Af Christian Juhl, MF for Enhedslisten
Fredag den 22. januar skulle blive en god dag. FN-traktaten om forbud mod atomvåben trådte i kraft.
Det er nu imod folkeretten, hvis et land deltager i planlægning, udvikling, produktion, test, erhvervelse, opbevaring, transport, stationering, brug eller trusler om brug af atomvåben.
Forbuddet blev i 2017 vedtaget i FN med 122 stemmer for, og ville træde i kraft, når 50 stater havde ratificeret aftalen. Det er nu sket. Efter hårdt pres fra USAs side udeblev Danmark og andre NATO-lande fra FNs forhandlinger og afstemninger om traktaten. Atomvåben skal stadig være en del af NATOs strategi. I Folketinget havde vi næsten to timers debat om FN-traktaten. Enhedslisten og SF fremsatte et forslag om dansk ratificering og blev støttet af Alternativet og Frie Grønne.
De andre partier inkl. regeringen vil gerne af med alle verdens atomvåben, men så længe Danmark er medlem af NATO, vil de ikke ratificere, for når der findes atomvåben, skal NATO også have dem. Mange andre masseødelæggelsesvåben, fx kemiske våben, landminer og klyngebomber, er blevet forbudt, men ikke atomvåben. Danske og internationale sikkerhedseksperter mener ellers, at faren for atomkrig ved et uheld eller som en bevidst fjendtlig handling i dag er større end under den kolde krig. 1970-1988 var vi flere end 100 gange tæt på atomkrig på grund af fejl og misforståelser.
Ikke-spredningsaftalen fra 1970
FNs banebrydende ikke-spredningsaftale fra 1970 har ligget stille i årtier.
Atommagterne lovede ved indgåelsen at nedbringe mængden af atomvåben. I stedet har landene moderniseret våbnene, og en atombombe har i dag langt større sprængkraft end bomberne over Hiroshima og Nagasaki. I dag har Rusland, USA, Storbritannien, Frankrig, Kina, Indien, Pakistan, Israel og Nordkorea atomvåben. Sidste år sendte 56 tidligere præsidenter, premierministre, udenrigsministre og forsvarsministre fra 20 NATO-lande, samt Japan og Sydkorea, et åbent brev til støtte for den nye FN-traktat. Medunderskriverne tæller bl.a. tidligere FN-generalsekretær Ban Ki-moon, tidligere NATO-generalsekretærer, Javier Solana og Willy Claes, og fra Danmark tre tidligere udenrigsministre: Mogens Lykketoft, Holger K. Nielsen og Kjeld Olesen. De skriver i en fælles henvendelse til bl.a. den danske regering:
”Forbuds-traktaten, der blev vedtaget i 2017, kan være med til at afslutte årtiers lammelse af nedrustningen. Den er et fyrtårn af håb i en tid med mørke.
Den gør det muligt for alle lande at tilslutte sig den højst tilgængelige og mest omfattende norm imod atomvåben og samtidig være med til at skabe et internationalt pres for yderligere handling.”
De fleste troede, at Danmark allerede var med
En dugfrisk meningsmåling i Danmark viser, at 78% af 1008 adspurgte er for et ja til traktaten. 7% sagde nej og 16% “ved ikke”. Meningsmålingen er et klart signal til Venstre og Socialdemokratiet. Den viser, at hhv. 80 og 85% af deres vælgere er for, at Danmark tilslutter sig traktaten. De fleste troede, at Danmark allerede havde gjort det. Jeg var dybt skuffet over, at især Radikale Venstre og Socialdemokraterne ikke støttede et forbud mod atomvåben.
22. januar var en god dag for verden – men en trist dag i Folketinget.