Rød+Grøn giver ordet til fem danske klimaaktivistiske organisationer. Til sammen viser de, at der findes utallige måder at lave klimaaktivisme på. Måske kan én af dem inspirere dig.
Af Sarah Glerup, Rød+Grøn
Klimaaktivismen blomstrer globalt såvel som lokalt, og alene i Danmark er der utallige steder og måder, du kan blive klimaaktivist på. Nogle organisationer har mange år på bagen, andre er nye og friske. Nogle organiserer så bredt som muligt, andre tager udgangspunkt i konkrete sager og livssituationer.
Feltet er så mangfoldigt, at det er ligegyldigt, om du er teenager eller bedstemor, københavner eller sønderjyde, til online oplæg eller gadeaktioner – der findes en gruppe med brug for og plads til dig!
De erfarne: Greenpeace
En af ældste klimaspillere er Greenpeace, der blev grundlagt i 1971 i protest mod amerikanske atomprøvesprængninger ud for Alaskas kyst. I dag har NGO’en afdelinger i over 55 lande. Den danske har eksisteret lige siden 1980. De mange års erfaring vil Greenpeace gerne dele ud af, fortæller frivilligkoordinator Philipp Gräf og klima- og miljøpolitisk leder Helene Hagel:
– Vi har fem årtiers erfaring med politiske kampagner og banebrydende aktioner for en fredelig og klimasikker verden. Undervejs har vi undersøgt, dokumenteret og konfronteret selskaber og regeringer bag skader på natur, miljø og klima. Vi vil gerne bidrage med vores viden og erfaringer til den globale bevægelse, der i disse år vokser.
Med over 50.000 frivillige globalt må man anse Greenpeace for en grundsten i klimaretfærdighedsbevægelsen. NGO’en tager da også imod aktivister i alle aldre og med alle slags talenter:.
– Vores frivillige løfter vidt forskellige opgaver så som at researche, udvikle kampagner, organisere demonstrationer, holde oplæg og deltage i fredelige protester baseret på civil ulydighed. Der er sågar mulighed for at lære at klatre, sejle båd eller blive kajak-tivist, hvis du vil udforske kreative måder at demonstrere på sammen med os!
Eksempler på nyere aktioner tæller udstillingen ‘Et hav af håb’ på Københavns Hovedbanegård og en landsdækkende klistermærkekampagne, hvor aktivister har mærket supermarkedernes kødpakker for at gøre opmærksom på konsekvenserne af kødindustrien.
De brede: Klimabevægelsen
Mens Klimabevægelsen ikke kan prale af årtiers historie, så kan organisationen bryste sig af sin bredde. Den blev grundlagt forud for klimatopmødet i 2009, fordi der var brug for en central forening til at samle klimatrådene, fortæller de frivillige Jessica Marchet, Marie Andersson og Andrea Rasmussen, hvoraf sidste også er bestyrelsesmedlem.
– Der er brug for os til at minde danske politikere om at holde deres løfter, så Danmark lever op til Parisaftalen. Tre fjerdedele af danskerne er bekymrede for klimaet, og mange bliver modløse, fordi politikerne ikke handler. Vi giver den enkelte borger mulighed for at blive del af en bevægelse, hvor vi kan løfte store kampagner og tunge emner i flok.
Aktiviteterne er mangfoldige, men spiller altid ind i en større kampagne eller dagsorden. Midlerne kan være rapporter og debatindlæg, brevstorme til politikere eller klager til forbrugerombudsmanden over virksomheder, som pynter sig grønt. Selv fremhæver Jessica, Marie og Andrea Klimabevægelsens “klimaakademi”:
– Vi uddanner oplægsholdere til at holde foredrag om klimakrisens alvor. Fakta kan skubbe en bevægelse i gang og få lokale til at starte aktivistiske grupper op, så vi udvider den folkebevægelse, der tvinger klimahandling på politikernes agenda.
Som letteste indgang til Klimabevægelsen foreslår Jessica, Marie og Andrea, at man deltager i et af de klimaværksteder, der hver uge giver klimabekymrede borgere muligheder for at udveksle erfaringer på tværs af alder og geografi. Værkstederne er et fælles mødested for de mange medlemsgrupper, Klimabevægelsen samler – lige fra Bedsteforældrenes klimaaktion til Den grønne studenterbevægelse.
– Lige nu foregår alle klimaværkstederne på Zoom i stedet for at fysisk, men vi var allerede i træning med digitale før pandemien. Vi har nemlig hele tiden holdt hvert andet værksted online for at give folk fra forskellige dele af landet mulighed for at deltage. Folk har været så glade for, at de på den måde kunne fortsætte klimaaktivismen under nedlukningen. At vi har kunnet gøre en forskel uden at mødes til store demonstrationer.
De unge: Fridays For Future
En af de medlemsgrupper, der er med i Klimabevægelsen, er Fridays For Future. Gruppen blev til i 2018 inspireret af den dengang 15-årige Greta Thunbergs skolestrejker, fortæller Erika Hillebrandt Vinstrup. Hun er selv 14 år gammel, bor i en landsby nær Skanderborg og er derfor tilknyttet Friday For Future Østjylland.
– Der er brug for os, fordi vi som unge mennesker bliver nødt til at minde gamle politikere om, at vi har ret til en fremtid, selvom vi endnu ikke kan stemme. Så de ikke tager beslutninger, der ødelægger klimaet og dermed vores liv på sigt, påpeger hun.
Eftersom Erika bor i provinsen, er der rig mulighed for at byde ind med alt det, man kan, og afprøve forskellige opgaver.
– Vi er ikke så mange i Østjylland, så vi hjælper hinanden med alt fra at planlægge strejker, holde brandtaler på ølkasser en fredag eftermiddag foran rådhuset til at besvare mails og skrive til lokalaviserne.
Under covid-19 har Fridays For Future rykket de fleste af deres aktiviteter online, men Erika har deltaget i fede gadeaktioner før pandemien:
– Vi holdt blandt andet en begravelse for klimaet, hvor vi var omkring tyve mennesker i alle aldre fra forskellige klimaorganisationer. Vi havde en kiste, sort tøj, bannere, skilte og en højttaler, der spillede sørgelig musik. Folk vendte sig på gaden, og vi skabte fed opmærksomhed og en masse kampgejst blandt de fremmødte aktivister.
De konkrete: Baltic Pipe Nej Tak
Mens Greenpeace, Klimabevægelsen og dens medlemsgrupper beskæftiger sig med klimaudfordringen i bred forstand, så er andre specialister. Det gælder det højaktuelle initiativ Baltic Pipe Nej Tak. Initiativet fokuserer på en enkeltsag, der kan få vidtrækkende konsekvenser, fortæller aktivist Charlotte Valløe.
– FN’s klimapanel har slået fast, at 80 pct. af alle fossile brændstoffer skal blive i undergrunden, hvis vi skal holde os under en global opvarmning på 1,5 grader. Alligevel har EU bundet medlemslandene til en række projekter til at styrke infrastrukturen, herunder et fælles forsyningsnet. På denne liste står Baltic Pipe, en kæmpe gasledning til at fragte norsk naturgas via Danmark til Polen.
Officielt hedder det, at Polen dermed kan udfase sit CO2-tunge forbrug af kul, men Polen har åbnet nye kulminer og -værker og givet sine minearbejdere jobgaranti de næste 30 år. Baltic Pipe kommer altså højst til at erstatte russisk gas med norsk gas. Det giver ingen klimagevinst. Tværtimod består naturgas især af metan, der på den korte bane er 86 gange mere potent som drivhusgas end CO2. Derfor er afgørende, at modstanden mod Baltic Pipe vokser, mener Charlotte.
– Den danske gruppe er en broget skare, der blandt andet tæller aktivister fra Bedsteforældrenes Klimaaktion, lodsejeres stævning af staten grundet uretmæssig ekspropriation og Extinction Rebellions civile ulydighed. Alle ikke-voldelige midler tages i brug både fysisk og online. Vi holder virtuelle møder, hvor vi udveksler erfaringer med aktører fra protester i ind- og udland. Vi har også lokal- og emnegrupper, der stille og roligt vokser og bliver dygtigere. Kort sagt: Alle er velkomne til at deltage og bidrage med netop dét, de har lyst til og er gode til!
De oplysende: Brandbjerg højskole
For de, der foretrækker at suge viden til sig, før de går på gaden, står skolebænke klar. En mulighed er Brandbjerg Højskole, der hører hjemme i en herregård mellem Vejle og Jelling. Her sigter man efter at lære eleverne om både ’bæredygtighed’ og ’væredygtighed’, forklarer Rane Baadsgaard Lange, der er viceforstander for skolens lange kurser.
– Siden 2013 har Brandbjerg Højskole arbejdet med bæredygtighed i alle dele af vores dagligdag – lige fra bygninger og køkken til adfærd og undervisning. Vi har været med til at starte Bæredygtighedsnetværket i højskolebevægelsen. Og fra efteråret 2019 har vi udbudt 15 fag, der direkte har kærligheden til naturen og omstillingsprocessen som omdrejningspunkt. Desuden er ’væredygtighed’, det vil sige vores evne til at navigere i det til tider kaotiske univers af krav, dystopier og utopier, et vigtigt emne i mange af vores kurser.
At blive konfronteret med klimaudfordringen er simpelthen “en del af vores folkeoplysningsopgave anno 2021”, mener Rane, der oplever, at undervisningen får eleverne til at klimahandle. Eksempelvis får mange undervejs lyst til at spise vegetarisk, afprøve “zero waste”-livsstil eller tage til demonstrationer.
– Vi oplever, at mange af de unge til at starte med føler sig ubetydelige og alene. De er bekymrede for fremtiden, men savner handlemuligheder. Vores opgave er at forvandle denne tilstand til fællesskab og handlekraft og sikre, at eleverne får en dybere indsigt i udfordringen end det kludetæppe af viden, som de ofte ankommer med.
Ranes råd til alle undervisere, der vil sætte klimakrisen på skemaet, er at huske koblingen mellem dystopi og apati.
– Lad være med at fortabe jer i problemernes omfang. Flyt elevernes opmærksomhed til dem selv, til hinanden og det samfund eller fællesskab, der ligger lige foran dem. Knyt konkrete, små handlinger an til det store perspektiv, så retningen er fra det konkrete til det abstrakte – ikke omvendt. Vis eleverne de gode eksempler: ildsjælene og organisationerne, der kæmper for at skabe forandringer, såvel som helt almindelige mennesker, der forsøger at indrette deres tilværelse, så den sætter et positivt aftryk på klimaet frem for et negativt.
Og dén pointe – at det er bedre at starte med det nære og konkrete end at give op, fordi det er uoverskueligt at løse hele klimakrisen på én gang – den pointe gælder ikke blot elever. Den gælder os alle sammen.