Rød+Grøn markerer 100-års jubilæet for stiftelsen af DKP ved at se tilbage på partiets stiftelse og første leveår.
Lars Hostrup Hansen, Rød+Grøn
I dag er det 100 år siden, at forløberen for DKP, Danmarks Venstresocialistiske Parti (VSP), blev dannet. Det skete i kølvandet på 1. verdenskrig (1914-1918), hvor millioner blev kanonføde for imperialistiske magter. Efterdønningerne af den russiske oktoberrevolution (1917) efterlod også arbejderbevægelsen overalt i verden i kamp om den politiske linje. Kamp mellem reform eller revolution. Kampen om linjen i arbejderbevægelsen udspillede sig også i Danmark og kom bl.a. til udtryk i forbindelse med dannelsen af VSP.
Forudsætningerne for dannelsen af DKP
Den første forudsætning for dannelsen af et revolutionært kommunistisk parti i Danmark skal findes i Socialdemokratiet. Siden sin dannelse tilbage i 1871 havde partiet været noget nær enevældig som arbejderklassens politiske organisation. Ikke alene var Socialdemokratiet den tunge politiske spiller i arbejderklassen, også den danske fagbevægelse var i høj grad præget af at Socialdemokratiet sad tungt på bevægelsen.
Der var således trange kår for den revolutionære opposition til den tiltagende reformistiske kurs Socialdemokratiet var slået ind på. Partiet lå sig tæt op af sin tyske storebror, SPD. De trange kår gjaldt både i og udenfor partiet. Alligevel begyndte der for alvor i løbet af 1. verdenskrig, og på baggrund af den bolsjevistiske oktoberrevolution i 1917, at opstå opposition fra hovedagligt tre fronter. Internt i Socialdemokratiet kom den revolutionære opposition hovedsageligt fra partiets antimilitaristiske ungdomsforbund, Socialdemokratisk Ungdomsforbund, men også en mere blandet opposition ytrede sig i moderpartiet. Denne opposition lå tæt op af den internationale Zimmerwaldbevægelse, som bestod af anti-reformistiske socialister og modstandere af 1. verdenskrig. De fandt desuden inspiration i oktoberrevolutionen. Udenfor Socialdemokratiet var det hovedsageligt det syndikalistiske og revolutionære, Fagoppositionens Sammenslutning (FS), der kunne regnes med som relativ vægtig opposition.
En af de mere markante profiler, der brød med Socialdemokratiet, var Marie Nielsen. Det skete i marts 1918. I stedet stiftede hun Socialistisk Arbejderparti (SAP). Partiet fik dog en kort levetid og blev splittet af indre modsætninger. Repression fra den danske stats side, vendt mod SAP og hele den danske venstrefløj, spillede også ind på partiets korte levetid. Ikke desto mindre endte en fløj af SAP med at gå ind i VSP, da det blev stiftet. Marie Nielsen selv gik ind i FS.
Spændingerne mellem ungdomsforbund og moderparti blev i løbet af 1919 så massive, at ungdomsforbundet efter en urafstemning brød med Socialdemokratiet. På den baggrund kunne Socialdemokratisk Ungdomsforbund, en SAP-fløj samt uafhængige socialdemokrater indkalde til stiftende partikonference i Fredericia den 9. november 1919. Danmarks Venstresocialistiske Parti var en realitet.
Det nye parti havde fra start omkring 2000 medlemmer. Som noget af det første gik VSP ind i den nystiftede, Kommunistisk Internationale/Komintern, der var blevet stiftet den 4. marts 1919 som et kommunistisk verdensparti, der skulle være et revolutionært alternativ til den socialdemokratiske 2. Internationale og have sektioner og partier i alle verdensdele.
En af Kominterns optagelsesbetingelser var krav om navneskifte for de tilsluttede organisationer. Derfor ændrede VSP i 1920 navn til Danmarks Kommunistiske Parti.
Hård fødsel og uforsonlige fraktionskampe
Det nye parti fik en hård første tid. I starten af 1920’erne var det stadig en lille og fragmenteret revolutionær venstrefløj, der fandtes i Danmark. Det kan f.eks. illustreres ved, at DKP ved folketingsvalget i 1920 kun fik 3859 stemmer (0,4 %). Derfor blev der også i 1920 gjort mange anstrengelser for at få FS og DKP slået sammen. Det arbejde bar delvis frugt i foråret 1921, hvor det lykkedes at få skabt Danmarks Kommunistiske Føderation.
Selvom det lykkedes at få udgivet det fælles dagblad, Arbejderbladet, var det reelt to organisationer, der arbejdede inden for samme ramme. Denne uholdbare situation betød da også, at føderationen allerede efter knap et år brød sammen. Derfor var der i halvandet år reelt to kommunistiske partier i Danmark. Først i efteråret 1923 lykkedes det igen at samle de to småpartier til et fælles kommunistisk parti. Stridigheder og voldsomme fraktionskampe sluttede dog ikke med det. De varede hele vejen op igennem 1920’erne og kulminerede fra 1929-1931, hvorefter det lykkedes en ny Komintern-godkendt ledelse med Aksel Larsen, Arne Munch Petersen og Martin Nielsen i spidsen at få skabt politisk stabilitet i DKP. De nye ledere var alle uddannet på Leninskolen i Moskva og havde vist deres politiske værd i forbindelse med dannelsen af den omfattende arbejdsløshedsbevægelse, der blev nødvendiggjort i kølvandet på børskrakket og den internationale økonomiske krise i 1929.
I 1989 var DKP et af de stiftende partier bag dannelsen af Enhedslisten. Således kan dele af Enhedslistens rødder og historie spores helt tilbage til stiftelsen af VSP den 9. november 1919. Tillykke med 100-års jubilæet til DKP, der fortsat findes som selvstændigt politisk parti i dag.