Der er brug for at klimabevægelsen kommer op i højere omdrejninger, ellers ender klimaforhandlingerne i ingenting.
Jeg tror, man skal være medlem af regeringen for at være tilfreds med regeringens klima-, energi og miljøpolitik. Regeringen proklamerede, at den var den grønneste regering nogen sinde, fordi man for et år siden havde skrevet et CO2-mål for 2045 i regeringsgrundlaget.
Lige siden har der været opfølgning på en lang række aftaler indgået med den tidligere regering. Ofte aftaler, som var opfølgning på klimaloven og bestræbelser på at lave aftaler, som kan få Danmark i mål med 70 % CO2-reduktioner i 2030.
At få klimaloven med i regeringsforståelsen lykkedes for Enhedslisten, fordi der var en stærk klimabevægelse i 2019. Og fordi vi fik presset SF og Radikale til at prioritere klimahandling. Vi har lige nu hårdt brug for at klimabevægelser kommer i højere omdrejninger. Vejret er gentagne gange gået amok det sidste år – er der ikke en stigende bevidsthed om, at der skal handles, og at regeringen ikke leverer resultater?
Klimaloven overholdes ikke
Forhandlinger om at nå klimalovens 2025 mål har det sidste halve år været en parodi. Vi kan ikke engang blive enige om, hvordan loven skal læses. For mig, Klimarådet, Concito og Radikale står det lysende klart, at om målet nås, skal måles på udledningen over tre år og ikke bare en opgørelse for 2025. Regeringen har heller ikke lyttet til Klimarådet som siger, at den manglende indsats er over 2 mio tons CO2 i 2025. Regeringens egne tal er 0,5 mio tons, som regeringen vil nå med flere biobrændsler i tanken på dieselbiler i 2025. Regeringen har senest foreslået højere dieselafgifter og kemiske fodertilsætning til køer. Om forhandlingerne genoptages er uklart.
CO2-afgift på landbruget
Vi når ikke klimamålene uden markante CO2-reduktioner i landbruget. Mange eksperter anbefaler CO2-afgift på landbruget. Og der er nedsat et udvalg, som nok kommer med anbefalinger i februar. Det spændende bliver, hvordan vi kan lave klimaindsats som også reducerer langbrugets kvælstofforurening af vores vandmiljø. For igen at udsætte handling har regeringen fundet på, at ”en grøn trepart” skal forholde sig til anbefalingerne før politiske forhandling. Det er endnu en gang klimanøl, hvor Landbrug og Fødevarer igen har al for stor indflydelse. Alle lande har landbrug, men i Danmark har landbruget et land. Det skal vi have ændret, så vi får et rent hav, langt større naturarealer og langt mere skov. Det er muligt, men kræver langt færre husdyr på et mindre landbrugsareal.
Energiparker på land
Gammel aftale om firedobling af vedvarende energi på land er der lige lavet opfølgning på, men aftalen giver langt fra den aftalte firedobling. Solcellestrategien har regeringen ikke lavet, men nu er det aftalt, at den skal laves i første kvartal i år. Kystnære havvindmøller har man hovedsageligt stoppet. Regeringen vil ikke have befolkningen med i klimakampen, hverken når det gælder borgerenergifællesskaber, solceller i kommunerne eller ved at være imødekomne over for kystnære havvindmøller som f.eks. Bornholms Havvind.
Men der arbejdes videre med produktion af brint, brintinfrastruktur, to store havvindmølleudbud, CO2-lagring i undergrunden og pyrolyse i landbruget. Al sammen tiltag, som vi startede med den tidligere regering. Eneste nye som flertalsregering har leveret er et 2045 mål i sit regeringsgrundlaget.