Gry Søbye, Blågård, og Emil Ulrik Andersen, Allerød
Kan Enhedslisten favne den nye bølge af hjemmepassere og forældre, som ønsker mere tid med børnene, imens de er små? Ja, det mener vi.
Mange familier er pressede af de hårde vilkår for børnefamilier, som hersker i Danmark, og har svært ved at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Sammen med nogle daginstitutioners lave kvalitet har det har fået flere til at ønske et familie- og arbejdsliv, som ikke er to fuldtidsstillinger og børn i institution fra 7:30 til 16:30. I hele landet vokser antallet af fællesskaber for hjemmepassede børn. I København er tilslutningen til hjemmepasserforeninger vokset fra én for 3 år siden til, nu at være 6. Hertil kommer et hav af mindre legegrupper. Senest er en landsforening for hjemmepassere oprettet ved navn HJEM.
Danmarks høje arbejdsfrekvens, den korte barsel og daginstitutionernes kvalitet gør, at mange familier er pressede. Der er brug for nye rettigheder til børnefamilierne.
En af verdens højeste Arbejdsfrekvenser, ulige muligheder og kort barsel
Danskerne er blandt de folkeslag, der lægger allerflest arbejdstimer per familie (arbejdsfrekvens), hvilket gør familielivet unødigt hårdt. De fleste børnefamilier kender formentlig den stressende morgenrutine, hvor man som forælder løber rundt for at få morgenmad i alle og komme ordentligt ud ad døren og til tiden. Det er en stressende del af dagen, for både børn og voksne. Derefter er forældrene på arbejde og børnene er i institution i den tid af dagen, hvor de har mest energi og gåpåmod. Sidst på dagen henter man sit barn/sine børn og tager hjem. For mange er kl. omkring 16-17, når man kommer hjem, og så skal der laves mad og spises, på et tidspunkt hvor alle, børn og voksne, er trætte efter en lang dag. Meget af den tid forældre har sammen med deres børn finder dermed sted i stressede situationer, eller situationer hvor alle er trætte. Bare en time mere sammen hver dag kan gøre en verden til forskel.
Eftersom der ikke er vedtaget love eller retningslinjer er det blevet et strukturelt problem, at alle skal forhandle individuelt med deres arbejdsgiver om muligheden for at gå på deltid, og om mængden af timer man kan forhandle sig til. Nogle virksomheder tillader slet ikke deltid, fx Novo Nordisk. I de familier, hvor begge forældre arbejder i sådanne virksomheder, kan man altså kun få deltid, hvis man kan finde et andet arbejde. Andre steder er deltid noget, man forhandler om. Svære forhandlinger som også fører til det næste problem: Fordi det mest er kvinder der går på deltid, er det mere socialt accepteret at kvinden gør det frem for manden. Man kan som mand derfor have endnu sværere eller umuligt ved at forhandle sig til deltid for at være mere sammen med sine børn. Derfor kan en familie, hvor begge forældre ønsker at gå fem timer ned i tid hver især ende med, at det er kvinden, der går ti timer ned, mens manden bliver på 37 timer. Det leder til bekræftelse og fastholdelse af normen om, at det skal være kvinden, der går på deltid.
Desværre har den høje arbejdsfrekvens, de ringe og ulige muligheder for deltid og den korte barselsperiode (Danske forældre har mere end fire måneders kortere barsel end forældre i Sverige) meget lidt politisk fokus, hvilket både er til skade for familier og ligestillingen. Der er behov for bedre vilkår og muligheder for mere pasning hjemme. Andre partier er begyndt at præsentere politik for hjemmepasning som potentielt påvirker ligestillingen negativt. Hvis Enhedslisten ikke præsenterer en ligestillende hjemmepasnings- og deltidspolitik, overlader vi de mange familier, som er pressede til de partier, og det er synd, for mange hjemmepassere deler mange holdninger med Enhedslisten. Udover arbejdsfrekvens er et andet problem kvaliteten i de danske daginstitutioner.
Kvaliteten i daginstitutionerne er meget svingende og mange steder for dårlig
Efter årtiers besparelser på dagtilbudsområdet og pædagoguddannelsen samt indførslen af klyngeledelsesstrukturen er kvaliteten i nogle daginstitutioner simpelthen for lav. Meget tyder på at ikke bare nogle, men mange institutioner er for dårlige. I en Ph.d-afhandling af Ole Henrik Hansen (2012) blev børn og voksne både optaget og interviewet. Konklusionen var klar:
“Børn ned til ti måneder mødes med ligegyldighed og afvisning fra pædagogerne, hvilket får børnene allerede fra den såkaldte indkøring til at frakoble sig alle følelser og gå omkring som sanseløse »pingviner«”
På baggrund af sin forskning, sagde Ole Henrik Hansen uden svøb til Berlingske, at danske vuggestuer er så elendige, at en stor del af dem burde lukkes. I et videoklip lukker en lille dreng, Frode, sig helt ind i sig selv, fordi en pædagog ignorerer ham. Lars Klingenberg, daværende formand for FOLA, Forældrenes Landsforening, var dybt berørt af videoklippet med Frode: “Det rører mig helt vildt meget, for det er helt tydeligt at se, hvad der foregår. Det går lige ind i hjertekulen på os alle sammen – især os forældre”.
“Hvorerderenvoksen” kørte for ca. to år siden en kampagne på deres facebook-side, hvor forældre beskrev oplevelser med daginstitutioner i det, der blev kaldt virkelighedens dagtilbud. Eksemplerne var grufulde og langt flere end forventet.
Forholdene i daginstitutionerne er forværret over de sidste par årtier og er i nogle tilfælde simpelthen for dårlige. Der er behov for at gøre noget ved normeringerne, uddannelsesprocenten, klyngestrukturen, pædagoguddannelsen og taxameterordningen. Der er behov for at kæmpe for en langt sundere demokratisk ledelse af vores daginstitutioner. Ligesom der også er behov for det på landets skoler, videregående uddannelser og i sundhedsvæsenet.
Men vores børns liv er her og nu, og de kan ikke vente på, at vi kommer i mål med de mange tiltag, som skal til for at hæve kvaliteten i de dårlige daginstitutioner. De familier, som oplever dårlige daginstitutioner, har behov for bedre handlemuligheder nu.
Politik for hjemmepasning og nedsat tid
Hele 41 procent af danskerne ville ifølge en undersøgelse fra Wilke foretrække, at den ene forælder kunne gå hjemme med børnene, hvis det kunne lade sig gøre økonomisk (2014). Mange familier må da også lægge hele deres liv om for at få hjemmepasning til at lykkes. Med høje boligpriser i de store byer er man nemlig ofte nødt til at have to indkomster for at få en normal økonomi til at hænge sammen.
Vi mener, at Enhedslisten kan præsentere politik som gennem rettigheder kan forbedre mulighederne for at arbejde mindre mens børnene er små sådan, at det ikke kun er de heldige få, der kan gå på deltid, og sådan at deltiden eller hjemmepasningen kan deles mere ligeligt mellem kvinder og mænd. Her er lidt mere end en håndfuld forslag dertil:
- Ved at lade pengene til daginstitutioner følge barnet, evt. sammen med en nedlæggelse af taxameterordningen kan vi give flere mulighed for at hjemmepasse. Uden taxameterordningen vil institutioner ikke på samme måde være afhængige af hvert enkelt barn økonomisk.
- Vi kan hjælpe hjemmepassende til at fastholde tillknytningsforhold til studie og arbejde gennem øget mulighed for deltidsarbejde og/eller en timebank for småbørnsforældre og ved at ophæve klausulen om at man ikke må have indtjening, når man modtager tilskud til pasning af eget barn
- Ved at ophæve fremdriftsreformen kan vi gøre det nemmere at studere på nedsat tid for forældre sådan at de kan hjemmepasse samtidigt med studie. Det gør flere allerede i dag, men de oplever et uhensigtsmæssigt stort tidspres.
- En længere barselsperiode vil hjælpe flere til at holde barnet hjemme lidt længere, hvilket er manges ønske.
- Dobbelt deltidsbarsel er også spændende at udforske politisk, hvor begge forældre forholdsvis tidligt kan gå på arbejde igen på halv tid. Det vil betyde et helt andet og langt tidligere stærkt tilknytningsforhold mellem den forælder som ellers skulle være arbejdsgående og barnet.
- Ved at gøre tilskud til pasning af eget barn landsdækkende og gældende frem til skolestart, vil det ikke længere afhænge af hvilken kommune man bor i om man kan få støtte til at hjemmepasse.
- Vi kan indføre samme ret til deltid for forældre til børn under 8 år som den i Sverige.
- Genindførsel af fælles pension for hjemmepassere, ligesom det var normalen for gifte par før i tiden.
Vi har muligheden for gennem en politik for hjemmepasning og øget mulighed for at gå ned i tid imens børnene er små at vise at vi ser, forstår og vil hjælpe de mennesker, der vælger at have deres børn mindre i institution eller helt tager dem ud. Det vigtige for os er ikke præcis hvordan politikken på området skal være. Det vigtige er, at vi som parti støtter disse mennesker med en udtalt politik.
Vi håber at øgede rettigheder for deltid og hjemmepasning kan blive en del af en samlet familiepolitik, der sætter øget fokus på det gode børneliv og balance i familielivet.