Ungarns pressefrihed i frit fald

Af:

Den største regeringskritiske medieportal i Ungarn, Index, er i praksis lukket. Index’ chefredaktør, Szabolcs Dull, blev fyret den 22. juli 2020 og få dage efter afleverede mere end 70 journalister en kollektiv opsigelse i protest mod regeringens forsøg på at få fuld kontrol over landets medier.

Tina Mensel & Rasmus Nørlem Sørensen

For to år siden satte redaktørerne på det uafhængige, ungarske medie Index et barometer op på deres hjemmeside. Barometeret viste, hvor uafhængige af regeringen, de kunne love deres læsere at være. I marts i år rykkede barometer-pilen fra det grønne felt ”uafhængighed” til det gule midterfelt ”i fare”.

Grunden var, at Index.hu var mål for et større opkøb. Forretningsmanden Miklos Vaszily, der har tætte forbindelser til premierministeren, Viktor Orbán, opkøbte 50 procent af virksomhedens streaming- og annonceaktiviteter, der udgør de helt centrale indtægtskilder for mediet.

Chefredaktør Szabolcs Dulls’ advarsel om truslen mod mediets uafhængighed fik allerede konsekvenser få dage efter. Den nye ejergruppe fjernede ham fra bestyrelsen med forklaringen, at han havde modsat sig en nødvendig reorganisering af mediet. Han fik dog lov at fortsætte som chefredaktør.

I juli burde barometeret være rykket til rød: ”Vi er ikke længere uafhængige”. Men det flyttede sig ikke et hak, da Dulls blev fyret på gråt papir af ejergruppen. Hans fyring blev nemlig fulgt af, at et massivt flertal af de journalistiske medarbejdere sagde op i protest. Der var ikke længere nogen tilbage med interesse i at opdatere barometeret.

Velkendt metode
Afskedigelsen er det seneste eksempel på, hvordan den ungarske regering forsøger at bekæmpe uafhængig journalistik i landet. Forløbet omkring Index ligner til forveksling tidligere sager, hvor forretningsfolk med forbindelser til regeringen har stået bag opkøb af medievirksomheder og ændret deres redaktionelle linje. Et andet stort landsdækkende medie, avisen Népszabadság, lukkede for fire år siden efter at være blevet opkøbt af en oligark.

Det mest tydeligt parallelle eksempel er dog fra 2014, hvor selvsamme Miklos Vaszily overtog kontrollen med det annoncefirma, der sikrede løbende indtægter til det regeringskritiske webmedie, Origo.hu. Dengang det måske mest velrenommerede, uafhængige medie i landet. Som oppositionspolitikeren Katalin Cseh tørt bemærker i et åbent brev til EU-landene bragt på EUobserver, så er det ikke længere breaking news på Origo, når regeringsmedlemmer bliver afsløret i korruption. Nu er det ”breaking news”, at Viktor Orbán har fået nyt profilbillede på Twitter.

Det massive pres fra regeringens side mod de uafhængige medier har resulteret i, at Ungarn i på får år er raslet ned ad ranglisten for pressefrihed. I øjeblikket ligger landet nummer 89 ud af 180 lande. Det er et fald fra nummer 56 i 2013 på Press Freedom Index (Reporters Without Borders 2020).

Et demokratisk problem
Selvom oligarkerne har sat sig på ejerskabet af de fleste uafhængige, ungarske medier, er der stadig enkelte uafhængige medier tilbage. Onlinemedier som 24.hu forsøger fortsat at være uafhængigt til trods for, at ejeren dagligt bliver angrebet af Fidesz-loyale medier. Enkelte små trykte aviser er også stadig uafhængige – dog har de deres redaktioner i private dagligstuer, og nogle får deres aviser trykt i Slovakiet.

De enkelte uafhængige medier er under massivt pres. Regeringen har med brug af den sundhedsmæssige undtagelsestilstand sikret sig muligheden for at fængsle journalister på anklager om, at de videreformidler falske nyheder. Journalister og mediefolk kan risikere op fem års fængsel for at sprede det, som regeringen vurderer som falske nyheder. Det betyder naturligvis også, at alene risikoen for at en artikel kan blive betragtet som falsk af regeringen, bidrager til en alvorlig grad af selvcensur i medierne.

Fidesz-regeringens jagt på og næsten udryddelse af uafhængige og kritiske medier er naturligvis et alvorligt demokratisk problem. Det er gået op for langt de fleste internationale organisationer og også EU, hvor både ”demokratikommissæren” Vera Jourova og ledende politikere har udtrykt hård kritik af Ungarn.

Det ændrer dog ikke ved, at Viktor Orbán vendte hjem fra EU-topmødet få dage før ”kuppet” mod Index’ redaktionelle frihed og selvsikkert erklærede, at han ved forhandlingerne om EU’s budget og genopretningspakke havde fejet al snak om EU-indblanding i Ungarns interne, demokratiske og retsstatsmæssige forhold af bordet. Om den udmelding afspejler virkeligheden, må fremtiden vise.

Tina Mensel er projektmedarbejder og Rasmus Nørlem Sørensen er sekretariatsleder og chefanalytiker i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO).