Bente Stenfalk, Odense
Aarhus Universitets rektor, Brian Bech Nielsen, talte i ”Deadline” 4. september ydmygt om skandalen om kødindustrien, som havde betalt sig til ‘forskning’. DR’s journalist påpegede, at kødindustriens ‘forskning’ var lavet ud fra devisen ”kunden har altid ret” og benyttede også ordsproget: ”man bider ikke den hånd, som fodrer en”.
Rektoren udtalte, at i kød-sagen havde samarbejdet mellem den betalende part og forskerne været for tæt, og den betalende part havde selv skrevet flere afsnit i rapporten. Armslængde-princippet var ikke blevet overholdt. Det samme gælder den af TrygFonden betalte ‘forskning’ i de såkaldte funktionelle lidelser.
Hvert år deler TrygFonden ud af dens 700 millioner kroner til formål, som bl.a. støtter fondens egne interesser og Trygs forsikringsselskaber. TrygFonden har profit- og magtmaksimering som hovedformål. Hjertestartere og redningskranse er den pæne overflade.
Der er store økonomiske interesser bag TrygFondens virke. F.eks. kan det betale sig for TrygFonden at donere penge til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, for en syg borger, udstyret med klinikkens diagnose, er udelukket fra at få udbetalt sin sygeforsikring eller arbejdsskadeforsikring, for disse forsikringer udbetales ikke til denne diagnose.
DR og TV2 får doneret mange millioner hvert år til udsendelser om vægttab, diabetesbehandling, psykiatri og politi, så de er også, ifølge ordsproget: man bider ikke den hånd, som fodrer en, underlagt TrygFondens indflydelse. Hverken DR eller TV2 vil bringe noget om de mange patienter, som kommer i klemme pga. diagnosen funktionelle lidelser, og Videnskab.dk skriver også kun rosende om betegnelsen.
Der er mange bestilte ‘forskningsprojekter’ i gang i vort samfund, som aldrig kommer til offentlighedens kendskab. Politikere over det ganske land: kom på banen og gør noget ved fondenes magt og den betalte ‘forskning’, som ikke tjener almenvældet.
Forkortet af redaktionen
Århus universitet har altid haft et problem med etik og moral, ikke kun den forskningsmæssige.
Sagen om Cheminova (Harboøre tange, høfte 42) er særligt uheldig. Denne virksomhed producerer Methyl Parathion (læs bladan), et af verdens kraftigste sprøjtemidler. Efter det i 2006 blev forbudt i EU, blev det videresolgt gennem Bayer til den tredje verden.
Selvom universitetet i 2015 – noget sent og lettere dobbeltmoralsk, kunne man mene, men jura er noget indviklet noget – solgte aktierne i Cheminova til det amerikanske FMC Coorporation, fremstilles det – så vidt jeg ved – stadig i Danmark den dag i dag, og sælges gennem Bayer videre til mellem og Latinamerika.
Det anvendes i forbindelse med bomuldsproduktion, hvor det ofte sprøjtes fra fly, med forfærdelige konsekvenser for arbejderne på jorden.