I Manifestet skriver Marx og Engels: ”Bourgeoisiets undergang og proletariatets sejr er lige uundgåelige”. Signalerer dette ”lige” et forbehold for en forhåndsbestemt afslutning på historien? - Andre steder er deres historiske profeti uforbeholden. Men er den holdbar?
Først var de urkommunistiske fællesskaber, så opstår slavesamfundene, siden middelalderlige feudalsamfund med adel og fæstebønder. Kapitalismen med kapitalister og arbejdere afløser de feudale samfund. Arbejderklassens befrielse kommer med fælleseje af jord og produktionsmidler. Det er socialismen. Ringen er sluttet.
Landbrugsrevolutionen
Mennesker af samme type som os har eksisteret i en eller anden omegn af hundredtusind år.
Muligheden for landbrug ligger til det ekstremt alsidige menneske. Men det sker meget sent i menneskehedens historie, vidt forskellige steder på Jorden og uafhængig af hinanden. Vi skal frem til omkring slutningen af sidste istid for godt 10.000 år siden. De klimatiske forandringers konsekvenser er et udgangspunkt for forklaringer på landbrugsrevolutionen.
Klassesamfund opstår, når nogle for alvor organiserer og lever af andres arbejde. De er ikke en følge af landbrug og husdyr, men en mulighed skabt af landbrug og husdyr. Landbrugskulturer har været og er nogle steder stadig præget af stor lighed i levevilkår og magt.
Klassesamfund
Producerende samfunds landbrugsprodukter og husdyr kan for alvor hobes op i markante overskud. Overskuddene kan andre end producenterne og deres nærmeste beherske i kraft af organiseret vold og religiøse, ideologiske fortællinger, der gør udbytningsforholdet ”naturligt”.
Muligheden for klassesamfund synes at have en nærliggende konsekvens. Vi ser for omkring 6.000 år siden en overbygning på spirende klassesamfund i form af de første af flere af hinanden uafhængigt opståede statsdannelser og større permanente byer. Et gennemgående træk ved en statsmagt er, at den sikrer udbytningen af de producerende ved at håndhæve ejendomsforholdene til produktionsmidler og produktionsresultat.
Når klassesamfund og statsdannelser, gerne kaldte civilisationen, har bidt sig fast, er den overlegen sammenlignet med andre samfundsformer.
Det sidste skud på stammen af klassesamfund, er det kapitalistiske industrisamfund med omkring 300 år på bagen. Produktionsmåden har ét arnested: Vesteuropa, England. Og revolutionen er så globalt eksplosiv, at den kun kan være unik. Når noget er unikt, er det svært at gætte på sandsynligheden for det.
Socialismen er en mulighed
Betyder den historiske udvikling, at det spor, menneskeslægten har fulgt, var lagt ud fra artens opståen? – Nej, sporet er snarere et resultat af forskellige opståede muligheder, der kunne have ført andre steder hen. Det minder om det enkelte menneskes konkrete historie.
Vi kan forklare både den enkeltes og samfundenes historie herfra, hvor vi står. Vi er dårlige til at spå om fremtiden, netop fordi det mulige er mangfoldigt. At historien er forløbet på en bestemt måde, gør ikke udviklingen til en historisk lovmæssighed.
Socialisme er en løsning på kapitalismens kriser og elendigheder. Det gælder både klimakrisen og den voksende ulighed. Men løsningen kommer kun, hvis den socialistiske idé vinder opbakning, og vi vil den. – Handling gi’r forvandling.