødefrekvens bevares
Blandt årsmødets centrale debatemner var rotationsprincippet, der bl.a. betyder, at Pernille Skipper ikke kan stille op ved næste valg. Henning Hyllested anførte et forslag om at lempe reglerne, mens Astrid Vang Hansen talte for at forkorte perioden. De delegerede endte dog med at afvise begge forslag, hvorfor rotationsprincipperne fortsætter uændret.

Hovedbestyrelsen stillede forslag om at aflyse årsmødet i 2023 for i stedet at afholde ”Rød-Grønne Dage”, med fokus på udadvendte aktiviteter og politikudvikling.

Men også dette forslag blev afvist af de delegerede, der bl.a. efterlyste bedre argumenter for at skære ned på antallet af årsmøder.

Et tredje flittigt diskuteret forslag handlede om retten til automatisk statsborgerskab efter 10 år. Samme idé var udgangspunktet for et borgerforslag, der blev behandlet i Folketingets sidste år, hvilket blev nedstemt. Blandt støtterne til årsmødeforslaget var ungdomspartierne Socialistisk Ungdomsfront (SUF) og Rød-Grøn Ungdom (RGU), mens blandt andre folketingsmedlemmerne Peder Hvelplund og Rosa Lund mente, at det er fornuftigt nok, at man opstiller nogle kriterier for at få statsborgerskab.

Forslaget om automatisk statsborgerskab endte med at blive vedtaget – dog uden et specifikt krav om 10 år. ”Der må ligge objektive kriterier til grund for tildeling af statsborgerskab”, står der blandt andet i vedtagelsen.

Kandidater delt i øst og vest
Et hovedpunkt på årsmødet var et nyt boligpolitisk program. Programmet, der bærer overskriften “Boligen er en menneskeret”, har bl.a. en målsætning om flere almene boliger og bekæmpelse af diskrimination på boligområdet.

Et af de fænomener, som et flertal af de delegerede var enige om at modarbejde, er “fleksibel udlejning”, med den begrundelse, at det diskriminerer bestemte grupper. Læs mere om det boligpolitiske program på side 13.

Reglerne for opstilling af kandidater til Folketinget diskuteres efterhånden på alle årsmøder. Det var også tilfældet i år, hvor en række medlemmer foreslog at dele landet op i øst og vest, når kandidater opstilles til Folketinget. Forslaget, der blev båret frem af bl.a. Peder Hvelplund, Finn Sørensen og Morten Riis, blev vedtaget. Dermed skal vores kandidater fremover vælge, om de vil opstilles i Øst- eller Vestdanmark fremover.

Vedtaget blev også et forslag om en ligebehandlingskomité, der skal sikre en uvildig behandling af sager om krænkelser internt i Enhedslisten. Et forslag om også at give udvalget adgang til fortrolige dokumenter blev dog nedstemt af de delegerede.

Glæder sig til fysisk årsmøde
Ved fordelingen af spidskandidaterne til Folketinget blev det besluttet at placere Mai Villadsen i Østjylland. Dermed stiller Enhedslistens politiske ordfører op uden for København for første gang (se alle spidskandidater på side 30).

Sinem Demir, der blev placeret som spidskandidat i Nordsjælland, rundede det virtuelle årsmøde af, da hun holdt afslutningstalen. Det brugte hun bl.a. til at fokusere på kampen for international solidaritet med ikke mindst palæstinenserne, men også med kvinderne i Polen, der bl.a. kæmper mod strenge abortregler.

– Jeg vil gerne takke alle, der tog sig tid til at være med til årsmødet […]. Digitale møder er hårde, og derfor håber jeg, at vi til næste årsmøde kan være samlet. At vi kan sige: ”Hold kæft, vi fik et fantastisk kommune- og regionsvalg”. At vi kan danse og synge – og i det hele taget være sammen fysisk, sluttede Sinem Demir af med at sige.

Enhedslistens næste årsmøde bliver formentlig afholdt i maj næste år. Blandt de centrale diskussioner her bliver partiets EU-politik.

Todelt græsrodspris
Enhedslisten uddelte i år to græsrodspriser. Den ene gik til ”Landsforeningen mod svinefabrikker”, der blev stiftet i marts sidste år. Den anden pris gik til Global Aktion, som har eksistere i 43 år – det meste af tiden under navnet ”Afrika Kontakt”. Global aktion fik prisen for et vedholdende solidaritetsarbejde og engagement og betydningsfuldt oplysningsarbejde og den vigtige rolle som global vagthund for demokrati og retfærdighed.