Psykisk sygdom smitter ikke – det gør tabu!

Af:

Landsindsatsen ”En af os” har fra 2011 haft som målsætning ”at skabe et bedre liv for alle ved at fremme inklusion og bekæmpe diskrimination af psykisk sygdom. Budskabet er klart: Væk med tavshed, tvivl og tabu om psykisk sygdom.

Anja Kare Vedelsby og Johanne Bratbo

Holdninger til psykisk sygdom er et samfundsanliggende. Hver tredje dansker er pårørende til en person med psykisk lidelse, og hver femte dansker rammes selv. Derfor vedrører det os alle, men manglende viden, myter og fordomme øger stadig risikoen for udstødelse i skolen, på uddannelser og arbejdsmarkedet og mindsker muligheder for at leve et liv som andre. Flere unge rapporterer om psykisk mistrivsel, og ubehandlet stress i arbejdslivet fører til angst og depression.

Håb er altid en del af helbredelsen
Nogle diagnoser er mere stigmatiseret end andre. Skizofreni forbindes desværre stadig af mange med en lidelse, som man ikke kan helbredes af, og mediernes forkærlighed for dramatiske historier bidrager ofte til at sælge billeder af farlighed forbundet med lidelsen. Får man diagnosen borderline, skal man ofte leve med stempling som manipulerende og dramatiserende. Stigmatisering resulterer let i selvstigma, når personen ender med at tage omgivelsernes negative holdninger på sig. Budskabet ”håb er altid en del af helbredelsen” er så vigtigt at holde fast i, uanset om man selv er ramt, pårørende, fagperson eller f.eks. politiker.

Diskrimination i vores sundhedssystem er en særlig og alvorlig udfordring, fordi den ikke bare påvirker trivsel og mod på at opsøge hjælp i tide. Diskrimination har konsekvenser i form af ubehandlede fysiske sygdomme og forkortet levetid for personer med psykiske lidelser. Fordomme over for personer med bestemte diagnoser, tvivl og manglende viden forekommer også hos fagpersoner og har betydning for, hvordan de møder deres patienter og brugere.

Bryd tavsheden
At ”alle, som kan arbejde, skal arbejde” er blevet et mantra, som har begrundet mange reformer på arbejdsmarkedet i de seneste år. Især stilles der krav til den enkeltes arbejdsevne uden tilstrækkelig kvalificeret hjælp til at holde fast eller kunne vende tilbage i job. Så politisk savnes i den grad et tilsvarende signal om krav til rummelighed på arbejdspladserne.Nytter det så at synliggøre stigmatisering? Svaret er heldigvis ja! Erfaringerne viser, at det er muligt at fremme større åbenhed, at få medier med samfundsansvarlighed til at lave programmer, der fortæller de nuancerede og positive historier. At få en stor gruppe mennesker med egne erfaringer til at stå frem og fortælle deres historier på måder, der kan inspirere andre og få skoler og fagfolk gjort interesseret i at vide mere.