Opgangsrepræsentanter gør det godt at bo alment

Af:

I det sociale boligbyggeri Murergården på Nørrebro i København sørger opgangsrepræsentanter for at skabe gode naborelationer og byde nye velkommen.

Simon Halskov, Rød+Grøn

For godt otte år siden døde en beboer i Murergården, uden at nogen opdagede det. Det fik den lokale vicevært og afdelingsbestyrelse til at tage initiativ til at udpege i alt 24 frivillige opgangsrepræsentanter til at sikre, at alle beboere har det godt.

Fra postkassetjek til velkomstgaverÉn af dem er Bolette, der har boet i Murergården i snart 32 år med sin mand Ole. Hun fortæller, at projektet har udviklet sig meget undervejs:- I starten var det noget med at holde øje med, om en postkasse ikke blev tømt, eller en beboer ikke havde vist sig længe. Men det blev hurtigt mere positivt og aktivt. I dag modtager vi nye beboere med en blomst og et opslag til de andre i opgangen om at tage godt imod de nye.Opgangsrepræsentanterne fungerer desuden som et uformelt led mellem vicevært/bestyrelse og beboere og formidler derfor også praktiske oplysninger om f.eks. sommerfester eller nye nøglesystemer.Opskriften på godt naboskab Bolette er overbevist om, at opgangsrepræsentanterne bidrager til fællesskabsfølelse og stolthed over at bo i Murergården.- Det har klart afhjulpet problemer mellem unge og gamle, mellem forskellige etniske grupper og mellem forskellige mennesker generelt, fordi småkonflikter om f.eks. støj bliver taget i opløbet, forklarer hun og uddyber:

– Hvis nogen er syge eller har mistet deres mand eller kone, så hører vi, om de har brug hjælp til indkøb eller til at lufte hinden. Det er selvfølgelig ikke kun mig som opgangsrepræsentant, der gør disse ting, men jeg hjælper med at formidle naboskabshjælp i min opgang eller på tværs af opgangene.

Hun anbefaler alle lejebebyggelser at indføre opgangsrepræsentanter:- Det er sjovt og uformelt arbejde. Alle kan være med til det!