Nu er det Bjarnes og Arnes tur

Regeringen kan ikke finde penge til arbejdsløse Bjarne, for den har lovet Arne ”tidligere folkepension”. Eller er det fordi, den har lovet de borgerlige ikke at forbedre dagpengesystemet?

Finn Sørensen, Rød+Grøn

”Nu er det Bjarnes tur” er overskriften på en stor annoncekampagne fra 3F. Bjarne er den 61-årige 3F’er Bjarne Petersen, der blev fyret under corona-krisen. På dagpenge mister han 6.000 kr. i indtægt om måneden.

3F-kampagnens adresse er ikke til at tage fejl af: 3F-formand Per Christensen er grundigt træt af, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard kan finde svimlende milliardbeløb til hjælpepakker, men afviser at forbedre dagpengene. 3F køber heller ikke ministerens begrundelse om, at der ikke er råd ”lige nu”, fordi pengene skal bruges på ”tidlig pension” til en anden 3F’er, nemlig den berømte Arne.

Corona-krisen bør udløse tillæg
3F-kampagnen bygger på en voksende utryghed blandt 3F’s medlemmer, der kun er blevet større under corona-krisen. En frygt, som deles af hundredtusindvis af andre lønmodtagere: Hvad skal jeg leve af, hvis der ikke er et job til mig, når nu dagpengene kun dækker halvdelen af lønnen? Under pandemien er antallet af registrerede ledige vokset med ca. 45.000, så det samlede antal er 180.000. Eksperter skønner, at yderligere 100.000 vil komme til, når hjælpepakkerne udfases. Ingen ved, om det kommer til at gå så galt – eller værre. Men ingen sætter spørgsmålstegn ved, at køen af arbejdsløse bliver længere.

Derfor stiller 15 fagforbund anført af 3F krav om et midlertidigt corona-tillæg, der hæver den maksimale dagpengesats fra ca. 19.000 kr. til ca. 25.000 kroner om måneden afhængig af størrelsen på den tabte indtægt. Fagbevægelsens Hovedorganisation har desuden krævet, at udhulingen af dagpengene skal stoppe her og nu.

Konsekvenserne kan blive katastrofale
Det er beskedne krav set i lyset af de milliardstore hjælpepakker og profitter, som aktionærerne i de store virksomheder har skrabet til sig den sidste halve snes år. Alligevel er det indtil nu kun Enhedslisten og SF, der støtter kravene.

Det giver indtryk af, at regeringen aldeles ikke har tænkt sig at gøre op med den massive utryghed ved arbejdsløshed, sygdom og alderdom, som R-S-SF-regeringen skabte med reformer i 2011-15. Forringelserne har allerede fået alvorlige konsekvenser. Med udsigt til 300.000 arbejdsløse bliver konsekvenserne katastrofale. Tusindvis vil miste op imod halvdelen af deres indtægt. Tusindvis vil ryge ud af dagpengesystemet uden udsigt til at kunne kæmpe sig ind igen. Mange af dem vil end ikke kunne få kontanthjælp på grund af ægtefællens indtægt.

Brug for grundlæggende forbedringer
Konsekvenserne vil ikke alene ramme den enkelte. De vil alvorligt svække arbejdernes muligheder for at kæmpe sig til bedre vilkår, og dét svækker kræfterne til også at kæmpe for bedre klima, velfærd, demokrati og solidaritet med udsatte grupper. Hvis alle er bange for at miste jobbet, så har arbejdsgiverne og de reaktionære kræfter fat i den lange ende. Det var netop formålet med regeringens reformer, og de virker.

Derfor skal tryghed for lønmodtagerne have topprioritet hos venstrefløjen og fagbevægelsen. Vi skal grundlæggende forbedre dagpenge og kontanthjælpssystemet, sygedagpenge, fleksjob og førtidspension. Vi skal stoppe social dumping og pensionsalderens himmelflugt og kræve ret til værdig tilbagetrækning. På spil er nemlig vores samlede styrke til at kæmpe for grøn omstilling og social retfærdighed.