Aftalen om USA – baser og tropper på dansk jord er en realitet uden forudgående folkelig debat

Først i februar måned 2022 meddelte regeringen, at der foregik forhandlinger med USA alene uden for NATO-regi. Siden har forhandlingerne været mørkelagte, indtil der blev holdt pressemøde i december 2023. Her blev det meddelt, at en aftale var indgået, men uden at selve aftaleteksten forelå. Den så først dagens lys mellem jul og nytår. Der er tale om en aftale født i dølgsmål.

Af: Af Lole Møller, Rød+Grøns redaktion

Baseaftalerne med Norge, Sverige og Finland

Norge: USA etablerer 4 baser i Evenes, Ramsund, Rygge og Sola.

Sverige: Aftalen giver USA adgang til 17 militærbaser, herunder fem flyvestationer og en lufthavn.

Finland: Aftalen åbner 15 militærbaser for USA

Danmark: Flyvestationerne Karup, Skrydstrup og Aalborg bliver baser.

Grønland og Færøerne er ikke omfattet af aftalen

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) meddeler d. 10. februar 2022, at der var drøftelser med USA om placering af baser og tropper på dansk jord. Forhandlingerne havde stået på i længere tid uafhængig af situationen i Ukraine, som på dette tidspunkt endnu ikke er blevet angrebet af Rusland. Aftalen er således ikke foranlediget af Ukrainekrigen, som aftalen nu bl.a. begrundes med. Forsvarsministeren Morten Bødskov udtaler ved samme lejlighed, at der vil blive tale om en “tilsvarende aftale” som den, USA indgik med Norge i maj 2021. Så ved man, hvad klokken har slået. Siden har Sverige og Finland indgået lignende aftaler.

Bilateral aftale uden for NATO-regi

USA har i en længere årrække indgået bilaterale aftaler, der intet har med NATO at gøre. Dermed melder Danmark sig ind i USA’s baseimperium. USA har 800 bilaterale baseaftaler i 80 lande. Som Esben Salling Larsen, Forsvarsakademiet, har konstateret, så er USA i gang med at sætte skakbrikker rundt om i sine allierede lande i Europa. »Det handler for amerikanerne om at gå uden om NATOs kollektive beslutningsstruktur. Alle kan se, at det vil tage alt for lang tid for de næsten 30 lande i Bruxelles at blive enige om, hvad man gør i en krise.” Citat Peter Viggo Jakobsen, Forsvarsakademiet.

Kursskifte og nybrud i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik

Der er tale om en ny forsvarspolitisk kurs, der både er udemokratisk og bekymrende. Der indgået en aftale, der er uopsigelig i ti år.  Den giver amerikansk militær adgang til at etablere baser, uden  at danske myndigheder har nogen som helst mulighed for kontrol.

Tilbage i 1953 ønskede USA at placere bombefly i Danmark. Dengang sagde Danmark NEJ med følgende begrundelser:

  • Frygt for at flyene skulle bruges til angreb
  • Frygt for at gøre Danmark til bombemål.
  • Manglende indflydelse på, hvad flyene skulle bruges til
  • Manglende kontrol med materiel og våbentyper – heller ikke A-våben
  • Modstand i befolkningen

Netop den manglende kontrol med placering af A-våben er problematisk. Ikke mindst i lyset af, at ingen af de 31 NATO-lande har stemt for FN’s konvention om forbud mod A-våben, altså̊ heller ikke Danmark. Når USA lover ikke at placere A-våben, så tror vi på dem, sagde Mette Frederiksen på det seneste pressemøde. Vores aftale bygger på gensidig tillid!

Dobbeltspil og stiltiende accept

Til trods for at Danmark officielt havde sagt nej til A-våben og placering af amerikanske tropper på dansk jord tilbage i 1957, så accepterede regeringen stiltiende, at USA placerede atomvåben ved de amerikanske styrker i Grønland.

Stats- og udenrigsminister H.C. Hansen spillede dobbeltspil. Han udtalte d. 8. maj 1957, at ”får vi tilbudt atomvåben, er det min personlige opfattelse, at svaret bliver nej tak.” I efteråret 1957 gav H.C. Hansen egenrådigt og uden at informere hverken regeringen eller Udenrigspolitisk Nævn grønt lys for, at USA kunne stationere atomvåben i Danmark på Thule-basen i Grønland. Det blev afsløret, da et amerikansk B-52 bombefly tabte fire atombomber i Grønland i 1968.

Aftalerne er bygget over samme læst
  • USA får lov til at bygge anlæg og oplagre våben og materiel
  • USA skal kunne lande med egne bombe-, kamp-, overvågnings- og transportfly
  • Amerikanerne får uhindret adgang til landene og kan rejse frit ud og ind
  • USA er politi over for egne styrker
  • USA har fuld jurisdiktion på baserne
  • Tropperne har fuld immunitet og er hævet over nationale love, både indenfor og udenfor baserne
  • USA må bygge på baserne og medbringe udstyr
  • Aftalen er uopsigelig i 10 år

Derudover får USA tildelt særlige fordele: De skal for eksempel ikke betale licens for TV, radio eller internettet. De betaler ingen bilafgifter. USA og de amerikanske soldater og deres familier er “fritaget” for skatter, afgifter, moms og andre gebyrer. På baserne kan USA opbygge små amerikanske samfund med egne butikker, posthuse, banker og militærpolitistationer. Soldaterne og de ansatte på baserne kan medbringe deres familier. Det omfatter både soldater i USA’s militær og soldater fra private selskaber.

Endelig forpligtes det enkelte land til i rimeligt omfang at facilitere infrastruktur: adgang til veje, havne og flyvepladser og afholde udgifterne hertil.

Tab af suverænitet

Alt i alt betyder det, at landenes selvbestemmelse udhules og tab af sikkerhedspolitisk handlefrihed og suverænitet. USA har nu baser fra Nordkap til Krim.

Der vil være tale om suverænitetsafgivelse. I et svar til Trine Pertou Mach udtaler forsvarsministeren, at “Regeringen vil forud for en aftales undertegnelse rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn. Derudover vil regeringen indhente Folketingets samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., forud for, at en aftale tiltrædes, idet en aftales gennemførelse må forventes at nødvendiggøre lovændringer”.

Oplysningskampagne

Frem mod behandlingen i Folketinget er der i den grad brug for et grundigt oplysningsarbejde om konsekvenserne af aftalen, som vi som Enhedslisten må og skal engagere os i. Vi kan ikke nøjes med en mediedækning, der består i at TV2 News sender en rapporter ud foran Rema i Aalborg for at høre, hvad man der mener om, at få amerikanske soldater som handlende i butikken. DR sendte en rapporter til Brugsen i Karup.

Det har i høj grad skortet på gennemsigtighed i processen. Aftalen vil indebære et alvorligt brud med 2 hovedprincipper i dansk forsvars-og sikkerhedspolitik: ” Ingen fremmede tropper på dansk jord”.” Ingen atomvåben på dansk jord.”

Ikke et ord om, at et politisk flertal er på vej til at binde Danmarks udenrigspolitik så tæt på USA’s politik, så ”der ikke kan presses et A4-ark ind mellem dem”, som den danske statsleder understreger.

Repræsentanter fra Fredsinitiativet gjorde ved et møde i forsvarsudvalget opmærksom på, at USA’s politik styres af vekslende amerikanske regeringer, og at vi ikke på ubestemt tid skal lægge os fast på at følge et andet lands regering. En regering, der lige om lidt kan ledes af krigeriske kræfter, som vi har en del erfaring med. Den danske befolkning har krav på at kende begrundelserne for at indgå en militæraftale med verdens største militærmagt, der i  de sidste årtier har sendt Danmark ud i endeløse krige og konflikter.

Afdelingerne opfordres hermed til at tage del i den kampagne, som Fredsinitiativet har igangsat NEJ til USA-baser og NEJ til fremmende tropper på dansk jord.

Enhedslistens internationale udvalg har tilsluttet sig initiativet og opfordrer hermed afdelingerne til at engagere sig i kampagnen enten ved selv at afholde afdelingsmøder eller offentlige møder eller tilslutte sig de initiativer, som andre tager.

Kontakt til Fredsinitiativet:

https://www.facebook.com/FredsinitiativetDK/about

[email protected]

[email protected]

I fredssamarbejdet indgår en lang række andre organisationer:

Tid Til Fred, Aktiv mod Krig, Forbyd atomvåben – ICAN DK, NEJ til Oprustning, JA til bæredygtig sikkerhedspolitik, Fredsministerium, Aldrig mere Krig, Fredsvagten, Kvindernes internationale Liga for fred og frihed, Enhedslistens freds-og konfliktløsningsgruppe, Enhedslistens Internationale Udvalg og en række enkeltpersoner