SVM-regeringen har sat Danmarks grønne omstilling i stå, selvom klimaforandringerne er synlige verden over, og luftens gennemsnitstemperatur i 2023 var den højeste nogensinde, ligesom verdens udledning af drivhusgasser.
I sidste valgperiode pressede Enhedslisten sammen med de Radikale, SF og Alternativet regeringen til at lave en klimalov, som bandt Danmark til en 70 procent reduktion i 2030 sammenlignet med 1990, dvs. opgaven er i praksis at reducere Danmarks CO2-udledninger med 19 millioner ton. På de første 3 år efter aftalens indgåelse er der fundet 14 millioner ton CO2 reduktioner, ud af ambitionen om 19 millioner ton. [1]
Politisk valgte man desværre at gå forbi de lavthængende frugter, fx at aflyse nye motorvejsprojekter og bede landbruget om at betale for deres egen forurening, for i stedet at bruge milliarder af skattekroner på nye og usikre teknologier.
SVM-regeringen har droppet vedtagende tiltag
Her et år efter den nye centrum-højre regering er trådt til, er situationen kun blevet værre. Den har udskudt eller helt aflyst en stribe af de vigtigste grønne tiltag fra den sidste valgperiode.
Ifølge Vestas er der pillet flere vindmøller ned i 2023, end der blev sat op. For havvindmøller er situationen endnu mere dyster, fordi Lars Løkke personligt har involveret sig og forhalet lukningen af den såkaldte åben-dør ordning, som var blevet erklæret for ulovlig.
Venstre har i regeringens første år sået tvivl om hvorvidt landbruget overhovedet skal have en CO2-afgift. I sig selv er det yderst kritisabel adfærd over for et erhverv, der hurtigst muligt har krav på afklaring.
Et forbud mod brug af pesticider ovenpå drikkevandsboringer skulle være trådt i kraft 1. januar 2023. Det blev resolut aflyst af SVM-regeringen.
De sidste midler i togfonden og ambitionen om en times rejsetid mellem Danmarks større byer blev også skrottet med den nye regering.
Og gennemgående har implementeringen og den manglende opfølgning ført til tilsanding af alt fra solcelleopsætning i byerne til den indsats mod kvælstofudledninger, som vores havmiljø så desperat har brug for.
SVM-regeringen vedtager heller ikke nye tiltag
Danmarks første klimamål i 2025 hænger i en tynd tråd, efter regeringen har udskudt forhandlinger siden sidste forår. Det har længe stået klart, at der er behov for flere tiltag, men alligevel sker der ingenting.
I SVM-regeringens første leveår blev der indgået et stort sort nul af nye klimaaftaler. Som konsekvens af dette og ændringer i fremskrivningernes forudsætninger, har Danmark for første gang siden klimaloven brugt et helt år på at bevæge sig lidt længere væk fra at nå målet. Efter et år uden de grønne partier, mangler vi nu reduktioner for 0,4 millioner tons CO2 mere i 2030.
Kendetegnet for SVM-regeringens klimapolitik er, at den for at nå 2025-målet har foreslået at øge prisen på brændstoffer kun i 2025. Det er fup og fidus-politik at vil lave klimahandling, der kun gælder det ene år, hvor der er et klimamål, og så fjerne tiltaget igen året efter.
Luftens temperatur blev i 2023 den højeste nogensinde
Mens regeringen altså er godt i gang med at køre Danmarks klimapolitik i grøften, er spørgsmålet hvordan det går med klimaet.
Atmosfærens gennemsnitstemperatur er og bliver den vigtigste indikator på, hvor godt klimaet har det. Med Parisaftalen i 2015 skrev 195 lande under på at ville holde temperaturen under en 2,0 graders stigning og bestræbe sig på at blive under 1,5 grader. I anden halvdel af 2023 har temperaturstigningen været større end 1,5 grad, og den har endda været tæt på 2 grader. Se figuren over månedernes gennemsnitstemperatur siden 1800-tallet med fokus på perioden 1940-2023.[2]
Udledningen af drivhusgasser har aldrig været større end nu
Temperaturstigningen skyldes hovedsageligt den stadigt accelererende ophobning af drivhusgasser i atmosfæren. I modsætning til indtrykket man kan få fra politiske skåltaler, har mennesker aldrig udledt mere drivhusgas end netop nu.[3] CO2 molekylet kan blive i atmosfæren op til 1.000 år. Det er derfor egentligt arealet under grafen, nemlig de samlede ophobede udledninger, som tæller.
Siden 1990’erne, hvor Kyotoprotokollen markerede verdenssamfundets første forsøg på at adressere klimaforandringerne, er de globale udledninger steget 60%. [4] Tænk, hvordan klimaet og verden ville have set ud, hvis statsoverhoveder, politikere, virksomheder og vælgere siden havde handlet på den viden. Aftaler er ikke nok, udledningen skal reduceres.
Men det bliver de ikke med en regering, der hverken vil gennemføre vedtagede aftaler eller lave ny politik. Lad os derfor håbe og arbejde for, at Danmark hurtigst muligt kan få en ny regering. For klimaets skyld.
[1] Tallene er taget fra den årlige udgivelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Klimaprogrammet: Klimaprogram 2023: Regeringen vil bygge vejen til 2025- og 2030-målet færdig (kefm.dk)
[2] https://climate.copernicus.eu/copernicus-november-2023-remarkable-year-continues-warmest-boreal-autumn-2023-will-be-warmest-year Figuren med udviklingen i temperatur er herfra
[3] https://www.iea.org/reports/co2-emissions-in-2022 hvor figuren er fra
[4] https://www.statista.com/statistics/276629/global-co2-emissions/