Medlemsforeningen bag Solidaritet:

Solidaritet.dk drives af en medlemsforening med knap 700 medlemmer., hvor der er stort rum for ideer og initiativer.

Af: Interview: Ole Wugge Christiansen, Solidaritet

Solidaritet holdt generalforsamling den 2. marts på Nørrebro. Her valgtes en bestyrelse, der har det organisatoriske ansvar for driften af Solidaritet.dk.

Bestyrelsen består bl.a. af aktive i webredaktionen, Radioaktiv og Kritisk Revy – som er et baggrundsmagasin tilknyttet Solidaritet.

 

Socialt miljø og bograbat

Hvorfor skal man være medlem af Solidaritet?

– For den enkelte: Fordi man kan få rabat på vores bøger, siger Jonas Neivelt. Ikke uden underspillet lune.

– Men først og fremmest for støtte Solidaritet.dk og skabe et politisk og sociale miljø omkring mediet, tilføjer han.

Det er Anne Mette Omø Carlsen enig i:

–  Vi vil på sigt gerne uddanne os selv til at blive bedre til at skrive, lave podcast og video. Og i det hele taget diskutere og formidler erfaringer på tværs af venstrefløjen, siger hun.

 

Et medlem er et medlem

Hvilken indflydelse har man som medlem?

– Den samme som i de fleste foreninger: Et medlem er et medlem. Men er er også et stort rum for, at man kan blive aktiv og at sætte en retning for Solidaritets aktiviteter. Eller blot støtte Solidaritet økonomisk, hvis det er det, man vil, siger Jonas Neivelt.

– Jeg har siddet i bestyrelsen i tre år. Min oplevelse er, at det er nemt at komme igennem med ideer og få indflydelse – og ikke kun, når det handler om artikler, podcast og møder, siger Anne Mette Omø Carlsen.

– Jeg arbejder fx for at få et anderledes rejsebureau op at stå med solidaritets- og studierejser i Europa, fortæller hun.

– Her skal man ikke kun rejse ud for at opleve, men også for at bringe og hente erfaringer med sig. Fx ved at tale aktivister og alternative miljøer. Nu må vi se om det kommer op at stå.

– Der er også brug for flere kræfter i Solidaritets redaktioner, siger Jonas Neivelt.

– Så man skal endelig ikke holde sig tilbage, hvis man vil bidrage, siger han.

 

Bliv medlem af Solidaritet her

https://solidaritet.dk/medlem/