Hvor skal Enhedslisten nu hen?

Af:

På årsmødet i 2020 skal vi opdatere Enhedslistens politiske og organisatoriske retning. Forinden skal vi have en grundig diskussion i hele partiet, så alle kommer til orde og kan se sig selv i fremtidens Enhedslisten.

Maja Albrechtsen, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

Enhedslisten rundede i år de 30 og kommer dermed ikke uden om at være et parti med både historie og erfaring. Fra at være et fællesskab mellem forskellige mindre partier på venstrefløjen, har vi udviklet en fælles identitet og forståelse. Det, der binder os sammen, er den fælles analyse og forståelse af menneskets situation, man blandt andet kan læse om i vores principprogram. Ikke alle er enige i alt – men de fleste er enige i mere, end de er uenige i. Vi er socialister, vi er for fællesskab, omfordeling, lige rettigheder og grøn omstilling – og vi er imod udbytning, udnyttelse, racisme og undertrykkelse.

Venstrefløj i egen ret
Rundt om os går det stærkt. Vores gode værdier skal konstant omsættes til handling i nye kontekster. Mange af disse er komplicerede, og vi har brug for hinandens viden og ekspertise for at kunne agere solidarisk på de forskellige arenaer. Vi står over for nye udfordringer – vi er ikke længere bare de pudsige typer i brunt fløjl og ualmindeligt flotte sweatre, der råber op om truslen mod klimaet og kapitalismens grådighed. Vores opråb er nu anerkendt viden, selv om erkendelsen om behovet for handling hos det store flertal i vores optik synes at indfinde sig ulideligt langsomt.

I 2015 vedtog vi en retning på Årsmødet. Vi besluttede, at vi ville markere os tydeligere som venstrefløj i egen ret. Vi var skuffede over erfaringerne med Thorning-regeringen, og vores strategi gav på det tidspunkt god mening. Det gør den fortsat, men den seneste tids udvikling kalder på en gennemgang af strategien og dens aktualitet – og hvorvidt den er svarende til de udfordringer, vi står foran. Hvad er vores nuværende politiske analyse? Hvad er næste skridt i vores udvikling, og hvordan understøtter vi det organisatorisk? Hvordan taler vi klart og tydeligt til bredere dele af arbejderklassen, på landet og i byen? Hvordan styrker vi samarbejdet med organisationer og bevægelser? Der er mange gode spørgsmål og mindst lige så mange gode svar, og jo flere, der deltager i debatten, desto mere kvalificeret bliver resultatet. For svarene vil næppe være de samme i Skive som på Nørrebro – og skal heller ikke være det. Kapitalismen og højrefløjens udbytning har mange ansigter, og det må kampen mod den nødvendigvis også have.

Alle skal være med til at bestemme kursen
I den netop vedtagne arbejdsplan står der, at vi på årsmødet 2020 skal tage stilling til en opdateret politisk og organisatorisk retning. Der er deadline for hovedforslag til årsmødet 14. februar 2020, så tiden er knap. Det er min og hovedbestyrelsens forhåbning, at man i afdelingerne vil prioritere debatten højt – og gerne kommer omkring både det politiske, men også det organisatoriske ben – centralt såvel som lokalt.

Hvis resultatet skal være bredt anvendeligt, er det af afgørende betydning, at afdelingerne selv har været med til at skabe det. Kun på den måde kan vi lave en politisk og organisatorisk retning, vi alle aktivt kan bruge og se os selv i, uanset om man foretrækker landbrug eller lejlighed, siger midtbyen eller centrum og er til jule- eller vinterboller.