Ghettopakken forviser udsatte borgere og deres børn fra nogle af landets billigste boligområder. Rød+Grøn giver et overblik over de vigtigste konsekvenser af aftalerne.
Lars Hedegaard, boligpolitisk rådgiver
Siden 2013 har almene boligområder med en vis mængde sociale udfordringer risikeret at havne på en såkaldt ghettoliste. I år har den såkaldte “ghettopakke” suppleret dette gabestoksprincip med regler, der griber ind i alt fra boliganvisning til valg af daginstitution for nogle af vores mest udsatte medborgere. Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti udgør de primære aftaleparter, men også SF og De Radikale har lagt stemmer til dele af pakken. Kun Enhedslisten og Alternativet står helt udenfor.
Overordnet hævder ghettopakken, at der er problemer med parallelsamfund og ghettoer i Danmark – og at eneste løsning er omdannelse af de udsatte boligområder, blandt andet ved målrettet at rive billige almene familieboliger ned. Reelt er ghettopakken dog et patchwork af delaftaler, som griber ind i andet og mere end boliglovgivningen.