Debatten om regeringens finanslovsudspil er nærmest druknet i ministerskift og udflytning af statslige arbejdspladser. Det er en skam. For der er i den grad brug for opmærksomhed på det rædselskabinet af nedskæringer, som finanslovsforlaget indeholder.
Pelle Dragsted, finansordfører
Fire år med Thorning-regeringen var ingen dans på roser. Alligevel må vi sande, at fremtidsudsigten for alt fra uddannelse og velfærd, til klima og udviklingsbistand er blevet markant forværret efter valget.
For nyligt lancerede Venstre-regeringen sit finanslovsudspil, der sigter efter at dræbe talrige vigtige indsatser og spare på den fattigste del af befolkningen. Blandt de værste nedskæringer i forslaget er:
Nedskæringer over for lønmodtagere, arbejdsløse og pensionister
• Boligydelsen til pensionister skæres med 110 mio. kr., voksende til 590 mio. kr.• Voksenuddannelsestøtten (SVU) reduceres fra 80 procent til 60 procent af dagpengesatsen.• Lavere kontanthjælp for par hvor begge er arbejdsløse.• Lavere ydelser til unge arbejdsløse.• Arbejdstilsynet og arbejdsmiljøindsatsen skæres med 93 mio. kr. i 2016.
Nedskæringer på miljø og klimaindsats
• Klimaaftale om Co2-reduktion opsiges, og der skæres 150 mio. kr. på klimaindsatsen.• Midler til økologisk omlægning mv. skæres med 350 mio. kr.• Den grønne omstillingsfond nedlægges.• Pulje til grønne ildsjæle og pulje til økologiske iværksættere nedlægges.• Puljer til geotermi og store varmepumper sløjfes.• Pulje til udvikling af kollektiv trafik nedlægges, og der skæres 1,5 mia. kr. på området.• Aalborg Letbane aflyses.• DSB skæres med 300 mio. kr.• Der skæres 466 mio. kr. på støtten til FN’s Miljøprogram, Klimapulje mm.
Nedskæringer på udviklingsbistanden
• Der skæres i alt 2,3 milliarder kroner på udviklingsbistanden.• Udviklingsbistanden til syv lande sløjfes. Det gælder blandt andet Bolivia, Mozambique og Nepal.• Civilsamfundsorganisationer som IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke fratages 309 mio. kr. i 2016.
Nedskæringer på velfærd, uddannelse og forskning
• Der spares ca. 800 mio. kr. på uddannelserne i 2016. Beløbet vil vokse år for år, fordi der er tale om en årlig nedskæring på 2 procent af det samlede budget.• Der skæres 225 mio. kr. over fire år på hospitalernes fødeafdelinger.• Der skæres 175 mio. kr. over fire år på sundhedspleje til udsatte og sårbare forældre.• Forskningscenter i hormonforstyrrende stoffer nedlægges (35 mio. kr.).• Der skæres 1,4 mia. kr. på forskningen.• Der spares ca. 100 mio. kr. på kulturområdet. Beløbet vil vokse år for år, fordi der er tale om en årlig nedskæring på 2 procent af det samlede budget.
Det værste på velfærdsområdet venter dog forude. Regeringen vil med finansloven knæsætte en aftale om, at kommunerne fremover skal spare én procent om året, svarende til syv mia. kr. i 2019. Hvis det gennemføres, vil det betyde voldsomme besparelser, der ikke mindst vil ramme udgiftstunge områder som ældreområdet, børneområdet og handikapområdet.
Det går pengene til
• 360 millioner kr. bruges på at sænke aktieavancebeskatningen fra 42 procent til 15 procent, når aktier overdrages til erhvervsdrivende fonde. Det vil særligt gavne nogle af Danmarks rigeste familier.• 600 millioner kr. bruges på at lade virksomhedsarvinger slippe billigere i skat ved at genåbne et skattehul, som den tidligere regering lukkede.• 210 mio. kr. går til andre reduktioner af erhvervsskatterne.• 240 mio. kr. bruges på at afskaffe NOx-afgiften, der skulle begrænse forurening.• 180 mio. kr. bruges på at annullere reklameafgiften.
Herudover gemmes midlerne fra nedskæringerne på kontanthjælpen til en skattereform i foråret, hvor regeringen blandt andet har annonceret, at topskatten skal sættes ned med fem procent.
Gad vide, hvordan danskerne havde stemt, hvis Venstre ærligt havde fortalt før valget, at de planlagde nedskæringer for milliarder på vores uddannelse, velfærd, forskning og miljøindsats? Og at en god del af pengene skulle ned i lommerne på nogle af Danmarks mest velhavende familier?