To af ghettokriterierne gå på henholdsvis tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomstniveau. Delaftalen på beskæftigelsesområdet betyder, sammen med dele af boligaftalen, at nogle af vores fattigste medborgere forvises fra udsatte boligområder.
Boligselskaberne får decideret forbud mod at lade folk, der inden for de seneste seks måneder har fået integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, flytte ind i udsatte boligområder. Samtidig skal kommunerne holde op med at anvise folk, der har fået integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp – eller førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge eller sygedagpenge – til udsatte boligområder.
Hvor skal folk bo?
Ghettopakken vil kort sagt forhindre mennesker på de laveste ydelser i at flytte ind i de billigste boliger. Partierne bag aftalerne melder intet om, hvor de mennesker så skal bo. Hvor skal kommunerne henvise dem i stedet for? Med kontanthjælpsloftets indhug i boligstøtten skal boligerne jo virkelig være billige. Mennesker på de allerlaveste ydelser i at flytte ind i nogle af de billigste boligområder. Skal de udsatte flyttes til andre områder i en kommune – eller skal de i virkeligheden helt ud af byerne, der fremover kun bliver for de mere økonomisk heldige?
Ghettopakken fastslår desuden, at man skal kunne nægte kriminelle at bosætte sig i et udsat boligområde – men også, at man skal kunne sætte dem på gaden. Konkret skal lejere og medlemmer af en lejers husstand, der får ubetinget fængselstraf for vise typer utryghedsskabende kriminalitet begået inden for én kilometer fra boligen, kunne udsættes ved umiddelbar fogedforretning. Ifølge LLO kan det i praksis betyde, at en beboer, der bliver udsat for vold af et andet medlem af husstanden, kan blive boligløs.
“Delaftale om forbud mod indflytning i de hårdeste ghettoområder for ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet” er vedtaget af V, K, LA, S, DF og SF.