Danmark og Grønland har indgået en aftale om et dansk tilskud på 700 millioner, et lån på 450 millioner og en garanti i Nordisk InvesteringsBank på 450 millioner. De mange penge skal bruges på nye lufthavne i Grønland. Rød+Grøn har spurgt Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Atagatigiit, hvad det hele handler om.
Mikael Hertoft, Rød+Grøn
Har Grønland brug for nye lufthavne?
– Ligesom Danmark har vi behov for at investere i infrastruktur for at kunne skabe job og øget mulighed for vækst. I dag er 90.000 turister i Grønland om året, og der kunne være mange flere. Men når en returbillet koster næsten 10.000 kroner, skræmmer det mange turister væk.
Der er et særligt begreb i debatten – en Atlant-lufthavn, hvad er det?
– Det er en lufthavn, hvor de store fly kan lande. Grønland skal kunne åbne sig op til Danmark – og til Canada, USA og Island. Selv med dansk medfinansiering af lufthavnene, er der tale om massive investeringer i Grønland på 2,1 mia. kroner. Vi har samtidig en lang række sociale udfordringer, som vi er i gang med at takle. Der er en kæmpe ulighed i Grønland. Mange borgere oplever, at fokus primært er på lufthavne og fiskeri, men det er også vigtigt at huske den nære velfærd.
Danmark vil gerne medfinansiere lufthavnene?
– Ja, efter aftalen vil Danmark give et tilskud på 700 millioner kroner og så garantier og lån til fordelagtige renter, i alt 1,6 milliarder kr. Det gør projektet mere realistisk.
Vil Danmark få meget indflydelse på udviklingen af lufthavnene gennem aftalen?
– Danmark bliver mindretalsaktionær i det selskab, som bygger lufthavnene. Men det er Grønland, der i parlamentet (Inatsisartut) skal bestemme modellen for udbygningen af lufthavnene. IA er kommet med et lufthavnsudspil. Udbygningen af lufthavnene skal starte i Nuuk, hvor der er befolkningsmæssigt grundlag for en lufthavn. Så skal vi tage det mere roligt med udbygningen af lufthavnen i Ilulissat, for Grønland har ikke behov mange atlantlufthavne på en gang. IA er ikke med i regeringen i Grønland, men vi håber på et bredt forlig. Vi vil gerne lave en langsigtet aftale, så der ikke kommer en zig-zag-kurs, hvis flertallet skifter.
Den kinesiske stat har budt på byggeriet af lufthavnen. Hvad synes du om det?
– Der er ikke noget problem i, at et kinesisk selskab bygger lufthavnen, medmindre man underbyder kraftigt for at få politisk indflydelse. Vi skal være skeptiske over for kinesisk indflydelse, men vurderingen og den endelige beslutning er helt op til Grønland.
Også USA vil være med i lufthavnsprojektet. Hvad er tanken bag deres engagement?
– Det amerikanske forsvarsministerium vil gerne investere i lufthavne og nævner begrebet “dual use”, altså at det både er til civile og militære formål. Vi frygter, at der vil ske en militarisering af byer, der i dag er civile. Derfor har jeg også stillet en række spørgsmål om det i Folketinget. Alt i alt vil jeg hellere samarbejde med Danmark end med Kina eller USA.
Hvad med selvstændigheden?
– Der er politisk flertal i Grønland for selvstændighed – spørgsmålet er hvornår. Vi skal overtage stadig flere områder – i øjeblikket er der 32 områder, hvor Danmark har ansvaret – herunder justits, meteorologi og sikkerhedspolitik. Selvstændighed: ja. Men vi skal fortsætte samarbejdet med Danmark. Vi er også en del af Norden med en nordisk velfærdsmodel. Derfor skal vi have et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde. IA lægger vægt på, at flere unge uddanner sig internationalt og kommer ind i Grønlands udenrigstjeneste.
Christian Juhl gav dig et kompliment. Han sagde: “Aaja er nok den grønlandske politiker der har fået mest ud af at forhandle i Danmark- Hun har fået både store og små aftaler på plads.”
– Tak. Vi gik til valg på at være “Grønlands frie Stemme” i Folketinget og har et godt samarbejde med Folketingets partier. Vi er del af det røde valgforbund, og jeg er glad for samarbejdet med Enhedslisten. Vores resultater kan også tilskrives det brede, gode samarbejde, som vi har, bl.a. med Enhedslisten.