Klimakrisen fylder mest i medierne, men biodiversiteten er en mindst lige så stor trussel mod vores overlevelse, mener professor Carsten Rahbek.
Sarah Glerup, Rød+Grøn
Mellem 20 og 40 procent af verdens arter er udryddelsestruede. Evolutionen betyder normalt, at arter dør med en baggrundsrate på cirka to om året. I dag regner FN med, at raten er 1.000 til 10.000 gange så høj. Det er definitionen på masseuddøen, fastslår Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet.
– Sidste eksempel på masseuddøen indtraf for 65 mio. år, hvor lidt over 70 procent af alle arter på jorden blev udryddet. Der er vi ikke endnu, men vi er på vej.
Større end klimakrisen
Carsten Rahbek opfatter biodiversitetskrisen som mere alvorlig end klimakrisen.- Forskellen er, at klimakrisen kan vendes. Men de arter, der går tabt i biodiversitetskrisen, kommer aldrig igen. I øvrigt kan de to kriser ikke skilles ad. Hvis man tror, at klima alene handler om, at mennesker skal udlede mindre CO2, så har man ikke forstået vigtigheden af jordens økosystemer. Der lagres enorme mængder CO2 i f.eks. havene, og hvis biodiversitetskrisen når et tipping point, vil de her naturlige lagre frigive CO2 i stedet for. Så er vi virkelig på den.
Biodiversitetskrisen betyder, at arter uddør, og økosystemerne går i stykker. Og mennesket går ikke fri.
– Folk skal ikke have dødsangst her og nu. Men det er vigtigt at forstå, at mennesket ikke svæver frit i rummet. Vi er helt afhængige af de økosystemer, som vi er en af mange arter i.
Naturen mangler plads
Hovedårsagen til krisen er, at naturen mangler plads. Det går særligt ud over arter, der kun lever specifikke steder.
– Ser vi på padder, der typisk kun er udbredt til små, tropiske områder, så er hele 31 procent af dem truede, og det stiger hastigt. Til sammenligning er kun 14 procent af fuglene truede, for de kan trods alt leve flere forskellige steder. I Danmark er godt 20 procent af alle arter i risiko for at forsvinde, men de er ikke globalt truede, fortæller Carsten Rahbek.
Han afviser, at tabet af arter slet og ret giver plads til nye.
– Man har sagt, at efter atomkrigen vil kakerlakker og rotter arve jorden. Det er nok også passende her, for vel vil enkelte arter blive mere talrige, men vinderne er få. De fleste uddør jo, fordi levesteder er ødelagt.
Selvom vi i Danmark ikke oplever de største forandringer her og nu, er vi blandt de største syndere.- Det skyldes især vores ekstreme import af sojaprotein til landbruget. Vi tjener penge på det, skummer fløden, men fattige lande betaler regningen i form af voldsomme indhug i biodiversiteten. Ligesom med klimakrisen er der en nord-syd-problematik, og der er brug for internationale aftaler.
Forsigtig optimisme
Den gode nyhed er, at vi kender løsningerne på biodiversitetskrisen. Derfor er Carsten Rahbek forsigtigt optimistisk.
– Mens der altid er klimaskeptikere, som skal gøre sig interessante, så er der videnskabelig konsensus på det her område. Der er truffet verdensbeslutning om at give naturen førsteprioritet på 17 procent af landområderne og 10 procent af de maritime områder i 2020. Det er politiske pejlemærker; vi ved godt, at vi ikke når målene. Inden for det næste års tid kommer der et COP-møde, hvor vi skal diskutere nye målsætninger. Mange mener, at vi skal op på 25 procent natur, forklarer han.
– Overordnet er målet at den stoppe hastigheden, arterne uddør med. Lige nu øges antallet stadig år for år – men det er faktisk lykkedes at stoppe stigningen i den hastighed, antallet øges med. Det er i hvert fald en start, konstaterer Carsten Rahbek.