Et stærkt fællesskab, nyrenoverede lejligheder og fire årtiers beboeranciennitet. Meget er på spil på Sjælør Boulevard, der netop er kommet tilbage på ghettolisten og måske skal af med de fleste boliger.
Sarah Glerup, Rød+Grøn
“Godt gået!”, griner en ung mand imødekommende, da det lykkes at bugsere min kassevogn ind ad den trange indkørsel. Så snart jeg kommer ud af bilen, får jeg en anderledes oplevelse af rum og lys. Der er grønne arealer, brede flisestier og masser af luft mellem boligblokkene, som ser venlige ud med solgule tegl og store altaner. En dreng laver piruetter om sig selv med mobilen i hånden: “Jeg laver en video til min far”. Længere væk leger nogle børn på en nyrenoveret legeplads, mens deres mødre sludrer dæmpet. Sådan ser en ghetto i Danmark altså ud.
Fællesskab og billige boliger
Jeg er taget med boligordfører Søren Egge ud for at møde den såkaldte seniorklub i det almene boligområde Sjælør Boulevard i København, der er kommet på den nyeste ghettoliste. Klubben tager imod os med kaffe, kage og livshistorier. John er nytilflytteren med kun ni års anciennitet… De fleste har boet her i årtier. Og det er der mange grunde til.
– Boligerne er gode og til at betale, fortæller Britta.
Hun og manden Svend-Åge giver under 9.000 kr. med forbrug for en fireværelses på 107 kvm. Det er en del mere end de 1.400, de gav, da de flyttede ind i 1974, men stadig billigt.
– Det er også centralt. Du kan komme til centrum på ingen tid, og da jeg holdt op med at arbejde, opdagede jeg et fantastisk sammenhold, tilføjer Lone.
Hun har i godt ti år været frivillig Natteravn, der holder øje med ungdommen om natten. I de seneste år har det handlet mere om at uddele kondomer eller balloner (“alt efter, hvad vi skønner deres alder er!”) end om at anmelde uroligheder.Der nikkes rundt om bordet. Her hilser man på hinanden, og der er altid en nabo, der kan hjælpe med at skrue en pære i, hvis man ikke selv kan nå.
Men der er selvfølgelig også utryghed.- Rigtig mange børn er kommet på skadestuen efter at have kælket på vores bakke. Det er den bedste kælkebakke i miles omkreds, spøger Kirsten, inden hun bliver alvorlig igen:- Problemet er ikke her, men nede ved forældrekøbslejlighederne omkring Mozarts Plads, hvor de unge bor for kort tid til at tage sig af området. Hos os lærer folk derimod hurtigt, at man skal vise hensyn til hinanden.
Ingen vej tilbage fra “hårdeste ghetto”
Sjælør Boulevard har tidligere kæmpet sig af ghettolisten, men med de nye kriterier er stemplet tilbage. Og det er uretfærdigt, mener boligselskabet AAB’s direktør Christian Høgsbro, der også deltager i mødet.
– Folk herude er i arbejde og tjener over gennemsnittet. Det har vi gennem år med fleksibel udlejning sørget for. Men det nytter ikke, for nu er etniciteten blevet forkert! Og så er beboerne for dårligt uddannede, og 1,2 procent for mange har en forkert straffeattest. 1,2 procent!Han ryster på hovedet. Det er så få personer, der skal til for at ændre statistikken, at den virker arbitrær. Det samme gør ghettopakkens fokus på den almene sektor.- Det falder os for brystet, at man sætter lighedstegn mellem parallelsamfund og almene familieboliger. Hvis vi bare laver nogle af boligerne om til ældreboliger eller andelsboliger, så forsvinder parallelsamfundet åbenbart!
Selvom det virker absurd, må og skal Sjælør Boulevard ændre sine tal inden for to år. Ellers klapper fælden, forklarer Christian.- Bliver vi først klassificeret som hård ghetto, er der ingen vej tilbage! Så skal 60 procent af familieboligerne væk. Herude har AAB og AKB lige brugt 10 år og næsten en halv milliard på en fantastisk make-over af hele området. Vi har en helhedsplan. Vi har fået liv ind. Og nu risikerer vi så at skulle sælge ud eller rive ned!
Ondt i maven
Der bliver ukarakteristisk stille om bordet. Frygten for at miste sin bolig fylder meget.
– Jeg får helt ondt i maven, siger Vibeke stille, og Britta forsøger at uddybe:
– Vi har skrevet til alle partier og nogle ministre. Kun Enhedslisten har taget imod vores invitation, men de fleste har per mail svaret: “Bare rolig! Vi skal nok sørge for, at du får noget andet at bo i.” De ser fuldstændig bort fra, at for mig er min bolig ikke bare mit tag over hovedet. Jeg har boet her i 44 år. Mine bedsteforældre, mine egne forældre, min baby, de er alle sammen en del af det her sted. Det er ikke bare “my home is my castle”, det er min livshistorie!
Al den angst burde være overflødig, for Sjælør Boulevard er et eksempel på, at de almene boliger kan løse problemer uden politikernes indblanding – hvis de bare får lov.
– Vi har faktisk værktøjer til at gøre noget ved alt – bortset fra ved ghettopakkens vanvittige kriterier, fastslår AABS direktør.
Britta er enig og ønsker bare, at politikerne ville give Sjælør Boulevard tid og ro.
– Vi har sprogproblemer med ældre etniske kvinder, men på legepladsen taler børnene dansk, og de unge vil en masse. Studentervognen holder her meget oftere end for tyve år siden! Udearealerne bliver renoveret. Vi er ved at få endnu flere klubber og aktiviteter op at stå. Til idemøderne har deltagerne alle aldre og etniciteter. Så det, vi gør, virker!