Børneforsorg med mørke skygger

Vi skal passe på ikke at gentage fortidens fejl ved at glemme forebyggelse til fordel for tvangsfjernelser. Månedens tema ser på børns rettigheder med afsæt i regeringens udspil ‘Børnene Først’.

Lole Møller, Rød+Grøn

Efter 14 års kamp fik Godhavnsdrengene sidste år endelig deres undskyldning for de overgreb og den misrøgt, de havde oplevet i statens varetægt. Men deres historie er ikke enestående. Der kan skrives et jammersminde over de mange børn, der udsat for børneforsorg fik et liv præget af omsorgssvigt og hårdhændede opdragelsesmetoder.

Børnene skulle opdrages til flid, orden, renlighed, lydighed og disciplin. Prygl og tæsk hørte til dagens orden på mange børnehjem. Oftest i det skjulte. Men da den socialdemokratiske folketingsmand Peter Sabroe tilbage i år 1908 åbnede en pakke med halvrådne fedtegrever i folketingssalen, gav det genlyd: Det var daglig kost for de børn, som levede under kummerlige forhold i den indremissionske opdragelsesanstalt Hebron.

Bedsteborgere som selvbestaltede vogtere
Filantropiske og kristelige foreninger har spillet en stor rolle som ”børnereddere”. De ville ”uskyld værne og ukrudt fjerne”, som Kristelig Forening til vildfarende børns redning skrev i deres blad omkring år 1900. Samme formål genfindes i den første børneforsorgslov fra 1905. Loven gav mulighed for at straffe kriminelle børn og redde forsømte børn. I begge tilfælde var svaret ofte anbringelse uden for hjemmet.

Beslutningen lå hos værgerådene, som bestod af sognets bedsteborgere og det var deres småborgerlige pænhed, moral og menneskesyn, der blev bestemmende for, hvornår og hvordan der skulle gødes og luges. Der blev udfyldt skemaer og afgivet forklaringer og vurderinger, som både afspejlede fordomme og forudindtagethed: ”Hjemmet er i høj grad snavset og uordentligt. Moderen er drikfældig, en mandsperson, der hører til kvarterets værste bærme, har tilhold hos hende”.

”Hjemmet er pænt og velordnet”, ”Moderen har sorte negle”, ”Barnet lyver, skulker fra skolen og har stjålet 4 kr. fra moderen”.


Hjælp frem for tvangsfjernelser
Børneforsorgens indsats har især været rettet mod fattige og ressourcesvage familier.

Først med børneforsorgsloven i 1964 er det ikke længere formålet at fjerne og anbringe, men tværtimod at bevare børn i deres eget hjem med en helhedsorienteret hjælp til den sårbare og belastede familie. Og først med Bistandsloven bliver børneværnsarbejdet professionaliseret.

Godhavnsdrengene har fået deres historie og tunge barndomsminder på udstilling på Danmarks Forsorgsmuseum. Men der kommer stadig alt for mange nødråb fra bo- og opholdsstederne om overgreb og svigt. De sociale tilsyn har sidste år registreret magtmisbrug på 70 ud af 614 døgninstitutioner.

Regeringen har netop fremlagt deres reformudspil ’Børnene først’, hvor der nu lægges op til flere og tidligere tvangsfjernelser. Men vil reformen sikre bedre børneliv og bedre anbringelser?

Vil udsatte børn og sårbare familier få bedre hjælp og støtte? Enhedslistens bekymringer knyttet til udspillet og en status på børns rettigheder generelt er omdrejningspunktet for månedens tema.