Høj gæld i danske husholdninger er usundt for både samfundsøkonomien og klassekampen. Boliggælden udgør langt størstedelen.
Anders Hadberg, økonom
Danske husholdninger har formentlig verdensrekord i gæld. Blandt de avancerede økonomier har danske husholdninger i gennemsnit den højeste bruttogæld i forhold til indkomsten. Den lå i 2019 på ca. 2,5 gange den årlige disponible indkomst.
Udviklingen tog for alvor fart i 90’erne og toppede i bobleårene inden finanskrisen med over tre gange så høj gæld som indkomst. Opbygningen er drevet af boliggæld, som udgør cirka 80 pct. af den samlede gæld. Selvom gælden i forhold til indkomst er faldet noget siden finanskrisen, er den fortsat høj.
Gælden er dog modsvaret af formue i bl.a. bolig og pensioner. Nettoformuen, altså formue minus gæld, er positiv og gennemsnitlig i international sammenhæng.
Gæld og formuer er ujævnt fordelt
Danske husholdningers pensionsopsparing gør, at de er sikret høj indkomst i pensionisttilværelsen og derfor ikke behøver at have betalt al boliggæld ud ved overgangen til pension. Det kan bidrage til højere gæld for ældre årgange.
Det danske realkreditsystem sikrer samtidig en relativt billig finansiering af bolig og øger dermed muligheden for højere gæld. Gælden er også fremmet af liberalisering af boligfinansieringen. Låneformer som afdragsfrie lån, lån med variabel rente og de nu historisk lave renter.
Fordelingen af gælden og formuen er ikke jævn. De rigeste husholdninger har en markant højere gæld end folk på overførselsindkomst og med almindelige lønninger, både i kroner og øre og i forhold til indkomsten. Men stigningen i gæld modsvares af stigning i formuen.
Samtidig er gælden ulige fordelt på tværs af generationer. Førstegangskøbere på boligmarkedet må påtage sig en højere gældsbyrde, mens prisstigningerne medfører formuegevinster for øvrige boligejere.
Boliggæld medfører flere problemer
Hvorfor er det er problem at husholdningernes boliggæld er høj?
Det kan være et problem for den finansielle stabilitet, at gælden er høj. I 2020 var halvdelen af nyudlån til højt gældsatte boligkøbere med afdragsfrihed. Samtidig udgør lån med kort rentebinding en betydelig del af boliggælden. Det betyder, at rentestigninger medfører en højere renteudgift for de lånere, som skal refinansiere.
Samtidig er pensionsformuen ikke nem at bruge til at dække for eventuelle tab på boligmarkedet. Hvis boligejere bliver teknisk insolvente eller oplever indkomsttab, kan pensionen ikke bare komme i spil. Tab på boligmarkedet risikerer at ramme kreditinstitutionerne og dermed skabe finansiel ustabilitet.
Den store gæld kan også øge nedturen under konjunkturtilbageslag. Efter finanskrisen var forbruget i Danmark underdrejet i en del år. Flere peger på, at den store gæld var medvirkende, fordi mange brugte penge på at nedbringe gæld i stedet for at efterspørge varer og tjenester.
Endelig er det et stort problem for lønmodtagerne, at de bliver afhængige af de finansielle markeder. Det har en stærkt disciplinerende effekt på lønmodtagernes vilje til at kæmpe for bedre vilkår, når der er krav om stabil og høj indtjening for at servicere den store gæld.