Rød+Grøn gør status over de største farer for menneskeheden – og hvordan vi afværger dem.
Simon Halskov og Sarah Glerup, Rød+Grøn
Der er nogenlunde videnskabelig konsensus om, at livet opstod på Jorden – eller rettere i havet – for knapt fire milliarder år siden. Det startede i det små med encellede organismer og ekspanderede derfra over millioner af år… indtil udviklingen brat stoppede.
Lev. Dø. RepeatFor godt 450 millioner år siden indtraf en kolossal masseudryddelse, der efterlod vores planet mere eller mindre øde. Udviklingen gik langsomt i gang igen. Reptiler blev i stand til at kravle op på landjorden. På et tidspunkt kom dinosaurer til, fugle og blomster. Men hver gang blev de slået tilbage af en ny masseudryddelse. Cyklussen gentog sig i alt fem gange.
For lidt over 100.000 år siden dukkede mennesket så op. Det er kort tid, når man opgør Jordens historie i milliarder af år. Og siden da er udviklingen gået stærkt. I dag er der over 7,5 milliarder af os, og vi påvirker planeten i højere grad end noget levende før os. Spørgsmålet er, om livet også denne gang er på lånt tid?
Menneskehedens overlevelseschancer Et lille center under Oxford Universitet arbejder specifikt med at regne på risikoen for, at menneskeheden bukker under for en katastrofe. Hvert år udgiver de en såkaldt “Global Catastrophic Risk Report”, der diskuterer de mest presserende katastrofescenarier. I 2016 vovede de at sætte sandsynlighed på: Risikoen for, at hele menneskeheden uddør, blev anset for at være 0,1-0,2 procent om året. Det vil sige, at risikoen for at dø som følge af masseudryddelse er fem gange så stor som risikoen for at dø i et biluheld. Og at risikoen for, at menneskeheden er væk inden for de næste 100 år, løber op i godt 9,5 procent!
Forskerne kan selvfølgelig tage fejl – det er sket mange gange før. Biologen Paul Ehrlich advarede i “The Population Bomb” (1968) om, at massesult var lige om hjørnet. Katastrofen, der fik den indiske regering til at ty til tvangssterilisationer, blev dog i første omgang afværget, fordi landbruget ændrede sig, og fødselsraterne faldt. Katastrofestatistikker skal altså tages med et gran salt.
Handling kan afværge katastroferSelvom vi ikke kan tro fuldstændig på specifikke risikovurderinger, er der stadig grund til at diskutere nogle af katastrofescenarierne. For heldigvis kan vi forberede os på eller helt afværge mange af dem. Ofte kræver det handling både på individuelt, nationalt og globalt plan. Det er fokus for denne måneds tema i Rød+Grøn.
Over de næste otte sider vil vi lade danske eksperter ridse nogle af de katastrofescenarier op, som vi er nødt til at forholde os til: Globale konflikter, der kan udløse atomkrige. Klimaforandringer og trængt biodiversitet. Pandemier og antibiotikaresistens. Og trusler fra rummet, som blev dinosaurernes endeligt.
Hvert interview følges op af det vigtigste: politiske overvejelser om, hvad vi kan gøre for at forhindre katastrofer. Masseudryddelser holder sig per definition ikke inden for statsgrænser, så internationalt samarbejde er afgørende. Men hver for sig kan vi også gøre noget. Det hele tæller.