Finansieringen af finansloven for 2020 er lidt af et kludetæppe. Tilbagerulning af skattelettelser, lukning af skattehuller, højere afgifter og brug af regeringens reserver og omprioriteringer af offentlige midler er de primære kilder.
Jonas Kylov Gielfeldt, økonomisk rådgiver for Enhedslisten
Finanslovens overordnede ramme for nye initiativer er på 3,9 mia. kr. Dette er væsentligt over den ramme, der blev lagt frem af regeringen, da det første forslag til finansloven blev offentliggjort. Her var forhandlingsreserven på 2,1 mia. kr. Den samlede økonomiske ramme er altså næsten fordoblet i forhold til regeringens udspil. Dette betyder også, at der har været et øget finansieringsbehov, der skulle honoreres. Her kan du læse om de fire hovedgrupper, man kan placere indtægtskilderne i. Indtægter, der først kommer i statskassen efter 2021 er ikke berøres ikke.
Tilbagerulning af skattelettelser
Der er to store skattelettelser fra den borgerlige regering, der rulles tilbage. Den klart største er lempelsen i arveafgiften for erhvervsvirksomheder. Denne skattelettelse, der sænkede arveafgiften fra 15 procent til 5 procent, ville koste 1 mia. kr. i 2020, hvor den ville være fuldt indfaset. Denne skattelettelse fjernes, og er en af de største finansieringskilder. Derudover fjernes den til 2020 planlagte skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt telefon. Det giver et provenu på 560 mio. kr. Samlet er der altså rullet skattelettelser tilbage for lidt over 1½ mia. kr.
Lukning af skattehuller
Der er blevet lukket tre skattehuller. For det første lukker man en særlig gunstig skatteordning for hovedaktionærer, som havde deres store aktiebeholdning, før man lovede aktiebeskatningen om i 1993. Ved at være på den gamle ordning fik de en lavere aktiebeskatning. Det vil give 160 mio. kr. i 2020, stigende til 240 mio. kr. i 2023.
Et hul i bilbeskatningen bliver også lukket. Firmabiler, der leases, kører i dag ofte rundt med kunstigt lave værdiansættelser. Det betyder, at de betaler alt for lidt i registreringsafgift. Det hul har Enhedslisten fået lukket i forhandlingerne. Det giver 10 mio. kr. i 2020 og 100 mio. kr. i 2023.
Enhedslisten har også fået lukket den lukrative ordning, hvor forældrekøb kan lægges ind i virksomhedsskatteordningen. Det betyder, at man får nogle meget store rentefradrag for at leje en bolig ud til sine børn eller andre familiemedlemmer. Lukningen vil først ske i 2021. Det vil der indbringe 130 mio. kr., stigende til 160 mio. kr. i 2023. Derudover er to mindre skattehuller blevet lukket til en værdi af 60 mio. kr. årligt. Samlet bidrager lukning af skattehuller med 230 mio. kr. i 2020 og 560 mio. kr. i 2023.
Højere afgifter
En række afgifter får med finansloven et nøk opad. Først og fremmest cigaretafgiften, hvor det er aftalt, at prisen stiger til 55 kr. i 2020 og 60 kr. i 2022. I 2020 vil statens indtægter fra afgiften være 500 mio. kr. Den vil stige i 2021 til 650 mio. kr. men derefter falde i 2022, når prisen stiger yderligere til 60 kr. Det skyldes, at Finansministeriet antager, at jo dyrere det bliver, desto flere vil holde op med at ryge. I 2022 vil afgiften indbringe 475 mio. kr. I forhold til regeringens oprindelige udspil betyder det et merprovenu i 2020 på 125 mio. kr. men faldende, og i 2022 og 2023 vil der være 100 mio. kr. mindre end med regeringens oprindelige forslag.
Af øvrige afgifter, der stiger i 2020, er der en tredobling af afgifter på bæreposer og engangsservice. Dette indbringer 100 mio. kr. i 2020 men 85 mio. kr. i de efterfølgende år. Så bliver enkelte afgifter indekseret, og dermed forhøjet med 1,8 procent årligt. I 2020 drejer det sig om afgift på råstofmaterialer og tinglysningsafgiften. I 2021 indekseres også bekæmpelsesmidler, spildevand og emballage. Provenuet fra indekseringen er 70 mio. kr. i 2020, 150 mio. kr. i 2021-2022 og 230 mio. kr. i 2023.
Derudover vil der komme yderligere afgiftsstigninger i 2021. PVC-afgiften genindføres og fordobles, hvilket giver 35-40 mio. kr. i statskassen. Afgifterne på væddemål og onlinekasino forhøjes fra 2021, hvilket indbringer 150 mio. kr. Endelig genindføres registreringsafgiften for fly også fra 2021, hvilket indbringer 5 mio. kr. årligt.
Brug af regeringens reserver og omprioriteringerEn af grundpillerne under finansieringen af finansloven er, at der fremrykkes en del af det finanspolitiske råderum for 2024 svarende til 2,25 mia. kr. Det skyldes, at råderummet er ganske højt i 2024 svarende til 21,5 mia. kr. Derudover har regeringen flittigt brugt de reserver, der altid er på en finanslov. Regeringen spillede selv ud med en forhandlingsreserve på 2,1 mia. kr. Derudover har der været et træk på reserven til såkaldt tekniske ændringsforslag på 841 mio. kr. Slutteligt er den såkaldte reserve til merudgifter ved nye bevillingsforslag også blevet anvendt med 355 mio. kr. Samlet er der således brugt knap 3,3 mia. kr. fra reserver. Rammen for offentlige investeringer bidrager årligt med 500 mio. kr. i perioden i 2020-2023.
Derudover er der også planlagt besparelser på konsulenter i staten. 200 mio. kr. skal der findes i 2020, stigende til 625 mio. kr. i de efterfølgende år. Og så anvendes der midler fra nedjustering af EU-bidraget mv. som tilfører et beløb på 762 mio. kr. i 2020. Der sker en nedbudgettering af midler til grænsekontrol svarende til 95 mio. kr., statens indkøbsprogram tilvejebringer 48 mio. kr. i 2020 og så udmøntes der 99 mio. kr. fra ”Bedre og billigere” til offentlig transport.
Endelig er der også restmidler i skolepuljen for 2020 på 165 mio. kr., som tilbagerulles. Puljen blev kritiseret for, at det i for høj grad har været tilfældigheder, som har afgjort, hvorvidt den enkelte skole får en millionbonus eller ej fra puljen, ligesom langt fra alle midler tidligere er blevet udmøntet. Og så droppes udrejsecenter Lindholm, hvilket frigør 253 mio. kr. i 2020.
Kun de tiltag, som har en økonomisk virkning i 2020, er medtaget.