Vedtaget af Enhedslisten Blågårds arbejdsudvalg den 8. januar. Tilslutning fra de, som havde læst oplægget til et fælles medlemsmøde for Enhedslisten Blågård, Ydre Nørrebro og Nørrebro Park den 21. januar.
Et levende socialistisk parti og bevægelserne
Enhedslisten vil være et levende socialistisk parti. Et levende socialistisk parti eksisterer ikke for medlemmernes skyld alene. Det eksisterer først og fremmest for arbejderklassen og andre grupper i befolkningen, der har en interesse i et samfund, hvor frihed, solidaritet, lige vilkår for alle og hensynet til natur og klima er sat i centrum – altså et socialistisk samfund.
Opgaven er at udvikle og formulere en troværdig socialistisk samfundsvision og politik, der i første omgang afbøder og siden løser det eksisterende samfunds problemer. Målgruppen skal her kunne genkende sig selv, dens behov og ønsker for fremtiden. Det handler om problemløsning, handlingsanvisning og at være konkret.
Kernen i at have et levende parti er at skabe et forum for sådanne teoretiske og politiske diskussioner og konklusioner. Dette udviklingsarbejde bør spille sammen med en permanent socialistisk dannelsesproces, hvor man tilegner sig viden, synspunkter og normer i diskussioner med andre ved brug af fornuft, kritisk sans og erfaringer fra praksis. Et parti er derfor et udmærket forum for udvikling af individuelle, politisk tænkende personligheder.
Teoretisk og politisk udvikling kan ikke adskilles fra at tilegne sig teori og politik, og tilegnelsen af teori og politik kan ikke adskilles fra teoretisk og politisk udvikling. Idealet er, at vi med hver vores forudsætninger indgår i en ligeværdig proces. Ingen i fællesskabet skal være partirobotter for andre.
Dette indebærer retten til at være uenig i partiet, at mindretal om nødvendigt kan organisere sig, formulere sig og komme til orde. Det kræver en etik om at behandle hinanden ordentligt, at være konstruktiv og evnen til at udvikle fælles grundlæggende mål og forpligte sig på dem.
At lægge sine kræfter i et parti handler ikke kun om at fortolke verden. Det bliver derfor også partiet og dets medlemmers opgave at bære vore diskussioner og konklusioner ud i det samfund, vi alle er en del af, og indgå i en dialog med det. Det handler altså ikke om at opdrage på den uvidende masse. Det handler i høj grad om at lade os inspirere og udvikle os sammen med andre.
Dialogen sker ved at deltage i den løbende debat i offentligheden. Den kan også have form af samarbejder, åbne netværk, kampagner og gadeaktiviteter. Provokerende øjenåbnere f.eks. i form af såkaldt civil ulydighed, som husbesættelser og klima- og trafikaktioner, kan være en del af det. Men dialogen foregår først og fremmest i de sammenhænge, hvor vi i øvrigt er aktive.
Det handler om familie og venner, arbejdspladsen, de lokale sammenhænge og ikke mindst bevægelserne. Det handler om fagbevægelsen, forældreorganisationer, elev- og studenterbevægelserne, boligbevægelsen, klima-, miljø- og forbrugerbevægelser, den internationale solidaritet og meget mere. Bevægelserne er spirerne til nogle af de demokratiske organisationsformer og beslutningscentre, et fremtidigt socialistisk samfund og dets forskellige former for fællesejendom vil bygge på, og en demokratisk reformvej kan understøtte.
Aktiviteten i bevægelserne er for partimedlemmer som andre aktive særlig intens under protest- og strejkebølger. Enhedslisten kan aktivitetsmæssigt, økonomisk og gennem parlamentariske aktiviteter støtte og styrke disse efter en konkret politisk vurdering. Partimedlemmer kan koordinere deres arbejde, skabe kontakter til ligesindede og skabe støtte- og alliancemuligheder gennem det netværk, Enhedslisten udgør.
Det springende punkt opstår, når man vil lede eller ”sætte sig på bevægelsen”, som det hedder. Enhedslisten skal være ledende i kraft af, at vores politiske dagsordner og perspektiver vinder genklang i bevægelsen og befolkningen, og ikke i kraft af, hvordan man ved taktisk manøvre og kammerateri kan sætte sig på forskellige poster. I diskussionerne skal der ske en reel afprøvning af forskellige synspunkter.
Det er ufrugtbart at afgøre en bevægelses politiske diskussioner i et partis lukkede cirkler, hvor arbejdet i bevægelsen reduceres til propaganda for den rette politik. Det gør partiet utroværdigt og bidrager ikke til medlemmernes troværdighed. Troværdighed og ledende positioner opnår medlemmerne ikke ved at være partirobotter, men i kraft af deres personlighed som individuelt handlende politiske mennesker.
Det indebærer ikke, at man skal være en anden i bevægelsen end i partiet. Det er naturligt, at de holdninger, man har, og som har ført til, at man er medlem af Enhedslisten, også bæres med i bevægelsesarbejdet. Partiet og dets medlemmer skal være åbne om, at de diskuterer bevægelserne – og hvad de diskuterer.
Enhedslisten arbejder med ideer og forslag til reformer for at skabe et bedre samfund. Det gør andre partier og mange bevægelser i øvrigt også. Enhedslisten kan således være et godt og nyttigt redskab til forandring, men det er og skal være bevægelserne, som bærer dem igennem og repræsenterer forandringen.
Bevægelserne har forrang for partiet eller partierne. Arbejderbevægelsens og eventuelt andre forandringsparate partier skal ”vinde” for derefter at forsvinde. Under et socialistisk demokrati bør de visne i takt med, at en folkelig deltagelse vinder frem i såvel parlamentariske forsamlinger som i forskellige råd.
Det parlamentariske arbejde
Det parlamentariske arbejde er pr. tradition en integreret del af et levende socialistisk partis arbejde, fordi Folketingets, regionernes og kommunalbestyrelsernes beslutninger påvirker og har indflydelse på folks og især udsatte gruppers hverdag og fremtid.
En forbedring af hverdagen kan både handle om at have midler, få indflydelse og opnå gennemsigtighed. Enhedslisten kan kun være tillidsvækkende, hvis vi meget konkret interesserer os for hverdagen og praktiserer solidaritet.
Det betyder, at Enhedslisten skal komme med politiske forslag og deltage seriøst i politiske forhandlinger og samarbejder, der skaber forbedringer og peger fremad. At Enhedslisten går ind for selv den mindste forbedring og imod selv den mindste forringelse af arbejderklassens og de kommende generationers leve- og eksistensvilkår, kan være en udmærket rettesnor, men det slipper ikke for en konkret vurdering af en reform og et budget eller de aktuelle styrkeforhold mellem klasser og grupper i samfundet. Og vi slipper heller ikke for at prioritere. For heller ikke under socialismen er midlerne ubegrænsede.
Det er vigtigt, at Enhedslisten i sin vurdering af situation, reformer og forslag er i dialog med bevægelserne og har fingeren på befolkningens puls. Målgruppen skal kunne genkende sig selv, deres behov og ønsker for fremtiden i vores reformkrav, forslag og kompromisser, men det er også vigtigt, at de kan ses som en del af en helhed, der i sidste ende handler om frihed og socialisme. Det er på den måde, parlamenterne kan anvendes som talerstol for visionerne, for alternativerne til den herskende (u)orden, for magtskiftet og til afsløringen af de nuværende magthavere.
Vi skal udnytte vort kendskab til målgruppen i prioriteringen af vores indsats og i formulering af kravene. Det drejer sig ikke altid om medløb, men også om at sejle op mod populistiske og reaktionære strømninger. I respekt for bevægelserne og i erkendelsen af, at bevægelserne er den væsentligste samfundsforandrende kraft, er et ”vi støtter” dog tit et bedre signal, når partiet udtaler sig, end ”vi opfordrer til”.
Det er vigtigt, at bevægelser og parti – bl.a. gennem dets parlamentariske arbejde – i fællesskab opnår resultater og sejre. Og de kan ikke opnås ved et forhandlingsbord alene. Gode eller ringe resultater er altid et resultat af kampe, pres og påvirkning i form af kritik, protester eller tilslutning udefra. Et stort flertal i Folketinget ville således aldrig have besluttet klimamålet om en 70 pct. reduktion af drivhusgasserne i 2030 målt i forhold til udledningen i 1990 uden et markant og aktivistisk pres fra klimabevægelsen.
Det er vigtigt, at Enhedslisten bliver en givtig og troværdig kanal ind til det, der foregår bag de parlamentariske institutioners tykke mure. Parlamentsgruppen må ikke isolere sig fra parti og bevægelse og blive en del af det minisamfund, der let udvikler sig på rådhusene og Christiansborg.
Det er en væsentlig årsag til, at det er vigtigt for Enhedslisten at have rotationsregler og loft over, hvor mange år man uafbrudt kan beklæde en lønnet tillidspost. Vi skal være borgere eller partimedlemmer, der på skift varetager de politiske hverv. Vi skal ikke have professionelle politikere, der uvægerlig kommer til at adskille sig fra deres basis og vil klamre sig til magten.
Parti- og afdelingsaktiviteter i Enhedslisten
Enhedslistens parti-, afdelings- og udvalgsaktiviteter skal føles meningsfyldte set i forhold til vores politiske projekt. Det lokale afdelingsaktiviteter kan opdeles i fire fløje: Den udadvendte offentlige mødevirksomhed. Gadeuddelinger og “banke på”. Deltage i den offentlige debat. Interne medlemsmøder.
Den udadvendte offentlige mødevirksomhed er beregnet for både medlemmer og interesserede. Formålet er at debattere og klæde medlemmer og sympatisører på til at deltage i vigtige og gerne aktuelle politiske diskussioner. Det kan være møder som: “For fede til at fejle! – Hvad gør vi ved Danske Bank & Co.?” eller “Hvad gør vi ved Blackstone og de andre bolighajer”. Offentlig mødevirksomhed kan også arrangeres i samarbejde med andre partier og bevægelser, som “Hvad vil vi med EU? – et panelmøde med Enhedslisten, Folkebevægelsen mod EU, SF og Alternativet”. Offentlige aktiviteter kan også have en mere social karakter f.eks.: “Rundvisning på Rådhuset og en snak om de kommende forandringer af Nørrebros byrum”.
Gade-uddelinger og “banke på” har til hensigt at gøre os synlige i lokalområdet og komme i organiseret kontakt med andre, end de der dukker op til vore møder. Det kan være gadeuddeling af en flyer med vores krav til finansloven. Det kan være en målrettet uddeling af flyers i ejendomme ejet af Blackstone med opfordring til at deltage i vores møde, hvor der også vil blive lejlighed til at netværke. Der er således aktiviteter, der går på tværs af de tre nævnte fløje. Gadeaktiviteter kan også have et socialt islæt i form af en bod med kaffe, kage, æbler og pjecer til “Bilfri søndag på Nørrebrogade”. “Banke på” består i at tage direkte kontakt til folk ved at ringe på deres dør. Aktiviteten kan være målrettet bestemte boligområder f.eks. i forbindelse med en valgkamp. “Banke på” kan følges op af et særligt møde for den bebyggelse, hvor man har været ude at banke på.
Den offentlige debat foregår mange steder. Det er vigtigt at være synlige i de små og store medier. Det handler bl.a. om debatindlæg i aviserne. Et møde om finansministerens blå regnemaskine kan indledes med et indlæg i det lokale dagblad med oplysninger om andelen af børn under fattigdomsgrænsen i kommunen/kommunerne og budskabet om, at fattige børn ikke må blive klemt i regnemaskinen. Det handler også om deltagelse i facebookdebatter. Vi skal endvidere gøre os gældende i de forskellige former for offentlige høringer.
Formålet med de interne medlemsmøder er først og fremmest at afklare Enhedslistens politik og kurs. De kan være et led i forberedelsen af årsmødebeslutninger eller indgåelse af kommunale budgetaftaler. Det kan være møder som: “Formulering af Enhedslistens politiske og organisatoriske udvikling”. Interne medlemsmøder kan også afklare, hvordan vi lokalt opbygger og styrker en situationsbestemt bevægelse som: “Skråt budgetloven”. Nogle interne arrangementer kan have en social karakter som: “Sommerudflugt til Sydhavnen. – Enhedslistens afdelinger på Nørrebro besøger afdelingen i Sydhavnen”, hvor vi ser kvarteret og holder en fest. Her kan der også være lejlighed til at invitere familie og venner med.