Hvor ubehageligt det end er, må vi i Enhedslisten indse, at udlændingedebatten bliver valgkampens slagnummer. Ikke bare de sædvanlige udgydelser fra DF vil vi komme til at høre på; Socialdemokraterne halser bagefter, mens Venstre forsøger at følge trop. V og S overgår i sin bejlen til DF hinanden i at fodre den indre svinehund. De må virkelig hygge sig i DF.
Enhedslistens forsøg på at bringe blot en smule saglighed, realisme og anstændighed ind i debatten har ingen interesse. Indvandring og flygtninge rodes sammen i en pærevælling, nye historier med burkaer, tvungen vuggestue, parallelsamfund, opdragelsesrejser, dobbelt straf – vi har sikkert glemt noget – kommer i en lind strøm. Og hver gang tænker vi, at nu er bunden nået, men nej, nye dæmoniseringer er konstant i støbeskeen.
Hvordan skal Enhedslisten midt i en shitstorm blive den anstændige stemme, der sådan er brug for? Hvordan undgår vi selv at blive inficeret med den racistiske bacille? Og hvordan kan vi omforme vreden over, at vores medmennesker bliver behandlet sådan, til en politik, der kan samle og gøre op med den os-og-dem-strategi, der åbenlyst bliver praktiseret? Det vigtigste her er at gennemskue og italesætte dæmoniseringen. Vi skal ikke gå ind på præmissen om, at “de” er sådan og sådan. Vi skal gå mod strømmen som sådan, men selvfølgelig også tage skarpt afstand fra de enkelte forslag, der ofte er pakket ind i en pludselig opstået omsorg for de stakkels undertrykte kvinder, de kontrollerede børn, de truede homoseksuelle. Den med omsorgen skal vi ikke hoppe på men finde ud af, hvor vi skal vi lægge snittet for at komme ind i debatten uden at gå på kompromis.
Hele debatten gennemsyres af frygt og afsky. Det er åbenlyst, at hverken venstrefolk, konservative eller socialdemokrater kan fordrage de mennesker. Der sidder muligvis et par medlemmer på de bageste rækker hos S og V med en dårlig smag munden, men de holder lav profil. Dem er der ikke nogle af hos DF.
Gunna Starck
Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse