Hvis OK21 skal sikre løn som fortjent til vores uundværlige, offentligt ansatte, kræver det vilje fra politikerne og en samlet indsats fra fagforbundene.
Jakob Nerup, arbejdsmarkedspolitisk rådgiver
720.000 offentligt ansatte udgør rygraden i vores velfærdssamfund. De passer vores børn, hjælper de syge, drager omsorg for de ældre, fejer gaderne, tager skraldet, holder orden, sørger for udbetaling af pension og kontanthjælp. De er med andre ord uundværlige. De fortjener en ordentlig løn.
Alligevel er de offentligt ansatte gennemsnitligt lavere lønnet end ansatte i det private. Særligt er de mest kvindedominerede fag lavere lønnet end i det private. Især i omsorgsfagene har lønnen traditionelt været lav, fordi de er vokset ud af det ubetalte arbejde, som kvinder har udøvet i hjemmet, familien og lokalsamfundet. De gamle offentlige ledere og politikere, som altid var mænd, mente ganske enkelt ikke, at kvinders arbejde var lige så meget værd som mænds.
Ulighedsskabende faktorer i det offentlige
Den store ulighed i løn skyldes også andre faktorer i selve det offentlige lønsystem.
Den første faktor er, at lønstigninger i mange årtier er givet i procenter. Så når SOSU-assistenten med en månedsløn på 24.000 kr. får en lønstigning på 1 procent, giver det hende 240 kroner ekstra, mens kommunaldirektøren med en månedsløn på 100.000 kr. får 1.000 kr. Når denne skæve tildeling af lønkroner gentages år efter år, så vokser løngabet mellem almindeligt ansatte og de højest lønnede.
Den anden faktor er, at lønnen i det offentlige ikke må stige mere end i det private. Faktisk er det stadfæstet i overenskomsterne gennem den såkaldte reguleringsordning, at man kun får 80 procent af de privates lønstigninger.
Den tredje faktor er politikerne, som er bagmændene bag de stramme økonomiske rammer, der tynger offentlige overenskomstforhandling. Når politikerne på forhånd fastsætter rammer, som ikke levner plads til f.eks. et opgør med kønnet uligeløn, så bliver den manglende ligeløn deres ansvar.
Mere lighed i OK21
Politikernes fine ord om pandemiens frontpersonale skal omsættes i kolde kontanter. Enhedslistens faglige landsudvalg har en række bud på, hvordan de offentligt ansatte kan få den overenskomst, de har fortjent. De peger på: Lønstigningerne skal være i kroner, ikke i procenter. De lavtlønnede og kvindefagene skal have et markant løft på flere tusinde kroner ekstra pr. måned, de højtlønnede må nøjes med samme realløn. Og endelig skal Folketinget afsætte 5 mia. kr. ekstra til et lavt- og ligelønsløft i OK21.
Ved OK18 stod fagbevægelsen skulder ved skulder og fik en stærk aftale. Det understreger, at gode resultater ikke kommer af sig selv. Uden aktiv bevægelse blandt de offentligt ansatte selv og en vilje til i sidste ende at bruge konfliktvåbnet, så vinder vi aldrig kampen for ligeløn og løn som fortjent. Derfor skal vi alle bakke op om de offentligt ansatte – mænd som kvinder.