Regeringen vil kun bevare tre ud 23 initiativer fra den såkaldte demenshandlingsplan, som udløber 1. januar. Det er slet ikke tilstrækkeligt, mener Enhedslistens sundheds- og ældreordfører, Peder Hvelplund.
Simon Halskov, Rød+Grøn
Med sidste års afskaffelse af satspuljen skal pengene til sociale projekter primært findes på finansloven fremover. Som umiddelbar kompensation for det økonomiske hul, der opstår med satspuljens afskaffelse, etablerede Venstre-regeringen en reserve bestående af penge fra satspuljeprojekter, som udløber.
Blandt de initiativer, der har brug for refinansiering, er demenshandlingsplanen, som står til at udløbe ved årsskiftet. I sidste uge sagde Venstre imidlertid nej til en aftale, der kunne flytte penge til demensområdet fra den afskaffede satspulje. Den nuværende, socialdemokratiske regering vil kun finde penge til tre ud af handlingsplanens 23 tiltag.
Enhedslistens sundheds- og ældreordfører, Peder Hvelplund, er meget bekymret over udsigten til at tabe demenshandlingsplanen på gulvet:
– Det vil være katastrofalt, hvis de her initiativer udløber nu, vurderer han.
Risiko for svigt og videnstab
Demenshandlingsplanen blev ikke til uden grund. Blandt andet er bemandingen på plejehjemmene mange steder blevet så ringe, at risikoen for svigt af demente ældre, f.eks. i form af øget magtmisbrug, stiger.
Enhedslisten har tidligere foreslået, at der hurtigst muligt ansættes 1400 ekstra personer på plejehjemmene, og at kommunerne pålægges at sikre, at der altid er mindst to medarbejdere med relevant uddannelse og erfaring på nattevagt – af hensyn til både beboernes og personalets tryghed.
– Det vil betyde et kæmpe videnstab, og det vil generelt svække indsatsen for vores demente borgere – men også forholdene for de ansatte – hvis demenshandlingsplanen falder på gulvet, påpeger Peder Hvelplund.