Sådan har børnene oplevet nedlukningen

Siden marts sidste år har landets børn måttet tilbringe usædvanligt meget tid hjemme. Vi har bedt tre børn skrive lidt om, hvordan de har oplevet corona-nedlukningen.

Corona gav mig flere klassekammerater
My Hørby Mikkelsen


Mit navn er My, og jeg går i hjemmeskole i 8. klasse. Det har jeg gjort i over fem år, fordi jeg er autist, og folkeskolen ikke fungerede for mig. I de sidste 2 ½ år har jeg også haft klasser i en international onlineskole.

Min onlineskole er meget forskellig fra den hjemmeundervisning, andre danske børn og unge har fået under nedlukningen. Al undervisningen er planlagt til at foregå online, og både lærerne og eleverne brænder for lige denne måde. De fleste af mine lærere underviser kun i dét, der interesserer dem allermest, og der er mange flere forskellige baggrunde end i de danske skoler.

Da andre elever blev sendt hjem på grund af Corona, var den “største” ændring i min hverdag, at min onlineskole fik mange flere elever, og at det gav tekniske problemer i starten. Der var mange elever, som ikke var vant til at få undervisning over internettet, og det var lidt kaotisk, indtil de lærte det hele at kende.

Siden har jeg næsten kun oplevet positive ændringer, f.eks. at der kom flere danske onlinetilbud og flere gratis tilbud til børn og unge online. Min onlineskole blev også udvidet med lærere fra flere lande, hvor de før var fra USA og Canada, så nu passer mine timer bedre med vores tidszone.

Fordi mine venner også er ramt af nedlukning, har de mere tid til at mødes online på Zoom. Især min canadiske veninde og jeg har haft meget mere tid sammen. Når vi mødes, er det aften i Danmark og frokosttid i Canada. På grund af nedlukningerne har hun færre aftaler og tit fri, så vi kan snakke i timevis.

Marius savner selskab
Marius Halskov, går i 7. klasse på Michael Skolen i Herlev

De fleste af mine venner har det lige som jeg: Vi har virkelig savnet at være sammen med andre på vores alder under nedlukningen. Nu kan vi heldigvis begynde at ses lidt igen.

Jeg nåede lige at melde mig til teater på ungdomsskolen, før alt blev lukket ned igen. Møderne i FDF blev også stoppet, så pludselig var alle dem, jeg plejede at være sammen med, væk. Det har været et ensomt år, selvom jeg bor i en stor familie.

I 2021 kan jeg forhåbentlig begynde til teater. I denne weekend skal jeg på lejrtur med FDF – men vi må kun være ude og skal holde god afstand. Alligevel glæder jeg mig vildt meget. Vi har været til onlinemøder under corona, men det er slet ikke som de fysiske møder.

Jeg har spurgt Valdemar og Esther fra min klasse, hvordan de har oplevet nedlukningen. De har også mest af alt savnet det sociale. Men at gå i skole via Zoom har også været svært.

– Jeg synes, at den manglende rytme har været sværest. Det har også været svært at komme i gang med opgaverne, fordi når man er hjemme, så kan man lave så mange andre ting, oplever Valdemar.
– Jeg glæder mig til at se mine klassekammerater igen, og til at rytmen bliver bedre og nemmere. Og til, at man ikke bliver så distraheret, siger han.
For Esther har det sværeste under corona været, at der er så mange mennesker, hun ikke kan se.

– Jeg føler mig bare meget isoleret og alene. Det, jeg glæder mig mest til, er at se alle mine venner og socialisere med en masse mennesker. Fordi det har vi som mennesker brug for, for at holde os mentalt stabile, siger hun.

I 2021 ønsker jeg først og fremmest, at corona går væk. Eller i hvert fald kommer til at fylde meget mindre. Jeg håber, at vi kan komme igennem noget af året, uden at vi skal tænke os om, hver gang vi overvejer at kramme et andet menneske.

Giv børn i risiko ret til vaccine!
Maise Brostrøm-Nolan

Jeg hedder Maise og er 11 år. Jeg har muskelsvind og er derfor i risikogruppen i forhold til corona. Derfor har jeg været hjemme i isolation, siden Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, så over et år. Jeg var lige i skole i to måneder efter sommerferien, fordi der ikke var så meget smitte, men så måtte jeg tilbage i isolation og har ikke været i skole siden. Det har været meget kedeligt.

Jeg har fået tiden til at gå med online-skole, og så har jeg været kreativ. Jeg maler, syr, og tegner. Men det er svært at blive ved med at finde på nye ting at lave. Jeg har kun set mine venner få gange. Jeg savner meget at være i skole og være sammen med mine venner.

Jeg har været med i et pilotprojekt i Muskelsvindfonden og fået en robot ovre i skolen, som gør, at når min klasse har været i skole, har jeg været med online. Det er en lille, sød robot. Den er lidt som en computer, men den kan dreje hovedet, så jeg kan følge med i det, de andre laver. Jeg kan se dem, og de kan se min robot. Den kan lave ansigter som glad, sur, trist, og når man vil række hånden op, så lyser dens hoved. Robotten har hjulpet, men nu kan jeg snart ikke holde ud at være hjemme mere.

Jeg har brug for, at jeg snart får den vaccine. Det er uretfærdigt, at jeg ikke kan få den, bare fordi jeg er 11 år. Det ville give god mening, at børn som mig fik den, da børn ofte ikke bliver særligt syge af vacciner. Jeg bliver i forvejen vaccineret mod lungebetændelse og influenza.

Og jeg er helt klar til at få vaccinen! Det ville være fedt, hvis man selv kunne vælge at få den og tage risikoen, selvom den endnu ikke er godkendt til børn. Jeg ved dog ikke, om mine forældre ville være med på det?  Det første jeg vil gøre, når jeg får vaccinen, er, at jeg vil i skole, hvis skolerne er åbne. Ellers vil jeg få en legeaftale – det savner jeg meget. 

Mød Maises skolerobot på www. muskelsvindfonden.dk/artikler/robotterne-kommer-heldigvis