Fascismens Ideerne om den rensede nation, der førte til Krystalnatten optræder stadig i nye forklædninger. I vore dage forsvarer tilsyneladende pæne mennesker og organisationer nationalisme og fremmedhad.
Også i år mindedes vi på forskellig vis Krystalnatten den 9. november 1938, hvor den tyske ordensmagt så til, medens bevæbnede grupper ødelagde jødiske institutioner og forretninger, dræbte og sårede uskyldige mennesker på baggrund af deres etnicitet. Forfølgelsen af den jødiske tyske befolkning var begyndt. Krystalnats Initiativet aflyste i år det årlige minde-arrangement d. 9. november af frygt for uroligheder. Det beklagede vi i Demos.
Udryddelsen af den jødiske befolkning er en fælles viden, som historieskrivningen til stadighed må bringe videre til de næste mange generationer.
Baggrunden for forfølgelsen af de tyske og europæiske jøder var den fascistiske grundtanke om det nationale fællesskab – Volksgemeinschaft. Det byggede på ideen om et rent germansk folk, som skulle mobiliseres mod ’de andre’. Et politisk system blev bygget op som en negativ afgrænsning til andre befolkningsgrupper: Først jøderne, så fulgte romaer, sintier, de slaviske folk og til sidst politisk anderledes tænkende: socialister, homoseksuelle og fagforeningsfolk. Fælles for al fascisme var og er ønsket om den rene, rensede nation. Og stormagterne så på, medens folkemordet tog til.
Verdenserklæringen om menneskerettigheder
Den 2. verdenskrig, der blev afsluttet i 1945, var den mest dødelige konflikt i menneskets historie. Den kostede mellem 50 og 85 millioner mennesker livet, hvoraf de fleste (omkring de 50 millioner) var civile borgere i Sovjetunionen og Kina.
Forfølgelsen af folkeslag og trossamfund måtte aldrig ske igen. Det skulle standses for fremtiden. Derfor vedtog De Forenede Nationers generalforsamling den 10. december 1948 i Paris verdenserklæringen om menneskerettigheder: Generalforsamlingsresolution 217 A. Erklæringen blev det første juridiske dokument til beskyttelse af universelle menneskerettigheder. Erklæringen giver alle mennesker helt basale rettigheder som retten til liv og frihed, ytringsfrihed og religion samt lighed for loven. I 1975 vedtog Generalforsamlingen resolution nr. 3379 med flg. tekst: ”Internationalt samarbejde og fred kræver opnåelsen af national befrielse og uafhængighed. Det kræver afskaffelse af zionisme, apartheid og racediskrimination i alle dens former, såvel som anerkendelse af folkeslagenes værdighed og deres ret til selvbestemmelse.” Efter pres fra USA blev resolutionen tilbagekaldt i 1991 – 16 år senere.
På trods af bestræbelserne i Verdenssamfundet begyndte fascismens ideer at vinde frem igen i Europa i slutningen af 1980’erne. Mange af de politiske træk var de samme som i 1930’erne.
Dem og os – igen og igen
På verdensplan så vi op gennem 1990’erne og de første årtier i 2000 tallet en række konflikter og krigshandlinger, der havde tydelige træk fra fascismens negative afgrænsning til ’de andre’. Men mens fascisterne dengang var erklærede antidemokratiske, forsøger mange af de nye højreekstreme bevægelser i dag at indtage rollen som ’de sande demokrater’.
I Europa voksede en antimuslimsk bevægelse frem rettet mod de mange flygtninge, der kom til Europa efter krigene i Mellemøsten. Terrorismen var det svar, som ekstreme muslimske bevægelser sendte til Vesten. Samuel P. Huntingtons tese om ´civilisationernes sammenstød’ gav næring til krig baseret på ’folkeslags’ uomgængelige modsætninger. I Danmark så vi det ’antimuslimske univers’ få plads i Folketinget. I mange vestlige lande brev der konstrueret et nyt modsætningsforhold til ’de andre’: Befolkninger fra ’ikke-vestlige’ lande.
I Israel voksede zionismen. Zionismens ide om et Storisrael blev genfortalt, og forestillingen om en renset nation tog til. Netanyahus regering bygger på højreekstreme ideer og baseres på direkte fascistiske grupper. Palæstinas arabiske befolkning er og har været udsat for et folkemord gennem en fysisk fortrængning fra deres land til et angreb på deres menneskerettigheder. Konflikten er – parallelt hermed – øget mellem palæstinenserne og israelerne, og i oktober 2023 brød krigen ud.
En krig – baseret på politiske forestillinger om ’etnicitetens’ afgørende betydning. Et ’dem og os’, ’vestlig-ikke vestlig’. Igen en negativ afgrænsning. Etnisk udrensning. Ofrene for den aktuelle krig er de fortrængte palæstinensere. Verden er vidne til et folkemord fra statsmagten Israels side. En statsmagt, der bygger på zionismen – en idé, der afgrænser sig til ’de andre’. Ideen om den rensede nation.