Når vi i Enhedslisten kaster os helhjertet ind i kampen for en bevarelse af retsforbeholdet, handler det først og fremmest om demokrati. Men det handler også om retssikkerhed. Af de mange nye regler en afskaffelse af retsforbeholdet vil medføre, finder man nemlig en hel del store problemer med manglende gennemsigtighed, retssikkerhed og overvågning.
Pernille Skipper, retsordfører
Den 3. december skal vi til folkeafstemning om det danske retsforbehold. Spørgsmålet drejer sig grundlæggende om, hvorvidt regler over alt fra regler for domstole, politi og anklagemyndighed til forældremyndighed, skilsmisser og gældssanering flyttes til EU, eller om det også i fremtiden besluttes af de politikere i Folketinget, som vi har mulighed for at skifte ud. Men afstemningen handler faktisk også om retssikkerhed. I alt 22 regelsæt vil gælde i Danmark her og nu, hvis det bliver et ’ja’ i december.
Domstole i Italien får kompetence i Danmark
Eksempelvis vil domstolene de øvrige europæiske lande få adgang til at træffe beslutninger med gyldighed i Danmark og over for danske borgere, både når det gælder regler om forældremyndighed, skilsmisser og noget så vidtgående som beslutninger om ransagninger og beslaglæggelser. Også selvom ingen har overblik over, hvilke regler der gælder i de andre lande. Hvis vi blot et øjeblik overvejer omfanget af korruption i det italienske retssystem eller tidligere tilfælde af tortur af fængslede i Grækenland, er der god grund til bekymring. Eksempelvis blev Rumænien dømt 18 gange ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol alene i 2014 for manglende adgang til retfærdig rettergang.
Også i Europol er der problemer. Politisamarbejdet handler først og fremmest om udveksling af personfølsomme oplysninger, og Europol kan indhente oplysninger direkte fra de nationale registre. Dermed får dansk politi adgang til andre landes oplysninger, og andre EU-landes politimyndigheder får adgang til oplysninger om danske borgere. De oplysninger kan Europol frit at udveksle med tredjelande og private organisationer, heriblandt udenlandske efterretningstjenester og private sikkerhedsfirmaer. Det sker uden, at hverken det danske politi eller Folketinget kan få indflydelse på det. Og hvis vi afskaffer retsforbeholdet, kan vi ikke træde ud af Europol, hvis beføjelserne går for vidt.
Alle flyrejsende vil blive overvåget
Den grundlæggende ret til privatliv vil også lide overlast med et ’ja’ den 3. december. Et kommende europæisk register over flypassagerer vil nemlig også gælde i Danmark. Det såkaldte PNR-system vil fra centralt hold registrere alle oplysninger om alle flypassagerer – rejseruter, madbestillinger, sædevalg, kufferthistorik, betalingsoplysninger osv. – også selvom man ikke er mistænkt for at begå kriminalitet. Det vil være en enorm database over europæiske borgeres bevægelsesmønstre til fri afbenyttelse for myndighederne, uden krav om mistanke eller indhentning af dommerkendelse. Det er et alvorligt indgreb i grundlæggende frihedsrettigheder, retten til privatliv og til at bevæge sig frit. Derfor har forslaget også mødt kritik fra Institut for Menneskerettigheder og Datatilsynet.
Det er blot nogle enkelte eksempler på, hvad et ’ja’ vil føre med sig. Retssikkerheden er kernen af et demokratisk samfund. Hvis vi accepterer uigennemsigtige og vilkårlige indgreb overfor borgere, blot fordi de udføres af en anden EU-stat, svigter vi samfundets pligt til at beskytte borgerne. Og uden retsforbeholdet vil Folketinget ikke kunne lave reglerne om, hvis vi fortryder.