Hvorfor er Mette Fredriksen ikke statsminister for alle?

Aqeel Mirza, Sydhavnen

Det er blevet så alment og normal at bashe muslimer og islam. Hvis man ikke gør det, så er man ikke dansk. Meget højtstående figurer på den danske politiske scene har dette som altoverskyggende tema. Senest har statsministeren også prøvet at overhale DF og NB indenom.
I min naivitet troede jeg, at hun var statsminister for alle.
Der er altså os, der har boet det meste af vores liv i det her land. Vores børn er født her.
Hvorfor kan vi ikke regne med, at Mette Frederiksen også er vores statsminister? Hvorfor får vi ikke undtagelsesvis at vide, at vi er gode nok og bedrager til dette samfund og faktisk værdsætter de muligheder, vi har. Hvorfor er vi ikke alle sammen blot mennesker med mere eller mindre de samme drømme? Vi ønsker vel alle det gode for os selv og vores børn.