Ulrich vil redde både klimaet og biodiversiteten

Vil du redde klimaet, så spis plantebaseret. Vil du redde drikkevandet og biodiversiteten, så spis økologisk. Tidligere Hanegal-direktør Ulrich Kern-Hansen har et produkt på trapperne, der muliggør begge dele uden at koste en formue.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Ulrich Kern-Hansen solgte sidste år aktiemajoriteten af Hanegal, som han havde stiftet 25 år tidligere med konen Fie Graugaard. I en alder af 67 ville de fleste nok gå på velfortjent pension. Ulrich, der vil tituleres ”miljøaktivist” frem for ”erhvervsmand”, skiftede i et hjertebarn ud med en nyt: Organic Plant Protein A/S, der skal levere et plantebaseret kødalternativ, som samtidig er økologisk.

Ulrich Kern-Hansen

Plantebaseret – og økologisk
Mens det er uomgængeligt, at vi vil spise mere plantebaseret i fremtiden, er økologien ingen selvfølge.

– De store internationale spillere inden for plantebaserede alternativer til kød, f.eks. Beyond Meat eller Impossible Food, har nærmest fravalgt økologi. I snakken om grøn omstilling herhjemme argumenterer tænketanken Concito og andre højtråbende også for mindre kød, men ikke for mere økologi, påpeger Ulrich.
Risikoen for, at økologien går i glemmebogen, var Ulrich og Fies største motivationsfaktor, da de startede endnu en virksomhed.
– Den grønne omstilling handler jo om mere end CO2. Omstillingen tager afsæt i de 17 verdensmål, hvor klima blot er ét af dem. Andre mål er lige så vigtige, f.eks. rent drikkevand og biodiversitet. Her er økologien løsningen. Hvis vi omstiller til plantebaseret for at redde klimaet, men kører konventionelt derudaf med GMO, kunstgødning og kemi, bliver det døden for grundvandet og biodiversiteten.

Økologi-bevægelsens fødsel
For Ulrich, der har haft bæredygtighed som drivkraft siden teenageårene, kom det økologiske perspektiv først. Han var fiskedreng midt i 60’erne og lærte på Danmarks Sportsfiskerforbunds juniorlederkurser, at landbruget forurenede havmiljøet. Den kobling var på dét tidspunkt banebrydende.

– Man lavede en stor vandmiljøundersøgelse på Gudenåsystemet i starten af 70’erne. Det var først dér, man for alvor fik tal på, at landbruget er den dominerende kilde, når vi taler næringsstofbelastning af vores vandområder. Tidsligere var den almindelige opfattelse, at al forurening kom fra byerne, fortæller Ulrich, der blev en af de første studerende på Københavns Universitets såkaldte miljøkontrollinje.
Efterfølgende blev han ansat på miljøstyrelsens spritnye ferskvandsbiologiske laboratorium, hvor han arbejdede med landbrugets betydning for især vandløb. Da jeg påpeger, at det stadig er super aktuelt, sukker Ulrich.

– Ja, det mest forstemmende er egentlig, hvor lidt der er ændret siden 70’erne. Det var på dét tidspunkt, man i visse kredse begyndte at tale om økologi som mulig løsning på nogle af de problemer, der var relativt nye. Det landbrug, man kendte i 50’erne, havde alsidigt sædskifte og fornuftig adfærd i forhold til næringsstoffer. Først i 60’erne gik det hele amok med kunstgødning og pesticider. Vi snakker om et firdoblet forbrug af kemiske hjælpestoffer på bare 15 år! Da fik man virkelig industrialiseret dansk landbrug uden hensyntagen til noget som helst.

Fra økogrise til plantepostej
I 1980 flyttede Ulrich Kern-Hanen på landet og begyndte at drive økologisk landbrug, men kun på deltid. Det ændrede sig, da han efter godt ti år fandt sammen med Fie Lauggard, som selv var landmand og brændte for økologi.
– Jeg havde jo jord, men manglede én med mod på det praktiske. På dét tidspunkt var økologien mest udfordret i svineproduktionen. Deres resultater var simpelthen dårlige både produktionsmæssigt og fagligt, og vi havde ideer til at gøre de bedre. Planen blev, at Fie skulle lave grise, og jeg skulle beholde mit job i Miljøstyrelsen, fortæller Ulrich.
Det siger næsten sig selv, at sådan kom det ikke til at gå.
– Første forhindring blev, at afsætningen for vores svineproduktion bortfaldt. Det var jo små, sårbare øko-virksomheder dengang. Så var der ikke andet for, end at vi selv måtte etablere et slagteri. Det var i 1993 og blev begyndelsen på Hanegal, siger han.
Hanegal endte som en succeshistorie, men selskabets fokus ændrede sig drastisk undervejs. For med tiden blev det klart, at hvis Hanegal skulle leve op til sit formål – at vise, hvordan man kan producere fødevarer på bæredygtig manér – så måtte øko-grise skiftes ud med øko-grønt. For to år siden fik Hanegal derfor en ny målsætning om, at hele 85 procent af deres produkter skal være plantebaserede i 2030. Med dét på plads var Ulrich og Fie klar til at give stafetten videre og koncentrere sig om børnebørn.

Idealisme, der smitter
Igen siger det sig selv, at sådan gik det ikke. For i slutningen af 2018, hvor Ulrich og Fie havde udvalgt nogle til at drive Hanegal videre i rette ånd, mødte de Per Lang Sørensen fra Teknologisk Institut.
Per havde udviklet en ny metode til at lave et fantastisk godt planteproteinprodukt med fiberstruktur á la kød. I stedet for at importere soja fra Sydamerika til skade for CO2-regnskabet, brugte han ærter og hestebønner, som er uden allergener og trives i dansk klima. Samtidig undgik han de proteinisolatorer, som efterlader kemi og e-numre i faktisk alle de plantebaserede køderstatninger, vi i dag kan få i supermarkederne.  

– Vi var sgu ved at være trætte af at drive virksomhed, men det her perspektiv kunne vi ikke ignorere. Per havde viden, mens vi havde udsigt til at sælge Hanegal-aktier og få kapital lige om lidt. Jamen, er det ikke grundlaget for en fantastisk, ny, spændende virksomhed?!
Spørgsmålet er retorisk for Ulrich, der efter et halvt århundrede som miljøaktivist stadig smitter med sin begejstring. Selv jeg, der har betalt overpris for at sætte tænderne i kobe-kød, er efter en halv time i Ulrichs selskab klar på at prøve hans nye planteprodukt. Så jeg spørger, hvad jeg skal kokkerere, når produktet lander i danske butikker til efteråret.
– Du spiser sikkert kylling i karry, ikke? Så køb det, vi kalder ’chunks’ eller ’bites’. Det er nogle små stykker på halvanden-to centimeter. Vi laver også ’minced’ og ’granulate’, der minder mere om hakket kød. Opblød stykkerne i vand i to timer og kom dem i karrysovsen. Ingen vil opdage, at det ikke er kylling!, lover Ulrich.

Den allersidste barriere
Jeg er ikke ene om at være blevet overbevist. Organic Plant Protein fik i februar en kejserlig modtagelse på verdens største økologimesse i Nürnberg, og Ulrich forventer, at hele 95 procent af deres produktion vil gå til eksport.
– Vi står jo med et superrent proteinprodukt uden kemi og allergener og med en tekstur, der er noget af det bedste, verden har set inden for det plantebaserede. Fordi produkterne er tørre, indtil man selv hydrerer dem, har de lang holdbarhed og nemme at distribuere.

Lige nu og her henter Organic Plant Proteins nyåbnede fabrik sine bønner og ærter fra Baltikum, men inden for kort tid skal alle råvarer produceres i Danmark.
– Vores kunder er ligeglade med, hvor ærterne gror, men for Fie og mig er det afgørende at støtte det økologiske landbrug i Danmark i at gå fra animalsk produktion til planteproteiner, fastslår Ulrich.
På den måde afløses job i kødbranchen af nye i planteproduktionen, og økologien får et vigtigt forspring, forklarer han.

– Vi har et produkt, der virkelig er brug for, og hvis vi låser denne nye, fantastiske teknologi til økologien, kan det få kolossal betydning både for biodiversiteten, drikkevandet og klimaet. For med de her ingredienser gør vi det muligt at omlægge de retter, vi allerede kender, fra primært kødbaserede til plantebaserede og økologiske. Det bliver oven i købet billigere, så ingen skal jamre over, at de ikke har råd til at spise bæredygtigt. Den eneste reelle barriere, vi stadig skal nedbryde, er i vores hoveder.