Stemmer i Enhedslisten er begyndt at flirte med tanken om at skrue ned for EU-modstanden. Men vi risikerer at komme til at gentage SF’s fejl fra 90’erne, da de hoppede med på EU-vognen, mistede stor vælgertilslutning og banede vejen for Enhedslisten
Af Thomas S. Ammons, Enhedslisten Vejle
Enhedslisten er i EU-politikken den sidste markante bastion inden for den socialistiske modstand mod unions-projektet. Derfor er det med stor bekymring, at jeg nu hører visse fremtrædende medlemmer begynde at flirte med tanken om at opgivemodstanden mod EU. Det gælder blandt andre Keld Albrechtsen og Mikkel Warmings EU-netværk samt Pernille Skipper, Nicolaj Willumsen og Pelle Dragsteds forslag om, at en ’plan A’, skal være at ændre Unionen indefra og tilsidesætte kampen for et EU-exit. Det vil være intet mindre end en katestrofe – både for Enhedslisten og for EU-modstanden!
Hvis Enhedslisten opgiver sin EU-modstand, vil højrefløjen få monopol på al EU-skepsis, og såfremt Danmark er under pres i EU, og utilfredsheden med EU vokser, bliver det folk som Morten Messerschmit og Pernille Vermund, der vil profilere Danmark på den europæiske scene i lighed med folk som Victor Orban og Andrzej Duda.
Jeg tænker tilbage på 1993, hvor SF – trods store protester fra baglandet – valgte at hoppe med på unionsprojektet. Dette kostede med rette stor vælgertilslutning og banede vejen for, at Enhedslisten kom i Folketinget. Skal Enhedslisten virkelig til at lave samme fejl? Det ville være den største dumhed i partiets historie. En stor gruppe medlemmer vil bryde ud og danne et nyt parti, og det øvrige Enhedslisten vil blive ’spist’ af SF.
Nej, kammerater: Besind jer nu, og lad være med at ’lave en ny SF’.